Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sådan får du hovedet i havet

Få hovedet i havet på din skole

Læs mere her

Projektet tilbyder tværfaglige undervisningsforløb og naturfagligt materiale om alt lige fra tang, iltsvind,  mudderbundes bakterier og plastik i havene til bæredygtigt fiskeri og marin fødevareproduktion for skoleelever på 4.- 10. klassetrin.

I undervisningsforløbene til udskolingen tages der især udgangspunkt i den fællesfaglige naturfagsprøve og på alle klassetrin er der fokus på både at få hoved og fingre i havet. Find forløb og materialer på http://projekter.au.dk/havet/forloeb/. Du kan både finde spændende tekster, illustrative videoer, links til andre gode hjemmesider, sjove eksperimenter, øvelsesvejledninger og meget, meget mere. Forløbene suppleres med egne lærebøger mm. 

I marts 2021 lancerede vi den nye digitale undervisningsplatform Havet i Skolen, som er lavet i samarbejde  med andre marine formidlingsinstitutioner. Platformen samler og giver alle nem adgang til alt marint undervisningsmateriale og forløb af god kvalitet.

Du kan desuden komme på rundtur på forskningsskibet Aurora på 'Det virtuelle skib' og skrive spørgsmål til forskere og studerende ved Aarhus Universitet på projektets facebook side.

Hovedet i havet på akvarierne

Alle undervisningsforløbene her på siden er ideelle at kombinere med et besøg på jeres lokale akvarium. På dette link kan du finde dit nærmeste akvarium: http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/museer/populaere-akvarier-i-danmark  

Vi vil løbende lave aktiviteter sammen med flere af landets akvarier og flere dele af undervisningsmaterialet på denne side tager udgangspunkt i aktiviteterne på akvarierne. 

Sejl og få Hovedet i Havet

Under projektet initierer vi et helt nyt Netværk for Skibsbaseret Undervisning, så det bliver muligt for flere børn og unge at opleve havet på nærmeste hold og modtage marin og maritim undervisning ombord på et skib. Følg skibsaktiviteterne på Hovedet i Havets Facebook og hjemmeside og se om det er en mulighed for netop jeres skole.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til signe.brokjaer@bio.au.dk 

Events og arrangementer med Hovedet i Havet

I løbet af året bliver en række aktiviteter tilgængelige for alle borgere og specifikke faggrupper rundt om i landet. Både ombord på forskningsskibet Aurora, til workshops, konferencer mm. Ønsker du, at Hovedet i Havet skal deltage i dit næste arrangement, er du meget velkommen til at kontakte os.

Meget er allerede planlagt og du kan holde dig opdateret med kommende arrangementer og nyheder på vores facebook-side.

Visninger