Intro | Forløbet handler om tang og forskellige anvendelsesmuligheder, primært i forhold til fødevarer. | |||||
Kompetencer | Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:
Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil | |||||
Fag: | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
Mål - delvist fra FFM | Eleven kan under-søge organismers livsbetingelser | Eleven har viden om organismers livsfunktioner | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår | Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser | Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber |
| Eleven kan under-søge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper | Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold | Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion | Eleven kan analysere dele af stofkredsløb | Eleven har viden om carbons kredsløb | |
| Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer | Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb | Eleven kan med modeller for landskabs- og råstof¬dannelse forklare areal-anvendelse | Eleven har viden om danske råstoffers dannelse, lokalisering og udvinding | Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder | Eleven har viden om råstoffer og produk-tionsprocesser | |
| Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering. | Eleven har viden om dyre- og planteceller | Eleven kan vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse | Eleven har viden om begrebet bæredygtighed | Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling | Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud | |
| Eleven kan diskutere interessemodsæt-ninger forbundet med bæredygtig produktion | Eleven har viden om principper for bæredygtig produktion | Eleven kan analysere menneskets påvirkning af kulstofs kredsløb | Eleven har viden om problematikker knyttet til kulstofs kredsløb | Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed | Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget | |
Fag | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
Fagudtryk, der anvendes i forløbet | Algecellen Organisme Fotosyntese kulhydrater Alger Plantecelle Dyrecelle Bakteriecelle Makroalger Flercellet fasthæftelsesorgan Tang Bundforhold Næringssalte Mikroalger Encellet Planteplankton Algeopblomstring Pelagisk og Benthisk Organisk Glukose Uorganisk Carbondioxid Økosystem Primærproducent Fødekæde Klorofyl og fucoxanthin Respiration Molekyle ATP pH-indikator Algemarker Vækstfaktorer Biobrændsel | Algedyrkning Farvand Halvø Kystlinje Plankton Planteplankton Verdenshave Opvæld Troperne Subtroperne Kulstofkredsløbet CO2-neutral Fossile brændstoffer Kulstof = carbon Geologi Samfundsforhold Globalisering Bioraffinering Dyrkningsmetoder Næringsstoffer Biobrændsel Nitrogen (N) Fosfor (P) Opblomstring Iltsvind Biogas Kulhydrater Proteinindhold Eksport Bæredygtighed | Atomer Mikro- og makroalger Molekyler Grundstoffer Det periodiske system Kulhydrat Fedtstof Protein Energikilde Carbon (C) Hydrogen (H) Oxygen (O) Glukose Kovalent binding Biogas Afbrænding Biomasse Fotosyntese kulstofs kredsløb = carbons kredsløb Carbondioxid (CO2) Methan (CH4) Opløselighed Drivhuseffekt Fotosyntese Respiration Vedvarende energi Brændstof Gæring Ethanol Biobenzin Fedtsyre Bindinger Bioraffinering Tang | |||
Intro | Forløbet handler om hvad plastik er, hvordan det produceres, de naturmæssige og samfundsmæssige udfordringer ift. plast og hvad fremtiden måske byder på | |||||
Kompetencer | Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:
Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil | |||||
Fag: | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
Mål - delvist fra FFM | Eleven kan undersøge nedbryderfødekæder i forskellige biotoper | Eleven har viden om opbygning og omsætning af organisk stof | Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre | Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse | Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser og med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner | Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber samt om kemiske symboler og reaktioner |
| Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer | Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår | Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer | Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer | |
| Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for økosystemer | Eleven har viden om økosystemer | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold | Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion | Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen | Eleven har viden om egenskaber ved forskellige plasttyper | |
| Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag i forhold til affaldshåndtering og bæredygtig produktion | Eleven har viden om den biologiske baggrund for konsekvenser af affaldshåndtering og bæredygtig produktion | Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive geologiske og geografiske processer | Eleven har viden om dannelse af råstoffer og havstrømme samt betydningen heraf | Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og produktionsmetoder | Eleven har viden om råstoffer og produktionsprocesser | |
| Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt | Eleven har viden om naturforvaltning | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold | Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion | Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer | Eleven har viden om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse | |
Fag | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
Fagudtryk, der anvendes i forløbet | Plast Bioplast Bionedbrydelig Biomasse Biologisk kredsløb 2. generations bioplast Råolie Nedbrydning Bakterier og svampe CO2 Metan Industrielle komposteringsanlæg Økosystem Marint affald Havstrøm Tidevand Filtrering Formeringsevne Fødekæde Kystsamfund Makro-, Mikro- og Nano-plast Præfikser Marine organismer Affaldshåndtering Spildevand Bæredygtig Miljørigtig Pesticider Afgrøder Miljøhensyn Filtrator Encellet Plankton Alger Fordøjelsessystem | Råstofudvinding Tropisk klima Organisk materiale Kulbrinte Ressourcer Reserver Havmiljø Havstrøm Flodretning Landskab Luftstrøm Globalt klima Ækvator Polerne Golfstrømmen Åbne oceaner Verdenshave Plastik-ø Strømhvirvler (gyres) Nordatlantisk I-land U-land Verdensdel Nationalt Internationalt Affaldssortering Kyststrækninger Kloaksystem Produktansvar Producenter Bæredygtige løsninger Globale plastforurening Produktions- og forbrugsprocesser Lineært system Cirkulært system Vugge til vugge Vugge til grav Indsamlings- og sorteringssystem. Husholdningsaffald Losseplads Handlingsplan EU-kommissionen FN | Råolie Naturgas Kulstof (C) Brint (H) Raffinaderi Destillation Kogepunkt Gas Nafta Ethylen Propylen Kulbrinter Molekyler Monomerer Kemisk reaktion Polymerer Ethen Polyethen Dobbeltbindinger Polymerisation Energi Initiator Petrokemisk anlæg Termoplast Hærdeplast Molekylebinding Plastkoder Genbrugstrekant Tilsætningsstoffer Armeringsstoffer Blødgørere Pigmenter Stabilisatorer Ultraviolet lys Termisk nedbrydning Antistatika Statisk elektricitet Brandhæmmende Fyldstof PVC Klorholdig Saltsyre (HCl) Syreregn Dioxiner Brommerede flammehæmmere Ophobning Fødekæde Fordampning Hormoner Hormonsystem Hormonforstyrrende stoffer Nedbrydning Bestemmelsesnøgle Plasttyper Egenskab Genanvendelse Forbrænding Teknologi Vandsøjle Flydespærring Absorberende materiale Flydelegeme Genanvendelsesvirksomheder | |||
| Intro | Forløbet handler om drikkevandsforsyningen nu og i fremtiden. Teknologierne bag, vandets kredsløb og dyrs tilpasning vil bl.a. blive behandlet i forløbet. | |||||
| Kompetencer | Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:
Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil | |||||
| Fag: | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Mål - delvist fra FFM | Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser | Eleven har viden om organismers livsfunktioner | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår | Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser | Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber |
| Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper (ferskvand, saltvand) | Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper (ferskvand, saltvand) | Eleven kan med modeller forklare vejrfænomener som skydannelse | Eleven har viden om vejr og vejrfænomener | Eleven kan vurdere med modeller forklare stofkredsløb i naturen | Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb | |
| Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder | Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger | Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold | Eleven har viden om klimazoner og plantebælter | Eleven kan reaktioner og processer i centrale stofkredsløb | Eleven har viden om vands kredsløb | |
| Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele | Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed og levevilkår | Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands kredsløb | Eleven har viden om problematikker knyttet til vands kredsløb | Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg | Eleven har viden om forsynings-, rensningsanlæg | |
| Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt | Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger | Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands kredsløb | Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse | Eleven kan dele af stofkredsløb | Eleven har viden om Vands kredsløb | |
| Fag | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Fagudtryk, der anvendes i forløbet | Celler Dehydrering Hormoner Aquaporiner Overhydrering Proteiner Blodplader Enzymer Vitaminer Osmose Saltbalance Diffusion Molekyler Koncentration Ligevægt Ioner Membran plasma Semipermeabel Ferskvand Saltvand Saltkoncentration Gæller Væskebalance Marine pattedyr Saltbalance Urinstof Filtrering Filtratorer Blåmusling Byssustråde Muslingebanke Ånderør Mucus Cilia Tarmsystem Omsætning Måge Søstjerne Fangarme Dissektion | Vands kredsløb Saltvand Ferskvand Drikkevand Sundhedsfare Fordampning Nedsivning Grundvand Nedbør Vandressource Vækstsæson Skydannelse Luftfugtighed Dugpunkt Atmosfæren Vanddamp Fortætning Tryk Temperatur Absolut luftfugtighed Relativ luftfugtighed Kondensering Nedbørskort Klima- og plantebælter Vandforbrug Vandressource Forbrugsvaner Rensningsanlæg Renseanlæg Spildevand Organisk stof Næringsstof Kvælstof Fosfor Tungmetaller Vandmiljø Kloakeringssystem Vandkvalitet Havforurening Miljøfarlige | Vands kredsløb Saltvand Ferskvand Drikkevand Sundhedsfare Fordampning Nedsivning Grundvand Nedbør Vandressource Vækstsæson Skydannelse Luftfugtighed Dugpunkt Atmosfæren Vanddamp Fortætning Tryk Temperatur Absolut luftfugtighed Relativ luftfugtighed Kondensering Nedbørskort Klima- og plantebælter Vandforbrug Vandressource Forbrugsvaner Rensningsanlæg Renseanlæg Spildevand Organisk stof Næringsstof Kvælstof Fosfor Tungmetaller Vandmiljø Kloakeringssystem Vandkvalitet Havforurening Miljøfarlige | |||
| Intro | Forløbet handler om hvilke ressourcer fra havet vi kan bruge til fødevarer og hvordan og hvorfor det er bæredygtigt. | |||||
| Kompetencer | Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:
Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil | |||||
| Fag: | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Mål - delvist fra FFM | Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering. | Eleven har viden om dyre- og planteceller ng. | Eleven kan vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse | Eleven har viden om begrebet bæredygtighed | Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser | Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber |
| Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid | Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer | Eleven kan med modeller for landskabs- og råstofdannelse forklare areal-anvendelse | Eleven har viden om danske råstoffers dannelse, lokalisering og udvinding | Eleven kan identificere og diskutere udvalgte tilsætningsstoffer i fødevarer | Eleven har viden om udvalgte tilsætningsstoffer og deres kemiske funktion | |
| Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele | Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår | Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens ressourcer | Eleven har viden om sammenhængen mellem forekomsten af mineraler og Jordens opbygning og bevægelser | |
| Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder | Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger | Eleven kan forklare sammenhænge mellem havet som naturgrundlag og udvikling af erhverv | Eleven har viden om sammenhænge mellem naturgrundlag og erhvervsstruktur | Eleven kan med modeller beskrive energigivende stoffers opbygning | Eleven har viden om stregformler og kemiske symboler. | |
| Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt | Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger | Eleven kan beskrive forskellige metoder til udnyttelse af naturgrundlaget i produktionen af salt | Eleven har viden om modeller, der beskriver saltdannelse i havet og i undergrunden | Eleven kan undersøge energiomsætning | Eleven har viden om de energigivende stoffer (kulhydrat, protein og fedtstof) | |
| Fag | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Fagudtryk, der anvendes i forløbet | Hvirveldyr Bruskfisk Benfisk Gæller Plantecelle Dyrecelle Bakteriecelle Eukaryote celler Prokaryote celler Cellevæg Livets træ Cellemembran Osmose Saltvand Ferskvand Dissektion Fotosyntese Organisk stof Kulhydrat Glukose Uorganisk stof Carbondioxid AlgerPrimærproducentØkosystem Fødekæde Ånding TangKlorofyl Fucoxanthin Yngel Rovdyr Protein Sundhedsstyrelsen Kostråd | Fiskebestand Atlanterhavet Østersøen Saltindhold Overfiskning Fangstredskaber Bæredygtigt fiskeri Erhverv Asien Japan Odsherred Salt Mine Inddampning Saltsydning Saltfremstilling Grundvand Havvand Undergrund Fordampning Havbund Klima Nedbør Salthorst Massefylde Jordart Mariager Ernæring Gennemsnitsalder HDI-index BNP Analfabetisme Bæredygtigt måltid Energigivende stoffer Råstoffer | Atomer Grundstoffer Molekyler Det periodiske system Elektroner Kovalent binding Kemisk energi Kulhydrater Proteiner Fedtstoffer Indeholder energi Aminosyre Biomasse Tilsætningsstof Fortykningsmiddel Konsistens Hydrokolloid E407 - carageenan Varedeklaration Mineraler Bundvending Reaktion Jordens skorpe Erosion Undersøiske vulkanske skorstene Midtatlantiske højderyg Jordens indre Energigivende stoffer Glukose Aminosyrer Triglycerid Omega-3-fedtsyrer Dobbeltbinding Hydrofob Emulgator | |||
| Intro | Forløbet handler om fisk, fiskenes levevilkår og fiskebestande. Desuden handler det om fiskerimetoder og muligheder i fremtiden - blandt andet for bæredygtigt fiskeri. | |||||
| Kompetencer | Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:
Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil | |||||
| Fag: | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Mål - delvist fra FFM | Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser | Eleven har viden om organismers livsfunktioner | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår | Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder | Eleven har viden om råstoffer og produktionsprocesser |
| Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i havet | Eleven har viden om miljøfaktorer i havet | Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår | Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger | Eleven kan med modeller forklare teknologien bag forskellige moderne fangstredskaber og sporingsudstyr | Eleven har viden om fordele, ulemper og muligheder ved forskellige fangstredskaber og sporingsudstyr på havet | |
| Eleven kan undersøge og sammenligne fødekæder og fødenet i havet | Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår | Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer | Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer | |
| Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer | Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer | Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik | Eleven har viden om modeller for fiskeriproduktion og globale mønstre herfor | Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger knyttet til havet | Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold, der vedrører havet | |
| Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet | Eleven har viden om biodiversitet | Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse | Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven kan forklare naturfaglige og samfundsmæssige udviklingsmuligheder med udgangspunkt i havet | Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling | |
| Fag | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Fagudtryk, der anvendes i forløbet | Variation Fiskearter Anatomi Finner Sidelinje Gat Gæller Organer Svømmeblære Vandsøjle Dissektion Skæl Vækstlag Øresten Invasiv art Økosystem Næring Biotop Fødenet Fødekæde Dybhav Udviklingstrin Biodiversitet Miljøgift Muslingebanker Iltkoncentration Næringssalte Overfiskeri Levevilkår Biomasse Livsbetingelser Fotosyntese Sigtedybde Nedbrydning Vækstkurve Fødetilgængelighed Stofskifte Miljøbelastning Vandmiljø | Kystlinje Kontinent Ballastvand Fiskebestand Spildevand Zooplankton Stimefisk Algeopblomstring Iltsvind Fangstredskab Trawlfiskeri Snurrevod Vandsøjle Fiskestime Saltholdighed - Salinitet Kystzone Dybhav Befolkningsantal Overfiskeri Vejr Klima Klimabælter Klimaforandringer Levevilkår Havstrømme Grønlandspumpen Golfstrømmen Kystklima Fastlandsklima Middeltemperatur Fangststatistik Kystnær Udvaskning Breddegrader Albedo Bæredygtighed Intensivt fiskeri Kollapset bestand Erhvervsfiskeri Import Eksport Fiskekvote MSC-mærke Akvakultur Opdræt Havbrug Dambrug Animalsk fødevareproduktion | Kunstfibre Fangstteknik Sonar Ultralyd Hertz (Hz) Lydbølger Transducer Ekkolod Lydens hastighed Massefylde Saltholdighed - Salinitet Saltkoncentration Mineraler Salte Luftarter Organiske stoffer Uorganiske stoffer Miljøgift Iltkoncentration Næringssalte Fysiske forhold Kemiske forhold Fældning Ledningsevne Kvælstof Fosfor Fosfat Nitrat Nitrit Ammoniak Ammonium Rensningsanlæg Varmefylde Lysforhold Fotosyntese Refleksion Optimumtemperatur Miljøbelastning Ressourceforbrug Forbrugersikkerhed | |||
| Intro | Forløbet handler om hvilken betydning lys og stråling har for livet i havet. Hvilke fysiske egenskaber lys har, hvilke tilpasninger livet laver til lys og hvordan klimaet spiller ind. | |||||
| Kompetencer | Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:
Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil | |||||
| Fag: | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Mål - delvist fra FFM | Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser | Eleven har viden om organismers livsfunktioner | Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold. | Eleven har viden om klimazoner og plantebælter. | Eleven kan undersøge lys og farver. | Eleven har viden om bølgetyper og lysfænomener. |
| Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer. | Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb. | Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår. | Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger. | Eleven kan undersøge typer af stråling fra Solen. | Eleven har viden om forskellig stråling fra Solen. | |
| Eleven kan med modeller forklare miljøets påvirkning af arters tilpasning og udvikling. | Eleven har viden om faktorer med betydning for arters tilpasning og udvikling. | Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning. | Eleven har viden om aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller. | Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner. | Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer. | |
| Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag. | Eleven har viden om dataindsamling og undersøgelsesdesign. | Eleven kan anvende modeller til forklaring af fx drivhuseffekt og klimazoner. | Eleven har viden om modellering i naturfag. | Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger. | Eleven har viden om energiomsætninger. | |
| Eleven kan sammenligne alger ud undersøgelser af biologisk materiale. | Eleven har viden om algers vækst og vækstbetingelser. | Eleven kan formulere og undersøge en problemstilling om albedoeffekt. | Eleven har viden om albedo og om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger. | Eleven kan beskrive problemstillinger med ozon og drivhuseffekt. | Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold. | |
| Fag | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Fagudtryk, der anvendes i forløbet | Fotosyntese Organisk og uorganisk stof Carbondioxid Glukose Alger og mikroalger Kulhydrat Økosystem Energi Primærproducent Fødekæde Klorofyl Fucoxanthin Fykobilin Grønalger Brunalger Rødalger Farvepigment Encellede mikroalger Dybhavet Levevilkår Oceanbund Underjordiske vulkanøer Marianergraven Plankton Hydrotermiske væld Varmestråling Kemosyntese Bioluminiscens Luciferin Parringsritual Tilpasning Ultraviolet lys Celler DNA Forsvarsmekanismer | Atmosfære Refleksion Absorbere Ozonlag Albedo effekt Klimaændringer Energi Klimazoner Plantebælter Tropisk Subtropisk Tempereret Polar Ækvator Drivhuseffekt CO2 Drivhusgas Vejr Afgrøder Erhvervsstruktur Klimaforandringer Ozonlaget Infrarøde stråler UV- stråler Stratosfæren CFC-gasser Ozonhul Klor | Lys Lysets spektrum Bølgelængde Elektromagnetisk spektrum Radiobølger Røntgenstråler Gammastråler Solfanger Solceller Solkomfur Refleksion Lysabsorption Synligt lys Nanometer Intensitet Gennemtrængelighed Refraktion Infrarød UV-stråling UV-A UV-B UV-C Ozonlaget Atmosfære Ozon (O3) Stratosfære Nedbrydning | |||
| Intro | Forløbet handler om hvordan vi med forskellige teknologier (havvindmøller, bølgekraft, tidevand, biomasse, fossile brændsler) kan producere energi fra havet. | |||||
| Kompetencer | Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:
Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil | |||||
| Fag: | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Mål - delvist fra FFM | Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper | Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper | Eleven kan analysere indsamlede vejrdata med digitale redskaber (SkoleGIS) | Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klima | Eleven kan undersøge energiomsætning | Eleven har viden om forskellige vedvarende og fossile energiformer |
| Eleven kan vurdere kilders validitet | Eleven har viden om kildekritik | Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven har viden om interesser knyttet til energi og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse | Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning. | Eleven har viden om ændringer i atmosfærens sammensætning | |
| Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer | Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår | Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget | Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer | Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer | |
| Eleven kan diskutere miljø-påvirkningers betydning for biodiversitet | Eleven har viden om biodiversitet | Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktions-forhold | Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion | Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt | Eleven har viden om teknologi i energiproduktion | |
| Eleven har viden om biologiske kredsløb | Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger | Eleven har viden om vurderings-kriterier for modeller i naturfag | Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner | Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsligninger | ||
| Fag | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Fagudtryk, der anvendes i forløbet | Havpattedyr Stenrev Marin artsrigdom Vandlevende organismer Muslinger Søpunge Søpindsvin Tang Art Levested Fødekæde Primærproduktion Økosystem Havmiljø Limfjorden Vandsøjle Næringsstoffer Alge 1. trofiske niveau Springlag Plankton Tidevandszone (Lav, mellem, høj, splash) Økologisk niche Ilt Højvande Lavvande Terrestrisk Landsskabstype Biomasse (arts- eller samlet) Blæretang Mikroorganismer Bakterier Blå biomasse Feltundersøgelse Vækstbetingelser Fossile brændsler (olie, kul og gas) Forsuring Verdensnaturfonden CO2 Drivhuseffekt Torsk Grønlands kyster Breddegrad Gydemodne Kattegat Boblerev Ynglested Undersøiske metanlagre | Havvindmøller Vindmøllepark Kyst Støjgener Offshore Bundforhold Vindstyrke Lavtryk Højtryk Det globale vindsystem Vindrose Vindkort SkoleGIS Naturreservat Bølge Tidevand Havbundens udformning Vandmasser Kattegat Nordsøen Nordatlanten Stormvejr Bølgekraftanlæg Tidevand højvande og lavvande - eller flod og ebbe Bæredygtig energiproduktion Kystens udformning Kanal Springflod Tyngdekraft Fuldmåne Nymåne Nipflod Biomasse Ressource Tang Mikroalger (plankton) Landbrugsjord Ferskvand Sprøjtemidler Kunstgødning Dyrkning Næringsstoffer Vækst Upwelling - opstrømning Dybere vandlag Danske farvande Bundvand Havstrøm Humboldt strømmen Globalt klima Ækvator Polerne Golfstrømmen Blå biomasse Fossile brændstoffer - Kul, olie og naturgas Organisk materiale Omdannelse Boreplatform Undergrund Reservoir Fossiler (forsteninger) Energiproduktion Ressourcer Oliereserver Oliekilder Energiforbrug Energikrise Energikilde Diagram | Vindmølleteknologi Bevægelsesenergi Generator Elektrisk energi Massefylde Omdrejningsmodstand Vindretning Vindhastighed Vindenergi Vedvarende energikilde Strøm Elektromagnetisme Kraftværk Induktion Energiomsætning Kinetisk energi Potentiel energi Havbølger Bølgekraftanlæg Vandmolekyler Bølgekraft-teknologi Bølgeenergi Energiforsyning Testanlæg Hydraulisk Tidevands-kraftværk Bevægelsesenergi Månen Højvande Lavvande Tidevandstabel Induktion Biomasse Energiproduktion Biogas Kraftværk Ressource Energikilde Fotosyntese Biogasanlæg Forrådnelse Gylle Rådnetank uden ilt - anaerobt Hydrolyse: Kulhydrat, protein og fedt Enzymer Cellulose og hemicellulose Gæring og syredannelse Organiske molekyler Metandannelse Bakteriegruppe Svage syrer Eddikesyre Metan - CH4 Kuldioxid - CO2 Hydrogen - Brint - H2 Biogødning Naturgas Svovlbrinte - H2S Ammoniak - NH3 Kulilte - CO, kvælstof - N2, ilt - O2 Svovlforbindelser Gasrensningsanlæg Svovlrensning Svovlsyre - H2SO4 Reaktionsligning Rensning for CO2 Trykvandsvask Forbrænding Elproduktion Produktionskæde 1. og 2. generations biodiesel Rapsolie Metanol Glycerol Afbrænding Fossile brændsler - kul, råolie og Naturgas. Fuldstændig forbrænding Oktan - C8H18 og Decan - C10H22 Metan - CH4 og Ethan - C2H6 Drivhuseffekt Atmosfære Drivhusgas Lattergas - N2O Langbølgede stråler Absorbere Global opvarmning. Forsuring Kemiske forbindelser pH-værdi Sur nedbør - syreregn Surt vandmiljø Kalk - CaCO3 Økosystem Kulsyre - H2CO3 Svovldioxid - SO2 Nitrogenforbindelser - NOx Salpetersyre - HNO3 Ioner Reagens Indikator Forbrændingsanlæg | |||
| Intro | Forløbet handler om hvilken betydning iltsvind har for livet i havet - hvorfor det opstår, og hvad man kan gøre ved det. | |||||
| Kompetencer | Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:
Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil | |||||
| Fag: | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Mål - delvist fra FFM | Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryderfødekæder. | Eleven har viden om fødekæder, fødenet og omsætning af organisk stof. | Eleven kan forklare sammenhænge mellem visse erhverv og deres påvirkning af naturgrundlaget. | Eleven har viden om forhold ved fiskeri og landbrug, der kan have indflydelse på havmiljøet. | Eleven kan med repræsentationer beskrive grundstoffer og kemiske reaktioner. | Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer. |
| Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer. | Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb og modeller heraf. | Eleven kan undersøge karakteristiske undersøiske landskaber, herunder tærskelfjord. | Eleven har viden om typiske undersøiske forhold og betydningen heraf. | Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen. | Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb (vand, kulstof, svovl og nitrogen). | |
| Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer | Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer | Eleven kan analysere menneskets påvirkning af kredsløb (vand, kulstof, svovl og nitrogen). | Eleven har viden om problematikker knyttet til stoffers kredsløb (vand, kulstof, svovl og nitrogen). | Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde. | Eleven har viden om forskellige faktorers betydning for iltsvind og mulige undersøgelser heraf. | |
| Eleven kan diskutere miljø-påvirkningers betydning for biodiversitet | Eleven har viden om biodiversitet | Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive vejr, vind, årstider mm. | Eleven har viden om forskellige forhold, der kan påvirke iltsvind. | Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i relation til iltsvind. | Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold i relation til iltsvind. | |
| Eleven kan diskutere interessemodsætninger samt løsnings- og handlemuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget. | Eleven har viden om naturforvaltning og mulige bæredygtige løsninger. | Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til nationale og lokale iltsvindsforhold. | Eleven har viden om aktuelle vedtagelser og deres indflydelse på havmiljøet. | Eleven kan beskrive sammenhænge mellem iltsvinds-problematikker og teknologiske løsninger | Eleven har viden om metoder til udvikling af tekniske løsninger | |
| Fag | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |||
| Fagudtryk, der anvendes i forløbet | Koncentrationen Havgræsser Tangplanter Iltniveau Fotosyntese Mikroalger Encellede Planteplankton Fytoplankton Mikroskopiske Bromthymolblå - BTB Iltmåler Grønalger Respiration Livsprocesser Ilt Kuldioxid pH-værdi Gødning Næringsstof Grundstof (fx: N, P og K) Kunstgødning Gylle Udvaskning Eutrofiering Afgrøder Iltrig Iltfattig Vandmiljø Opblomstring Nedbrydning Græsningsfødekæde Nedbrydningsfødekæde Fødenet Liglagen Svovlbakterier (Beggiatoa) Svovlbrinte (H2S) Bundvending Økosystem Ålegræsenge Plantedække Klorofyl Pigment Biodiversitet Indikator Økologisk tilstand Bestanden Filtrering Linemusling Dissekere Miljømusling Stofkredsløb Naturgenopretning Havmiljø | Årstider Nord- og sydpol Jordens hældning Indstrålingsvinkel Reflektion Nordlig halvkugle Model Vindhastighed Vindstød Middelvind Atmosfære Indre danske farvande Udvaskning Vandløb Næringsstoffer Lagdeling Springlag Massefylde Temperaturprofil Densitet Tærskelfjord Fjord Landbrug Afgrøder Gødning Vandets kredsløb Fordampning Nedsivning Grundvandsspejl Afstrømning Nedbør NPO-handlingsplan Vandmiljøplan (VMP1, VMP2 og VMP3) Randzone MiljøGIS Miljøstyrelsen Braklægning Temperaturspringlag Muslingeskrab Naturgenopretning Undersøiske stenrev Danmarks Havstrategi Havmiljø Bæredygtighed Verdensmål | Oxygen - ilt Grundstof Atomer Molekyler Enkeltbinding Dobbeltbinding Stregformler Organisk stof Koncentration mg/L Kredsløb (Ilt) Forbrænding - respiration - ånding. Nedbrydning Opløselighed Tryk (atm) Temperaturforskel Vandsøjle Bølgelængde Lysenergi Varmeenergi Massefylde (densitet) Masse (vægt) g/cm3, kg/dm3 eller t/m3 Lagdeling Simulering Vandmiljø Svovl Omsætning Sulfatreduktion Svovlkredsløb Sediment Jernsulfid (FeS) Svovlbrinte Kvælstof - Nitrogen (N) Begrænsende faktor Nitrat (NO3-) Ammonium (NH4+) Udvaskning Ioner Overgødskning Fiksering af Nitrogen Denitrifikation Annamox CTD - Vandhenter Abiotiske faktorer Reagens Iltsensor Saltholdighed - salinitet Teknologiske løsninger Elektroder Kabelbakterier | |||
