Lærervejledning

Tang-tastic

Intro	Forløbet handler om tang og forskellige anvendelsesmuligheder, primært i forhold til fødevarer.
Kompetencer	Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål: Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold. Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse. Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Mål - delvist fra FFM	Eleven kan under-søge organismers livsbetingelser	Eleven har viden om organismers livsfunktioner	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår	Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser	Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber
	Eleven kan under-søge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper	Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold	Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion	Eleven kan analysere dele af stofkredsløb	Eleven har viden om carbons kredsløb
	Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer	Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb	Eleven kan med modeller for landskabs- og råstof¬dannelse forklare areal-anvendelse	Eleven har viden om danske råstoffers dannelse, lokalisering og udvinding	Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder	Eleven har viden om råstoffer og produk-tionsprocesser
	Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.	Eleven har viden om dyre- og planteceller	Eleven kan vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse	Eleven har viden om begrebet bæredygtighed	Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling	Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud
	Eleven kan diskutere interessemodsæt-ninger forbundet med bæredygtig produktion	Eleven har viden om principper for bæredygtig produktion	Eleven kan analysere menneskets påvirkning af kulstofs kredsløb	Eleven har viden om problematikker knyttet til kulstofs kredsløb	Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed	Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget
Fag	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet	Algecellen Organisme Fotosyntese kulhydrater Alger Plantecelle Dyrecelle Bakteriecelle Makroalger Flercellet fasthæftelsesorgan Tang Bundforhold Næringssalte Mikroalger Encellet Planteplankton Algeopblomstring Pelagisk og Benthisk Organisk Glukose Uorganisk Carbondioxid Økosystem Primærproducent Fødekæde Klorofyl og fucoxanthin Respiration Molekyle ATP pH-indikator Algemarker Vækstfaktorer Biobrændsel		Algedyrkning Farvand Halvø Kystlinje Plankton Planteplankton Verdenshave Opvæld Troperne Subtroperne Kulstofkredsløbet CO₂-neutral Fossile brændstoffer Kulstof = carbon Geologi Samfundsforhold Globalisering Bioraffinering Dyrkningsmetoder Næringsstoffer Biobrændsel Nitrogen (N) Fosfor (P) Opblomstring Iltsvind Biogas Kulhydrater Proteinindhold Eksport Bæredygtighed		Atomer Mikro- og makroalger Molekyler Grundstoffer Det periodiske system Kulhydrat Fedtstof Protein Energikilde Carbon (C) Hydrogen (H) Oxygen (O) Glukose Kovalent binding Biogas Afbrænding Biomasse Fotosyntese kulstofs kredsløb = carbons kredsløb Carbondioxid (CO₂) Methan (CH₄) Opløselighed Drivhuseffekt Fotosyntese Respiration Vedvarende energi Brændstof Gæring Ethanol Biobenzin Fedtsyre Bindinger Bioraffinering Tang

Plastik på tværs

Intro	Forløbet handler om hvad plastik er, hvordan det produceres, de naturmæssige og samfundsmæssige udfordringer ift. plast og hvad fremtiden måske byder på
Kompetencer	Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål: Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold. Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse. Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Mål - delvist fra FFM	Eleven kan undersøge nedbryderfødekæder i forskellige biotoper	Eleven har viden om opbygning og omsætning af organisk stof	Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre	Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse	Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser og med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner	Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber samt om kemiske symboler og reaktioner
	Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer	Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår	Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer	Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer
	Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for økosystemer	Eleven har viden om økosystemer	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold	Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion	Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen	Eleven har viden om egenskaber ved forskellige plasttyper
	Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag i forhold til affaldshåndtering og bæredygtig produktion	Eleven har viden om den biologiske baggrund for konsekvenser af affaldshåndtering og bæredygtig produktion	Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive geologiske og geografiske processer	Eleven har viden om dannelse af råstoffer og havstrømme samt betydningen heraf	Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og produktionsmetoder	Eleven har viden om råstoffer og produktionsprocesser
	Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt	Eleven har viden om naturforvaltning	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold	Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion	Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer	Eleven har viden om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse
Fag	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet	Plast Bioplast Bionedbrydelig Biomasse Biologisk kredsløb 2. generations bioplast Råolie Nedbrydning Bakterier og svampe CO₂ Metan Industrielle komposteringsanlæg Økosystem Marint affald Havstrøm Tidevand Filtrering Formeringsevne Fødekæde Kystsamfund Makro-, Mikro- og Nano-plast Præfikser Marine organismer Affaldshåndtering Spildevand Bæredygtig Miljørigtig Pesticider Afgrøder Miljøhensyn Filtrator Encellet Plankton Alger Fordøjelsessystem		Råstofudvinding Tropisk klima Organisk materiale Kulbrinte Ressourcer Reserver Havmiljø Havstrøm Flodretning Landskab Luftstrøm Globalt klima Ækvator Polerne Golfstrømmen Åbne oceaner Verdenshave Plastik-ø Strømhvirvler (gyres) Nordatlantisk I-land U-land Verdensdel Nationalt Internationalt Affaldssortering Kyststrækninger Kloaksystem Produktansvar Producenter Bæredygtige løsninger Globale plastforurening Produktions- og forbrugsprocesser Lineært system Cirkulært system Vugge til vugge Vugge til grav Indsamlings- og sorteringssystem. Husholdningsaffald Losseplads Handlingsplan EU-kommissionen FN		Råolie Naturgas Kulstof (C) Brint (H) Raffinaderi Destillation Kogepunkt Gas Nafta Ethylen Propylen Kulbrinter Molekyler Monomerer Kemisk reaktion Polymerer Ethen Polyethen Dobbeltbindinger Polymerisation Energi Initiator Petrokemisk anlæg Termoplast Hærdeplast Molekylebinding Plastkoder Genbrugstrekant Tilsætningsstoffer Armeringsstoffer Blødgørere Pigmenter Stabilisatorer Ultraviolet lys Termisk nedbrydning Antistatika Statisk elektricitet Brandhæmmende Fyldstof PVC Klorholdig Saltsyre (HCl) Syreregn Dioxiner Brommerede flammehæmmere Ophobning Fødekæde Fordampning Hormoner Hormonsystem Hormonforstyrrende stoffer Nedbrydning Bestemmelsesnøgle Plasttyper Egenskab Genanvendelse Forbrænding Teknologi Vandsøjle Flydespærring Absorberende materiale Flydelegeme Genanvendelsesvirksomheder

De dyrebare dråber

Intro	Forløbet handler om drikkevandsforsyningen nu og i fremtiden. Teknologierne bag, vandets kredsløb og dyrs tilpasning vil bl.a. blive behandlet i forløbet.
Kompetencer	Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål: Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold. Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse. Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Mål - delvist fra FFM	Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser	Eleven har viden om organismers livsfunktioner	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår	Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser	Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber
	Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper (ferskvand, saltvand)	Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper (ferskvand, saltvand)	Eleven kan med modeller forklare vejrfænomener som skydannelse	Eleven har viden om vejr og vejrfænomener	Eleven kan vurdere med modeller forklare stofkredsløb i naturen	Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb
	Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder	Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger	Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold	Eleven har viden om klimazoner og plantebælter	Eleven kan reaktioner og processer i centrale stofkredsløb	Eleven har viden om vands kredsløb
	Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele	Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed og levevilkår	Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands kredsløb	Eleven har viden om problematikker knyttet til vands kredsløb	Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg	Eleven har viden om forsynings-, rensningsanlæg
	Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt	Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger	Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands kredsløb	Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse	Eleven kan dele af stofkredsløb	Eleven har viden om Vands kredsløb
Fag	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet	Celler Dehydrering Hormoner Aquaporiner Overhydrering Proteiner Blodplader Enzymer Vitaminer Osmose Saltbalance Diffusion Molekyler Koncentration Ligevægt Ioner Membran plasma Semipermeabel Ferskvand Saltvand Saltkoncentration Gæller Væskebalance Marine pattedyr Saltbalance Urinstof Filtrering Filtratorer Blåmusling Byssustråde Muslingebanke Ånderør Mucus Cilia Tarmsystem Omsætning Måge Søstjerne Fangarme Dissektion		Vands kredsløb Saltvand Ferskvand Drikkevand Sundhedsfare Fordampning Nedsivning Grundvand Nedbør Vandressource Vækstsæson Skydannelse Luftfugtighed Dugpunkt Atmosfæren Vanddamp Fortætning Tryk Temperatur Absolut luftfugtighed Relativ luftfugtighed Kondensering Nedbørskort Klima- og plantebælter Vandforbrug Vandressource Forbrugsvaner Rensningsanlæg Renseanlæg Spildevand Organisk stof Næringsstof Kvælstof Fosfor Tungmetaller Vandmiljø Kloakeringssystem Vandkvalitet Havforurening Miljøfarlige		Vands kredsløb Saltvand Ferskvand Drikkevand Sundhedsfare Fordampning Nedsivning Grundvand Nedbør Vandressource Vækstsæson Skydannelse Luftfugtighed Dugpunkt Atmosfæren Vanddamp Fortætning Tryk Temperatur Absolut luftfugtighed Relativ luftfugtighed Kondensering Nedbørskort Klima- og plantebælter Vandforbrug Vandressource Forbrugsvaner Rensningsanlæg Renseanlæg Spildevand Organisk stof Næringsstof Kvælstof Fosfor Tungmetaller Vandmiljø Kloakeringssystem Vandkvalitet Havforurening Miljøfarlige

Fra bund til mund

Intro	Forløbet handler om hvilke ressourcer fra havet vi kan bruge til fødevarer og hvordan og hvorfor det er bæredygtigt.
Kompetencer	Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål: Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold. Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse. Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Mål - delvist fra FFM	Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.	Eleven har viden om dyre- og planteceller ng.	Eleven kan vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse	Eleven har viden om begrebet bæredygtighed	Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser	Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber
	Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid	Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer	Eleven kan med modeller for landskabs- og råstofdannelse forklare areal-anvendelse	Eleven har viden om danske råstoffers dannelse, lokalisering og udvinding	Eleven kan identificere og diskutere udvalgte tilsætningsstoffer i fødevarer	Eleven har viden om udvalgte tilsætningsstoffer og deres kemiske funktion
	Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele	Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår	Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens ressourcer	Eleven har viden om sammenhængen mellem forekomsten af mineraler og Jordens opbygning og bevægelser
	Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder	Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger	Eleven kan forklare sammenhænge mellem havet som naturgrundlag og udvikling af erhverv	Eleven har viden om sammenhænge mellem naturgrundlag og erhvervsstruktur	Eleven kan med modeller beskrive energigivende stoffers opbygning	Eleven har viden om stregformler og kemiske symboler.
	Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt	Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger	Eleven kan beskrive forskellige metoder til udnyttelse af naturgrundlaget i produktionen af salt	Eleven har viden om modeller, der beskriver saltdannelse i havet og i undergrunden	Eleven kan undersøge energiomsætning	Eleven har viden om de energigivende stoffer (kulhydrat, protein og fedtstof)
Fag	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet	Hvirveldyr Bruskfisk Benfisk Gæller Plantecelle Dyrecelle Bakteriecelle Eukaryote celler Prokaryote celler Cellevæg Livets træ Cellemembran Osmose Saltvand Ferskvand Dissektion Fotosyntese Organisk stof Kulhydrat Glukose Uorganisk stof Carbondioxid AlgerPrimærproducent Økosystem Fødekæde Ånding Tang Klorofyl Fucoxanthin Yngel Rovdyr Protein Sundhedsstyrelsen Kostråd		Fiskebestand Atlanterhavet Østersøen Saltindhold Overfiskning Fangstredskaber Bæredygtigt fiskeri Erhverv Asien Japan Odsherred Salt Mine Inddampning Saltsydning Saltfremstilling Grundvand Havvand Undergrund Fordampning Havbund Klima Nedbør Salthorst Massefylde Jordart Mariager Ernæring Gennemsnitsalder HDI-index BNP Analfabetisme Bæredygtigt måltid Energigivende stoffer Råstoffer		Atomer Grundstoffer Molekyler Det periodiske system Elektroner Kovalent binding Kemisk energi Kulhydrater Proteiner Fedtstoffer Indeholder energi Aminosyre Biomasse Tilsætningsstof Fortykningsmiddel Konsistens Hydrokolloid E407 - carageenan Varedeklaration Mineraler Bundvending Reaktion Jordens skorpe Erosion Undersøiske vulkanske skorstene Midtatlantiske højderyg Jordens indre Energigivende stoffer Glukose Aminosyrer Triglycerid Omega-3-fedtsyrer Dobbeltbinding Hydrofob Emulgator

Den sidste fisk

Intro	Forløbet handler om fisk, fiskenes levevilkår og fiskebestande. Desuden handler det om fiskerimetoder og muligheder i fremtiden - blandt andet for bæredygtigt fiskeri.
Kompetencer	Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål: Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold. Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse. Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Mål - delvist fra FFM	Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser	Eleven har viden om organismers livsfunktioner	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår	Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder	Eleven har viden om råstoffer og produktionsprocesser
	Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i havet	Eleven har viden om miljøfaktorer i havet	Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår	Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger	Eleven kan med modeller forklare teknologien bag forskellige moderne fangstredskaber og sporingsudstyr	Eleven har viden om fordele, ulemper og muligheder ved forskellige fangstredskaber og sporingsudstyr på havet
	Eleven kan undersøge og sammenligne fødekæder og fødenet i havet	Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår	Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer	Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer
	Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer	Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer	Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik	Eleven har viden om modeller for fiskeriproduktion og globale mønstre herfor	Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger knyttet til havet	Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold, der vedrører havet
	Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet	Eleven har viden om biodiversitet	Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse	Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven kan forklare naturfaglige og samfundsmæssige udviklingsmuligheder med udgangspunkt i havet	Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling
Fag	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet	Variation Fiskearter Anatomi Finner Sidelinje Gat Gæller Organer Svømmeblære Vandsøjle Dissektion Skæl Vækstlag Øresten Invasiv art Økosystem Næring Biotop Fødenet Fødekæde Dybhav Udviklingstrin Biodiversitet Miljøgift Muslingebanker Iltkoncentration Næringssalte Overfiskeri Levevilkår Biomasse Livsbetingelser Fotosyntese Sigtedybde Nedbrydning Vækstkurve Fødetilgængelighed Stofskifte Miljøbelastning Vandmiljø		Kystlinje Kontinent Ballastvand Fiskebestand Spildevand Zooplankton Stimefisk Algeopblomstring Iltsvind Fangstredskab Trawlfiskeri Snurrevod Vandsøjle Fiskestime Saltholdighed - Salinitet Kystzone Dybhav Befolkningsantal Overfiskeri Vejr Klima Klimabælter Klimaforandringer Levevilkår Havstrømme Grønlandspumpen Golfstrømmen Kystklima Fastlandsklima Middeltemperatur Fangststatistik Kystnær Udvaskning Breddegrader Albedo Bæredygtighed Intensivt fiskeri Kollapset bestand Erhvervsfiskeri Import Eksport Fiskekvote MSC-mærke Akvakultur Opdræt Havbrug Dambrug Animalsk fødevareproduktion		Kunstfibre Fangstteknik Sonar Ultralyd Hertz (Hz) Lydbølger Transducer Ekkolod Lydens hastighed Massefylde Saltholdighed - Salinitet Saltkoncentration Mineraler Salte Luftarter Organiske stoffer Uorganiske stoffer Miljøgift Iltkoncentration Næringssalte Fysiske forhold Kemiske forhold Fældning Ledningsevne Kvælstof Fosfor Fosfat Nitrat Nitrit Ammoniak Ammonium Rensningsanlæg Varmefylde Lysforhold Fotosyntese Refleksion Optimumtemperatur Miljøbelastning Ressourceforbrug Forbrugersikkerhed

Det oplyste hav

Intro	Forløbet handler om hvilken betydning lys og stråling har for livet i havet. Hvilke fysiske egenskaber lys har, hvilke tilpasninger livet laver til lys og hvordan klimaet spiller ind.
Kompetencer	Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål: Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold. Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse. Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Mål - delvist fra FFM	Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser	Eleven har viden om organismers livsfunktioner	Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold.	Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.	Eleven kan undersøge lys og farver.	Eleven har viden om bølgetyper og lysfænomener.
	Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.	Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb.	Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår.	Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.	Eleven kan undersøge typer af stråling fra Solen.	Eleven har viden om forskellig stråling fra Solen.
	Eleven kan med modeller forklare miljøets påvirkning af arters tilpasning og udvikling.	Eleven har viden om faktorer med betydning for arters tilpasning og udvikling.	Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.	Eleven har viden om aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller.	Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner.	Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer.
	Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag.	Eleven har viden om dataindsamling og undersøgelsesdesign.	Eleven kan anvende modeller til forklaring af fx drivhuseffekt og klimazoner.	Eleven har viden om modellering i naturfag.	Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.	Eleven har viden om energiomsætninger.
	Eleven kan sammenligne alger ud undersøgelser af biologisk materiale.	Eleven har viden om algers vækst og vækstbetingelser.	Eleven kan formulere og undersøge en problemstilling om albedoeffekt.	Eleven har viden om albedo og om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger.	Eleven kan beskrive problemstillinger med ozon og drivhuseffekt.	Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold.
Fag	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet	Fotosyntese Organisk og uorganisk stof Carbondioxid Glukose Alger og mikroalger Kulhydrat Økosystem Energi Primærproducent Fødekæde Klorofyl Fucoxanthin Fykobilin Grønalger Brunalger Rødalger Farvepigment Encellede mikroalger Dybhavet Levevilkår Oceanbund Underjordiske vulkanøer Marianergraven Plankton Hydrotermiske væld Varmestråling Kemosyntese Bioluminiscens Luciferin Parringsritual Tilpasning Ultraviolet lys Celler DNA Forsvarsmekanismer		Atmosfære Refleksion Absorbere Ozonlag Albedo effekt Klimaændringer Energi Klimazoner Plantebælter Tropisk Subtropisk Tempereret Polar Ækvator Drivhuseffekt CO₂ Drivhusgas Vejr Afgrøder Erhvervsstruktur Klimaforandringer Ozonlaget Infrarøde stråler UV- stråler Stratosfæren CFC-gasser Ozonhul Klor		Lys Lysets spektrum Bølgelængde Elektromagnetisk spektrum Radiobølger Røntgenstråler Gammastråler Solfanger Solceller Solkomfur Refleksion Lysabsorption Synligt lys Nanometer Intensitet Gennemtrængelighed Refraktion Infrarød UV-stråling UV-A UV-B UV-C Ozonlaget Atmosfære Ozon (O₃) Stratosfære Nedbrydning

Havets energi - hvilke teknologier?

Intro	Forløbet handler om hvordan vi med forskellige teknologier (havvindmøller, bølgekraft, tidevand, biomasse, fossile brændsler) kan producere energi fra havet.
Kompetencer	Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål: Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold. Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse. Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Mål - delvist fra FFM	Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper	Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper	Eleven kan analysere indsamlede vejrdata med digitale redskaber (SkoleGIS)	Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klima	Eleven kan undersøge energiomsætning	Eleven har viden om forskellige vedvarende og fossile energiformer
	Eleven kan vurdere kilders validitet	Eleven har viden om kildekritik	Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven har viden om interesser knyttet til energi og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse	Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning.	Eleven har viden om ændringer i atmosfærens sammensætning
	Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer	Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår	Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget	Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer	Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer
	Eleven kan diskutere miljø-påvirkningers betydning for biodiversitet	Eleven har viden om biodiversitet	Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktions-forhold	Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion	Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt	Eleven har viden om teknologi i energiproduktion
		Eleven har viden om biologiske kredsløb	Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger	Eleven har viden om vurderings-kriterier for modeller i naturfag	Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner	Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsligninger
Fag	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet	Havpattedyr Stenrev Marin artsrigdom Vandlevende organismer Muslinger Søpunge Søpindsvin Tang Art Levested Fødekæde Primærproduktion Økosystem Havmiljø Limfjorden Vandsøjle Næringsstoffer Alge 1. trofiske niveau Springlag Plankton Tidevandszone (Lav, mellem, høj, splash) Økologisk niche Ilt Højvande Lavvande Terrestrisk Landsskabstype Biomasse (arts- eller samlet) Blæretang Mikroorganismer Bakterier Blå biomasse Feltundersøgelse Vækstbetingelser Fossile brændsler (olie, kul og gas) Forsuring Verdensnaturfonden CO₂ Drivhuseffekt Torsk Grønlands kyster Breddegrad Gydemodne Kattegat Boblerev Ynglested Undersøiske metanlagre		Havvindmøller Vindmøllepark Kyst Støjgener Offshore Bundforhold Vindstyrke Lavtryk Højtryk Det globale vindsystem Vindrose Vindkort SkoleGIS Naturreservat Bølge Tidevand Havbundens udformning Vandmasser Kattegat Nordsøen Nordatlanten Stormvejr Bølgekraftanlæg Tidevand højvande og lavvande - eller flod og ebbe Bæredygtig energiproduktion Kystens udformning Kanal Springflod Tyngdekraft Fuldmåne Nymåne Nipflod Biomasse Ressource Tang Mikroalger (plankton) Landbrugsjord Ferskvand Sprøjtemidler Kunstgødning Dyrkning Næringsstoffer Vækst Upwelling - opstrømning Dybere vandlag Danske farvande Bundvand Havstrøm Humboldt strømmen Globalt klima Ækvator Polerne Golfstrømmen Blå biomasse Fossile brændstoffer - Kul, olie og naturgas Organisk materiale Omdannelse Boreplatform Undergrund Reservoir Fossiler (forsteninger) Energiproduktion Ressourcer Oliereserver Oliekilder Energiforbrug Energikrise Energikilde Diagram		Vindmølleteknologi Bevægelsesenergi Generator Elektrisk energi Massefylde Omdrejningsmodstand Vindretning Vindhastighed Vindenergi Vedvarende energikilde Strøm Elektromagnetisme Kraftværk Induktion Energiomsætning Kinetisk energi Potentiel energi Havbølger Bølgekraftanlæg Vandmolekyler Bølgekraft-teknologi Bølgeenergi Energiforsyning Testanlæg Hydraulisk Tidevands-kraftværk Bevægelsesenergi Månen Højvande Lavvande Tidevandstabel Induktion Biomasse Energiproduktion Biogas Kraftværk Ressource Energikilde Fotosyntese Biogasanlæg Forrådnelse Gylle Rådnetank uden ilt - anaerobt Hydrolyse: Kulhydrat, protein og fedt Enzymer Cellulose og hemicellulose Gæring og syredannelse Organiske molekyler Metandannelse Bakteriegruppe Svage syrer Eddikesyre Metan - CH₄ Kuldioxid - CO₂ Hydrogen - Brint - H₂ Biogødning Naturgas Svovlbrinte - H₂S Ammoniak - NH₃ Kulilte - CO, kvælstof - N₂, ilt - O₂ Svovlforbindelser Gasrensningsanlæg Svovlrensning Svovlsyre - H₂SO₄ Reaktionsligning Rensning for CO₂ Trykvandsvask Forbrænding Elproduktion Produktionskæde 1. og 2. generations biodiesel Rapsolie Metanol Glycerol Afbrænding Fossile brændsler - kul, råolie og Naturgas. Fuldstændig forbrænding Oktan - C₈H₁₈ og Decan - C₁₀H₂₂ Metan - CH₄ og Ethan - C₂H₆ Drivhuseffekt Atmosfære Drivhusgas Lattergas - N₂O Langbølgede stråler Absorbere Global opvarmning. Forsuring Kemiske forbindelser pH-værdi Sur nedbør - syreregn Surt vandmiljø Kalk - CaCO₃ Økosystem Kulsyre - H₂CO₃ Svovldioxid - SO₂ Nitrogenforbindelser - NOx Salpetersyre - HNO₃ Ioner Reagens Indikator Forbrændingsanlæg

Når havet har åndenød

Intro	Forløbet handler om hvilken betydning iltsvind har for livet i havet - hvorfor det opstår, og hvad man kan gøre ved det.
Kompetencer	Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål: Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold. Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse. Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Mål - delvist fra FFM	Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryderfødekæder.	Eleven har viden om fødekæder, fødenet og omsætning af organisk stof.	Eleven kan forklare sammenhænge mellem visse erhverv og deres påvirkning af naturgrundlaget.	Eleven har viden om forhold ved fiskeri og landbrug, der kan have indflydelse på havmiljøet.	Eleven kan med repræsentationer beskrive grundstoffer og kemiske reaktioner.	Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer.
	Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.	Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb og modeller heraf.	Eleven kan undersøge karakteristiske undersøiske landskaber, herunder tærskelfjord.	Eleven har viden om typiske undersøiske forhold og betydningen heraf.	Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen.	Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb (vand, kulstof, svovl og nitrogen).
	Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer	Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer	Eleven kan analysere menneskets påvirkning af kredsløb (vand, kulstof, svovl og nitrogen).	Eleven har viden om problematikker knyttet til stoffers kredsløb (vand, kulstof, svovl og nitrogen).	Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde.	Eleven har viden om forskellige faktorers betydning for iltsvind og mulige undersøgelser heraf.
	Eleven kan diskutere miljø-påvirkningers betydning for biodiversitet	Eleven har viden om biodiversitet	Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive vejr, vind, årstider mm.	Eleven har viden om forskellige forhold, der kan påvirke iltsvind.	Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i relation til iltsvind.	Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold i relation til iltsvind.
	Eleven kan diskutere interessemodsætninger samt løsnings- og handlemuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget.	Eleven har viden om naturforvaltning og mulige bæredygtige løsninger.	Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til nationale og lokale iltsvindsforhold.	Eleven har viden om aktuelle vedtagelser og deres indflydelse på havmiljøet.	Eleven kan beskrive sammenhænge mellem iltsvinds-problematikker og teknologiske løsninger	Eleven har viden om metoder til udvikling af tekniske løsninger
Fag	Biologi		Geografi		Fysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet	Koncentrationen Havgræsser Tangplanter Iltniveau Fotosyntese Mikroalger Encellede Planteplankton Fytoplankton Mikroskopiske Bromthymolblå - BTB Iltmåler Grønalger Respiration Livsprocesser Ilt Kuldioxid pH-værdi Gødning Næringsstof Grundstof (fx: N, P og K) Kunstgødning Gylle Udvaskning Eutrofiering Afgrøder Iltrig Iltfattig Vandmiljø Opblomstring Nedbrydning Græsningsfødekæde Nedbrydningsfødekæde Fødenet Liglagen Svovlbakterier (Beggiatoa) Svovlbrinte (H₂S) Bundvending Økosystem Ålegræsenge Plantedække Klorofyl Pigment Biodiversitet Indikator Økologisk tilstand Bestanden Filtrering Linemusling Dissekere Miljømusling Stofkredsløb Naturgenopretning Havmiljø		Årstider Nord- og sydpol Jordens hældning Indstrålingsvinkel Reflektion Nordlig halvkugle Model Vindhastighed Vindstød Middelvind Atmosfære Indre danske farvande Udvaskning Vandløb Næringsstoffer Lagdeling Springlag Massefylde Temperaturprofil Densitet Tærskelfjord Fjord Landbrug Afgrøder Gødning Vandets kredsløb Fordampning Nedsivning Grundvandsspejl Afstrømning Nedbør NPO-handlingsplan Vandmiljøplan (VMP1, VMP2 og VMP3) Randzone MiljøGIS Miljøstyrelsen Braklægning Temperaturspringlag Muslingeskrab Naturgenopretning Undersøiske stenrev Danmarks Havstrategi Havmiljø Bæredygtighed Verdensmål		Oxygen - ilt Grundstof Atomer Molekyler Enkeltbinding Dobbeltbinding Stregformler Organisk stof Koncentration mg/L Kredsløb (Ilt) Forbrænding - respiration - ånding. Nedbrydning Opløselighed Tryk (atm) Temperaturforskel Vandsøjle Bølgelængde Lysenergi Varmeenergi Massefylde (densitet) Masse (vægt) g/cm³, kg/dm³ eller t/m³ Lagdeling Simulering Vandmiljø Svovl Omsætning Sulfatreduktion Svovlkredsløb Sediment Jernsulfid (FeS) Svovlbrinte Kvælstof - Nitrogen (N) Begrænsende faktor Nitrat (NO₃^-) Ammonium (NH₄⁺) Udvaskning Ioner Overgødskning Fiksering af Nitrogen Denitrifikation Annamox CTD - Vandhenter Abiotiske faktorer Reagens Iltsensor Saltholdighed - salinitet Teknologiske løsninger Elektroder Kabelbakterier

Revideret 21.11.2024

-

bio@au.dk