Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lærervejledning

Tang-tastic - kan tang og alger blive fremtidens nye energikilde?

Intro

Forløbet handler om tang og forskellige anvendelses­muligheder indenfor energiforsyning

Kompetencer

Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:

-          Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser.

-          Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller.

-          Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold.

-          Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse.

Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil
Fag:BiologiGeografiFysik/kemi
Mål - delvist fra FFMEleven kan under-søge organismers livsbetingelserEleven har viden om organismers livsfunktioner Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlagetEleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelserEleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber
Eleven kan under-søge organismers livsbetingelser i forskellige biotoperEleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoperEleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold   Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktionEleven kan analysere dele af stofkredsløbEleven har viden om carbons kredsløb
Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemerEleven har viden om stoffer i biologiske kredsløbEleven kan med modeller for landskabs- og råstof¬dannelse forklare areal-anvendelseEleven har viden om danske råstoffers dannelse, lokalisering og udvinding     Eleven kan under¬søge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoderEleven har viden om råstoffer og produk-tionsprocesser
Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.Eleven har viden om dyre- og plantecellerEleven kan vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelseEleven har viden om begrebet bæredygtighedEleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling     Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud
Eleven kan diskutere interessemodsæt-ninger forbundet med bæredygtig produktion    Eleven har viden om principper for bære-dygtig produktion Eleven kan analysere menneskets påvirkning af kulstofs kredsløb Eleven har viden om problematikker knyttet til kulstofs kredsløbEleven kan vurdere en teknologis bæredygtighedEleven har viden om teknologiers påvirk-ning og effekt på naturgrundlaget
FagBiologiGeografiFysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet

Algecellen

Organisme

Fotosyntese

kulhydrater

Alger

Plantecelle

Dyrecelle

Bakteriecelle

Makroalger

Flercellet

fasthæftelsesorgan

Tang

Bundforhold

Næringssalte

Mikroalger

Encellet

Planteplankton

Algeopblomstring

Pelagisk og Benthisk

Organisk

Glukose

Uorganisk

Carbondioxid

Økosystem

Primærproducent

Fødekæde

Klorofyl og fucoxanthin

Respiration

Molekyle

ATP

pH-indikator

Algemarker

Vækstfaktorer

Biobrændsel    

Algedyrkning

Farvand

Halvø

Kystlinje

Plankton

Planteplankton

Verdenshave

Opvæld

Troperne

Subtroperne

Kulstofkredsløbet

CO2-neutral

Fossile brændstoffer

Kulstof = carbon

Geologi

Samfundsforhold

Globalisering

Bioraffinering

Dyrkningsmetoder

Næringsstoffer

Biobrændsel

Nitrogen (N)

Fosfor (P)

Opblomstring

Iltsvind

Biogas

Kulhydrater

Proteinindhold

Eksport

Bæredygtighed    

Atomer

Mikro- og makroalger

Molekyler

Grundstoffer

Det periodiske system

Kulhydrat

Fedtstof

Protein

Energikilde

Carbon (C)

Hydrogen (H)

Oxygen (O)

Glukose

Kovalent binding

Biogas

Afbrænding

Biomasse

Fotosyntese

kulstofs kredsløb = carbons kredsløb

Carbondioxid (CO2)

Methan (CH4)

Opløselighed

Drivhuseffekt

Fotosyntese 

Respiration

Vedvarende energi

Brændstof

Gæring

Ethanol

Biobenzin

Fedtsyre

Bindinger

Bioraffinering

Tang

Plastik på tværs

Intro

Forløbet handler om hvad plastik er, hvordan det produceres, de naturmæssige og samfundsmæssige udfordringer ift. plast og hvad fremtiden måske byder på    

Kompetencer

Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:

-          Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser.

-          Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller.

-          Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold.

-          Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse.

Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil

Fag:BiologiGeografiFysik/kemi
Mål - delvist fra FFMEleven kan undersøge nedbryderfødekæder i forskellige biotoperEleven har viden om opbygning og omsætning af organisk stofEleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstreEleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelseEleven kan under­søge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser og med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner    Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber samt om kemiske symboler og reaktioner       
Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneske­skabte ændringer i økosystemer   Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemerEleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår  Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlagetEleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemerEleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer
Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for økosystemerEleven har viden om økosystemerEleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforholdEleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion    Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagenEleven har viden om egenskaber ved forskellige plasttyper
Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag i forhold til affaldshåndtering og bæredygtig produktionEleven har viden om den biologiske baggrund for konsekvenser af affaldshåndtering og bæredygtig produktion     Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive geologiske og geografiske processerEleven har viden om dannelse af råstoffer og havstrømme samt betydningen herafEleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og produktionsmetoder       Eleven har viden om råstoffer og produktionsprocesser
Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Eleven har viden om naturforvaltningEleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold    Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktionEleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcerEleven har viden om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse
FagBiologiGeografiFysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet

Plast

Bioplast

Bionedbrydelig

Biomasse

Biologisk kredsløb

2. generations bioplast

Råolie

Nedbrydning

Bakterier og svampe

CO2

Metan

Industrielle komposteringsanlæg

Økosystem

Marint affald

Havstrøm

Tidevand

Filtrering

Formeringsevne

Fødekæde

Kystsamfund

Makro-, Mikro-  og Nano-plast

Præfikser

Marine organismer

Affaldshåndtering

Spildevand

Bæredygtig

Miljørigtig

Pesticider

Afgrøder

Miljøhensyn

Filtrator

Encellet

Plankton

Alger

Fordøjelsessystem    

Råstofudvinding

Tropisk klima

Organisk materiale

Kulbrinte

Ressourcer

Reserver  

Havmiljø

Havstrøm

Flodretning

Landskab

Luftstrøm

Globalt klima

Ækvator

Polerne

Golfstrømmen

Åbne oceaner

Verdenshave

Plastik-ø

Strømhvirvler (gyres)

Nordatlantisk

I-land

U-land

Verdensdel

Nationalt

Internationalt

Affaldssortering

Kyststrækninger

Kloaksystem

Produktansvar

Producenter

Bæredygtige løsninger

Globale plastforurening

Produktions- og forbrugsprocesser

Lineært system

Cirkulært system

Vugge til vugge

Vugge til grav

Indsamlings- og sorteringssystem. Husholdningsaffald

Losseplads

Handlingsplan

EU-kommissionen

FN    

Råolie

Naturgas

Kulstof (C)

Brint (H)

Raffinaderi

Destillation

Kogepunkt  

Gas

Nafta

Ethylen

Propylen

Kulbrinter

Molekyler

Monomerer

Kemisk reaktion

Polymerer

Ethen

Polyethen

Dobbeltbindinger

Polymerisation

Energi

Initiator

Petrokemisk anlæg

Termoplast

Hærdeplast

Molekylebinding

Plastkoder

Genbrugstrekant

Tilsætningsstoffer

Armeringsstoffer

Blødgørere

Pigmenter

Stabilisatorer

Ultraviolet lys

Termisk nedbrydning

Antistatika

Statisk elektricitet

Brandhæmmende

Fyldstof

PVC

Klorholdig

Saltsyre (HCl)

Syreregn

Dioxiner

Brommerede flammehæmmere

Ophobning

Fødekæde

Fordampning

Hormoner

Hormonsystem

Hormonforstyrrende stoffer

Nedbrydning

Bestemmelsesnøgle

Plasttyper

Egenskab

Genanvendelse

Forbrænding  

Teknologi

Vandsøjle

Flydespærring

Absorberende materiale

Flydelegeme

Genanvendelsesvirksomheder

De dyrebare dråber

Intro

Forløbet handler om drikkevandsforsyningen nu og i fremtiden. Teknologierne bag, vandets kredsløb og dyrs tilpasning vil bl.a. blive behandlet i forløbet.

Kompetencer

Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:

-          Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser.

-          Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. 

-          Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold.

-          Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse.

Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil

Fag:BiologiGeografiFysik/kemi
Mål - delvist fra FFMEleven kan undersøge organismers livsbetingelserEleven har viden om organismers livsfunktionerEleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkårEleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget     Eleven kan under­søge grundstoffer og enkle kemiske forbindelserEleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber    
Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper (ferskvand, saltvand)Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper (ferskvand, saltvand)Eleven kan med modeller forklare vejrfænomener som skydannelse  Eleven har viden om vejr og vejrfænomener   Eleven kan vurdere med modeller forklare stofkredsløb i naturenEleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb
Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levestederEleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasningerEleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold      Eleven har viden om  klimazoner og plantebælter Eleven kan reaktioner og processer i centrale stofkredsløbEleven har viden om vands kredsløb
Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdeleEleven har viden om sammenhænge mellem sundhed og levevilkår  Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands kredsløbEleven har viden om  problematikker knyttet til vands kredsløb Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg    Eleven har viden om forsynings-, rensningsanlæg
Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globaltEleven har viden om  biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillingerEleven kan analysere menneskets påvirkning af vands kredsløbEleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelseEleven kan dele af stofkredsløbEleven har viden om Vands kredsløb
FagBiologiGeografiFysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet

Celler

Dehydrering

Hormoner

Aquaporiner

Overhydrering

Proteiner

Blodplader

Enzymer

Vitaminer

Osmose

Saltbalance

Diffusion

Molekyler

Koncentration

Ligevægt

Ioner

Membran

plasma

Semipermeabel

Ferskvand

Saltvand

Saltkoncentration

Gæller

Væskebalance

Marine pattedyr

Saltbalance

Urinstof

Filtrering

Filtratorer

Blåmusling

Byssustråde

Muslingebanke

Ånderør

Mucus

Cilia

Tarmsystem

Omsætning

Måge

Søstjerne

Fangarme

Dissektion    

Vands kredsløb

Saltvand

Ferskvand

Drikkevand

Sundhedsfare

Fordampning

Nedsivning

Grundvand

Nedbør

Vandressource

Vækstsæson

Skydannelse

Luftfugtighed

Dugpunkt

Atmosfæren

Vanddamp

Fortætning

Tryk

Temperatur

Absolut luftfugtighed

Relativ luftfugtighed

Kondensering

Nedbørskort

Klima- og plantebælter

Vandforbrug

Vandressource

Forbrugsvaner

Rensningsanlæg

Renseanlæg

Spildevand

Organisk stof

Næringsstof

Kvælstof

Fosfor

Tungmetaller

Vandmiljø

Kloakeringssystem

Vandkvalitet

Havforurening

Miljøfarlige

Vands kredsløb

Saltvand

Ferskvand

Drikkevand

Sundhedsfare

Fordampning

Nedsivning

Grundvand

Nedbør

Vandressource

Vækstsæson

Skydannelse

Luftfugtighed

Dugpunkt

Atmosfæren

Vanddamp

Fortætning

Tryk

Temperatur

Absolut luftfugtighed

Relativ luftfugtighed

Kondensering

Nedbørskort

Klima- og plantebælter

Vandforbrug

Vandressource

Forbrugsvaner

Rensningsanlæg

Renseanlæg

Spildevand

Organisk stof

Næringsstof

Kvælstof

Fosfor

Tungmetaller

Vandmiljø

Kloakeringssystem

Vandkvalitet

Havforurening

Miljøfarlige

Fra bund til mund

Intro

Forløbet handler om hvilke ressourcer fra havet vi kan bruge til fødevarer og hvordan og hvorfor det er bæredygtigt.    

Kompetencer

Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:

-          Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser.

-          Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser. 

-          Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold.

-          Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse.

Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil

Fag:BiologiGeografiFysik/kemi
Mål - delvist fra FFMEleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering. Eleven har viden om dyre- og planteceller ng.Eleven kan vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelseEleven har viden om begrebet bæredygtighed    Eleven kan under­søge grundstoffer og enkle kemiske forbindelserEleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber    
Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismerEleven kan med modeller for landskabs- og råstofdannelse forklare areal-anvendelse Eleven har viden om danske råstoffers dannelse, lokalisering og udvinding    Eleven kan identificere og diskutere udvalgte tilsætningsstoffer i fødevarerEleven har viden om udvalgte tilsætningsstoffer og deres kemiske funktion
Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår      Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens ressourcerEleven har viden om sammenhængen mellem forekomsten af mineraler og Jordens opbygning og bevægelser
Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger    Eleven kan forklare sammenhænge mellem havet som naturgrundlag og udvikling af erhverv Eleven har viden om sammenhænge mellem naturgrundlag og erhvervsstrukturEleven kan med modeller beskrive energigivende stoffers opbygningEleven har viden om stregformler og kemiske symboler.
Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger Eleven kan beskrive forskellige metoder til udnyttelse af naturgrundlaget i produktionen af salt    Eleven har viden om modeller, der beskriver saltdannelse i havet og i undergrundenEleven kan undersøge energiomsætning     Eleven har viden om de energigivende stoffer (kulhydrat, protein og fedtstof)
FagBiologiGeografiFysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet

Hvirveldyr

Bruskfisk

Benfisk

Gæller

Plantecelle

Dyrecelle

Bakteriecelle

Eukaryote celler

Prokaryote celler

Cellevæg

Livets træ

Cellemembran

Osmose

Saltvand

Ferskvand

Dissektion

Fotosyntese

Organisk stof

Kulhydrat

Glukose

Uorganisk stof

Carbondioxid

AlgerPrimærproducent

Økosystem

Fødekæde

Ånding

Tang

Klorofyl

Fucoxanthin

Yngel

Rovdyr

Protein

Sundhedsstyrelsen

Kostråd    

Fiskebestand

Atlanterhavet

Østersøen

Saltindhold

Overfiskning

Fangstredskaber

Bæredygtigt fiskeri

Erhverv

Asien

Japan

Odsherred

Salt

Mine

Inddampning

Saltsydning

Saltfremstilling

Grundvand

Havvand

Undergrund

Fordampning

Havbund

Klima

Nedbør

Salthorst

Massefylde

Jordart

Mariager

Ernæring

Gennemsnitsalder

HDI-index

BNP

Analfabetisme

Bæredygtigt måltid

Energigivende stoffer

Råstoffer

Atomer

Grundstoffer

Molekyler

Det periodiske system

Elektroner

Kovalent binding

Kemisk energi

Kulhydrater

Proteiner

Fedtstoffer

Indeholder energi

Aminosyre

Biomasse

Tilsætningsstof

Fortykningsmiddel

Konsistens

Hydrokolloid

E407 - carageenan

Varedeklaration

Mineraler

Bundvending

Reaktion

Jordens skorpe

Erosion

Undersøiske vulkanske skorstene

Midtatlantiske højderyg

Jordens indre

Energigivende stoffer

Glukose

Aminosyrer

Triglycerid

Omega-3-fedtsyrer

Dobbeltbinding

Hydrofob

Emulgator    

Den sidste fisk

Intro

Forløbet handler om fisk, fiskenes levevilkår og fiskebestande. Desuden handler det om fiskerimetoder og muligheder i fremtiden - blandt andet for bæredygtigt fiskeri.    

Kompetencer

Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:

-          Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser.

-          Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller.

-          Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold.

-          Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse.

Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil

Fag:BiologiGeografiFysik/kemi
Mål - delvist fra FFMEleven kan undersøge organismers livsbetingelserEleven har viden om organismers livsfunktioner   Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår     Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget       Eleven kan  undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder     Eleven har viden om  råstoffer og produktionsprocesser        
Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i havetEleven har viden om miljøfaktorer i havet    Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår     Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger      Eleven kan med modeller forklare teknologien bag forskellige moderne fangstredskaber og sporingsudstyr    Eleven har viden om fordele, ulemper og muligheder ved forskellige fangstredskaber og sporingsudstyr på havet    
Eleven kan undersøge og sammenligne fødekæder og fødenet i havetEleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof    Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår      Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer     Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer    
Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer       Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik     Eleven har viden om modeller for fiskeriproduktion og globale mønstre herfor    Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger knyttet til havet    Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold, der vedrører havet    
Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet     Eleven har viden om biodiversitetEleven kan  forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse     Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget     Eleven kan forklare naturfaglige og samfundsmæssige udviklingsmuligheder med udgangspunkt i havet         Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling     
FagBiologiGeografiFysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet

   Variation

Fiskearter

Anatomi

Finner

Sidelinje

Gat

Gæller

Organer

Svømmeblære

Vandsøjle

Dissektion

Skæl

Vækstlag

Øresten

Invasiv art

Økosystem

Næring

Biotop

Fødenet

Fødekæde

Dybhav

Udviklingstrin

Biodiversitet

Miljøgift

Muslingebanker

Iltkoncentration

Næringssalte

Overfiskeri

Levevilkår

Biomasse

Livsbetingelser

Fotosyntese

Sigtedybde

Nedbrydning

Vækstkurve

Fødetilgængelighed

Stofskifte

Miljøbelastning

Vandmiljø    

Kystlinje

Kontinent

Ballastvand

Fiskebestand

Spildevand

Zooplankton

Stimefisk

Algeopblomstring

Iltsvind

Fangstredskab

Trawlfiskeri

Snurrevod

Vandsøjle

Fiskestime

Saltholdighed - Salinitet

Kystzone

Dybhav

Befolkningsantal

Overfiskeri

Vejr

Klima

Klimabælter

Klimaforandringer

Levevilkår

Havstrømme

Grønlandspumpen

Golfstrømmen

Kystklima

Fastlandsklima

Middeltemperatur

Fangststatistik

Kystnær

Udvaskning

Breddegrader

Albedo

Bæredygtighed

Intensivt fiskeri

Kollapset bestand

Erhvervsfiskeri

Import

Eksport

Fiskekvote

MSC-mærke

Akvakultur

Opdræt

Havbrug

Dambrug

Animalsk fødevareproduktion

Kunstfibre

Fangstteknik

Sonar

Ultralyd

Hertz (Hz)

Lydbølger

Transducer

Ekkolod

Lydens hastighed

Massefylde

Saltholdighed - Salinitet

Saltkoncentration

Mineraler

Salte

Luftarter

Organiske stoffer

Uorganiske stoffer

Miljøgift

Iltkoncentration

Næringssalte

Fysiske forhold

Kemiske forhold

Fældning

Ledningsevne

Kvælstof

Fosfor

Fosfat

Nitrat

Nitrit

Ammoniak

Ammonium

Rensningsanlæg

Varmefylde

Lysforhold

Fotosyntese

Refleksion

Optimumtemperatur

Miljøbelastning

Ressourceforbrug

  Forbrugersikkerhed    

Havets energi - hvilke teknologier?

Intro

Forløbet handler om hvordan vi med forskellige teknologier (havvindmøller, bølgekraft, tidevand, biomasse, fossile brændsler) kan producere energi fra havet.    

Kompetencer

Forløbet lægger op til at arbejde tværfagligt med følgende fællesfaglige kompetencemål:

-        Undersøgelseskompetence: Eleverne skal kunne designe, gennemføre og evaluere naturfaglige undersøgelser.

-        Modelleringskompetence: Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller.

-        Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne kommunikere om naturfaglige forhold.

-        Perspektiveringskompetence: Eleverne skal kunne perspektivere naturfagene til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelige erkendelse.

Derudover er nedenstående færdigheds- og vidensmål fra hvert af naturfagene i spil

Fag:BiologiGeografiFysik/kemi
Mål - delvist fra FFMEleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper    Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper       Eleven kan analysere indsamlede vejrdata med digitale redskaber (SkoleGIS)      Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klima          Eleven kan undersøge energiomsætning         Eleven har viden om forskellige vedvarende og fossile energiformer            
Eleven kan vurdere kilders validitet    Eleven har viden om kildekritik        Eleven kan beskrive interesse-modsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget         Eleven har viden om interesser knyttet til energi og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse          Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning.       Eleven har viden om ændringer i atmosfærens sammensætning     
Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer    Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer        Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår      Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer        Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer    
Eleven kan diskutere miljø-påvirkningers betydning for biodiversitet     Eleven har viden om biodiversitet           Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktions-forhold        Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion     Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt       Eleven har viden om teknologi i energi-produktion      
  Eleven har viden om biologiske kredsløb    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger     Eleven har viden om vurderings-kriterier for modeller i naturfag       Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner            Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsligninger
FagBiologiGeografiFysik/kemi
Fagudtryk, der anvendes i forløbet

Havpattedyr

Stenrev

Marin artsrigdom

Vandlevende organismer

Muslinger

Søpunge

Søpindsvin

Tang

Art

Levested  

Fødekæde

Primærproduktion 

Økosystem

Havmiljø

Limfjorden

Vandsøjle

Næringsstoffer

Alge

1. trofiske niveau

Springlag

Plankton

Tidevandszone (Lav, mellem, høj, splash)

Økologisk niche

Ilt

Højvande

Lavvande

Terrestrisk

Landsskabstype

Biomasse (arts- eller samlet)

Blæretang

Mikroorganismer

Bakterier

Blå biomasse

Feltundersøgelse

Vækstbetingelser

Fossile brændsler (olie, kul og gas)

Forsuring

Verdensnaturfonden

CO2

Drivhuseffekt

Torsk

Grønlands kyster

Breddegrad

Gydemodne

Kattegat

Boblerev

Ynglested

Undersøiske metanlagre        

Havvindmøller

Vindmøllepark

Kyst

Støjgener

Offshore

Bundforhold

Vindstyrke

Lavtryk

Højtryk

Det globale vindsystem

Vindrose

Vindkort

SkoleGIS

Naturreservat

Bølge

Tidevand

Havbundens udformning

Vandmasser

Kattegat

Nordsøen

Nordatlanten

Stormvejr

Bølgekraftanlæg

Tidevand

højvande og lavvande - eller flod og ebbe

Bæredygtig energiproduktion

Kystens udformning

Kanal

Springflod

Tyngdekraft

Fuldmåne

Nymåne

Nipflod

Biomasse

Ressource

Tang

Mikroalger (plankton)

Landbrugsjord

Ferskvand

Sprøjtemidler

Kunstgødning

Dyrkning

Næringsstoffer

Vækst

Upwelling - opstrømning

Dybere vandlag

Danske farvande

Bundvand

Havstrøm

Humboldt strømmen

Globalt klima

Ækvator

Polerne

Golfstrømmen

Blå biomasse

Fossile brændstoffer - Kul, olie og naturgas

Organisk materiale

Omdannelse

Boreplatform

Undergrund

Reservoir

Fossiler (forsteninger)

Energiproduktion

Ressourcer

Oliereserver

Oliekilder

Energiforbrug

Energikrise

Energikilde

 

  Diagram    

Vindmølleteknologi

Bevægelsesenergi

Generator

Elektrisk energi

Massefylde

Omdrejningsmodstand

Vindretning

Vindhastighed

Vindenergi

Vedvarende energikilde

Strøm

Elektromagnetisme

Kraftværk

Induktion

Energiomsætning

Kinetisk energi

Potentiel energi

Havbølger

Bølgekraftanlæg

Vandmolekyler

Bølgekraft-teknologi

Bølgeenergi

Energiforsyning

Testanlæg

Hydraulisk

Tidevands-kraftværk

Bevægelsesenergi

Månen

Højvande

Lavvande

Tidevandstabel

Induktion

Biomasse

Energiproduktion

Biogas

Kraftværk

Ressource

Energikilde

Fotosyntese

Biogasanlæg

Forrådnelse

Gylle

Rådnetank

uden ilt - anaerobt

Hydrolyse:

Kulhydrat, protein og fedt

Enzymer

Cellulose og hemicellulose

Gæring og syredannelse

Organiske molekyler

Metandannelse

Bakteriegruppe

Svage syrer

Eddikesyre

Metan - CH4

Kuldioxid - CO2

Hydrogen - Brint - H2

Biogødning

Naturgas

Svovlbrinte - H2S

Ammoniak - NH3

Kulilte - CO, kvælstof - N2, ilt - O2

Svovlforbindelser

Gasrensningsanlæg

Svovlrensning

Svovlsyre - H2SO4

Reaktionsligning

Rensning for CO2

Trykvandsvask

Forbrænding

Elproduktion

Produktionskæde

1. og 2.  generations biodiesel

Rapsolie

Metanol

Glycerol

Afbrænding

Fossile brændsler - kul, råolie og Naturgas.

Fuldstændig forbrænding

Oktan - C8H18 og Decan - C10H22

Metan - CH4 og Ethan - C2H6

Drivhuseffekt

Atmosfære

Drivhusgas

Lattergas - N2O

Langbølgede stråler

Absorbere

Global opvarmning.

Forsuring

Kemiske forbindelser

pH-værdi

Sur nedbør - syreregn

Surt vandmiljø

Kalk - CaCO3

Økosystem

Kulsyre - H2CO3

Svovldioxid - SO2

Nitrogenforbindelser - NOx

Salpetersyre - HNO3

Ioner

Reagens

Indikator

Forbrændingsanlæg