Abstracts til oplæg 2026

På dansk er der grammatisk set flere måder at udtrykke fremtidighed på hvoraf de vigtigste er ’futurisk’ præsens, som i (1), og ville-futurum, som i (2): 

I dette oplæg vil vi præsentere et empirisk studie af de to former i to forskellige genrer; medarbejdersamtalen (kendetegnet ved et fremadrettet, planlæggende sigte) og trusselsbeskeden (hvor etaf kerne­elementerne er fremtidighed). 

Studiet består af 

Analyserne peger for det første på at futurum har en markeret funktion som udtryk for at afsender personligt står inde for forudsigelsen af det fremtidige forhold, og for det andet at tvetydighed i begge former er en medvirkende faktor i variationen mellem futurisk præsens og ville-futurum. 

Sprogligt bevismateriale har ofte en afgørende betydning for udfaldet i straffesager. Ikke desto mindre mangler retssystemer ofte indsigt i hvordan deres citerings- og dokumentationsteknikker kan påvirke repræsentationen af sprogligt bevismateriale. 

I dette oplæg vil jeg præsentere en undersøgelse af hvordan verbale trusler gengives og rekontekstualiseres som sprogligt bevismateriale i Danmark og Sverige. Datasættet for undersøgelsen består af dombøger fra 50 danske og 79 svenske trusselssager. 

Resultaterne af undersøgelsen viser at skriftlige trusler i de danske sager ofte citeres (tilsyneladende) ordret ved brug af direkte tale med citationstegn, mens de i de svenske sager ofte gengives i resuméform eller vha. indirekte tale. Sidstnævnte citationspraksis kan være med til at sløre den oprindelige ordlyd ved at ændre teksternes oprindelige deiktiske markører. Ved de mundtlige trusler (som oftest afhænger af vidners erindringer) er der i begge lande stor variation i citationsteknikkerne. 

Undersøgelsen peger dermed på at der ikke eksisterer en standardiseret praksis for denne type sprogligt bevismateriale, hvilket kan have alvorlige implikationer for retssikkerheden i nordiske lande. 

DanDIGI-projektet har som formål at skabe et stort, søgbart korpus af dansksproget digital interaktion på tværs af platforme og over en periode fra 2000-2024. I alt vil DanDIGI-korpussetindeholde over 400 mio. ord fra Reddit, Heste-Nettet, Twitter, Messenger og Facebook. Projektet har afsluttet sin første fase og er ved at være klar med et online korpusværktøj med adgang for andre forskere. 

Som det første studie i korpusset undersøger vi emoji-brug ud fra en funktionel lingvistisk tilgang, hvor vi dels afprøver eksisterende hypoteser om placering af emojier, dels undersøger sekvenser af emojier.  

Vi ser bl.a. forstærkelse ved gentagelse af samme emoji (fx 😂😂😂😂😂, 💩💩💩, 🚀🚀🚀🚀), illustration af komplekse følelser (fx 🤣😵‍💫, 😳😅, 🤦‍♂️😅) og narrative forløb (fx 🤢🤮, 🤷🤸🤹). Disse tendenser afspejler i nogen grad etablerede, grammatiske og tekstlingvistiske mønstre, fx er funktionen forstærkelse ved gentagelse et kendt grammatisk træk som ses i gentagen brug af samme adjektiv eller adverbium (fx større og større, ud ud ud). Derudover vil vi undersøge om kombinationer som 🙂👍, 😎🙏 og 😄🍺 afspejler funktionelle forskelle på interjektionalpositionerne som beskrevet i Grammatik over det Danske Sprog. 

En syntaktisk ø er en grammatisk konstruktion der ikke (eller i meget ringe grad) tillader ekstraktion. Som vores tidligere undersøgelser har vist, er dansk imidlertid væsentlig mere tolerant overfor visse ø-ekstraktioner end fx engelsk er. Vores undersøgelser har desuden vist at ekstraktion fra en adverbiel ledsætning med hvis eller fordi er mindre acceptabelt end fra en komplementsætning med at. 

Vi præsenterer resultatet fra en undersøgelse af om forskellen i acceptabilitet kan tilskrives forskellen i tilstedeværelsen eller fraværet af en præposition efter det prædikative adjektiv i matrixsætningen. Uden ekstraktion kræves der en præposition ved at (fx *Jeg blev sur at du aflyste mødet), mens den er ugrammatisk ved hvis og fordi (fx *Jeg blev sur over fordi du aflyste mødet): 

b. Det møde ville jeg blive sur (over) [hvis du aflyste __]. 

c. Det møde blev jeg blev sur (over) [fordi du aflyste __]. 

Hvis en præposition gør ekstraktionen mere acceptabel, kunne det tyde på at ledsætningen konstrueres som komplement i stedet for som adverbial. Men helt så enkelt er det bare ikke. 

ClimCond-projektet beskæftiger sig med betingelsessætninger i dansksproget klimakommunikation og fokuserer på betingelsessætninger der forbinder de handlinger vi foretager, bør foretage, eller ikke foretager med mulige udgaver af fremtiden, som 1): 

Projektet undersøger hvilken betydning disse typer betingelsessætninger og deres struktur og brug har for at fremme eller sinke den grønne omstilling og klimahandlinger. Vi arbejder ud fra en antagelse om at klimakonsekvensernes sproglige udtryk kan påvirke modtagernes grad af psykologisk distance til dem. I dette foredrag præsenterer vi projektet, og viser eksempler på de undersøgelser vi er i færd med at foretage, blandt andet en korpuslingvistisk undersøgelse hvor vi undersøger sammenhængen mellem variation i betingelsessætningernes opbygning og grammatiske udtryk der øger den psykologiske distance til klimaforandringerne i klimadebatter på Reddit. 

I 2025 blev en 17-årig, dansk dreng idømt 5 års fængsel ved Højesteret for sin deltagelse i det internationale, højreekstremistiske netværk Feuerkrieg Division (FKD). En del af bevismaterialet i sagen omfattede et manuskript kaldet The Feuerkrieg Division Handbook, en 12-siders manual tiltænkt medlemmer af FKD. I modsætning til ekstremistiske manifester tilskynder håndbogen ikke eksplicit til terrorisme, men rådgiver i stedet om hvordan man overlever det ’uundgåelige’ samfundskollaps. Håndbogen giver således især råd til fysisk træning og sikkerhedsforanstaltninger til at undgå myndighedernes søgelys og beskæftiger sig kun overfladisk med den bagvedliggende, nynazistiske ideologi. 

Ikke desto mindre er håndbogen stærkt normativ. Gruppens normer kommer til udtryk både eksplicit (1) og implicit (2).  

I dette oplæg fokuserer jeg på brugen af modalverber, negationer og præsuppositioner og som udtryk for gruppens normer og indiskutable synspunkter.  

I 2024 trådte barnets lov i kraft i Danmark. Med loven fulgte krav om at kommunale børne- og ungerådgivere skal varetage børn og unges rettigheder i alle dele af sagsbehandlingen, også i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation. I Håndbog om barnets lov, en praktisk guide til rådgiverne, understreges det at den skriftlige dokumentation kræver særlig opmærksomhed på sproget fra rådgivernes side, og foruden en række konkrete skrivetips opfordres rådgiverne til at tænke på den unge som de skriver om, som modtager af den skriftlige dokumentation.  

Rådgiverne skal altså håndtere et flersidet modtagerforhold i deres journaltekster, så disse både fungerer som institutionelt arbejdsredskab og samtidig er orienteret mod den unge.  

I mit oplæg vil jeg vise eksempler på hvordan det ser ud når rådgivere i en familieafdeling omsætter disse anvisninger til tekst, særligt hvilke sproglige mønstre der viser sig når rådgiverne rekonstruerer udsagn fra unge som de har haft samtaler med. Eksemplerne stammer fra journalnotater som jeg har indsamlet i forbindelse med mit ph.d.-projekt om sprogbrugen i skriftligdokumentation i kommunale sagsbehandlingsforløb. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.  

Et kausalt forhold kan udtrykkes på mange måder, fx børnenes larm fik mig til at gå; jeg gik, fordi børnene larmede eller børnenes larm var grunden til, at jeg gik (Solstad and Bott 2017).Udskiftes det centrale leksikale element under én type konstruktion, er der også semantiske forskelle, fx børnenes larm fik mig til at/lod mig gå (Wolff 2017). Derudover kan fx temporale udtrykpåtage sig en kausal betydning (Dunietz et al. 2017), og visse kausale udtryk skal forstås ikke-kausalt, fx epistemisk i naboerne er ikke hjemme, fordi deres lys er slukket (Sweetser 1990). 

Kausale udtryk er altså kendetegnet ved variation i form, betydning og brug. I mit oplæg vil jeg kortlægge denne variation i tre dele. Første del er en formmæssig kategorisering under verbale, konnektive og nominale konstruktioner. Anden del handler om semantiske distinktioner, hvor betydningselementer i kausale verber afspejler elementer i andre konstruktionstyper, fx negation ved forhindre og modalitet ved muliggøre. Sidste del adresserer, hvilke udtryk der bevæger sig ind og ud af det kausale domæne. 

Denne kortlægning udgør et grundlag for en taksonomi af kausale udtryk i dansk. 

Referencer 

Dunietz, Jesse, Lori Levin, and Jaime Carbonell. 2017. “The BECauSE Corpus 2.0: Annotating Causality and Overlapping Relations.” In Proceedings of the 11th Linguistic Annotation Workshop, edited by Nathan Schneider and Nianwen Xue. Association for Computational Linguistics. doi.org/10.18653/v1/W17-0812. 

Solstad, Torgrim, and Oliver Bott. 2017. “Causality and Causal Reasoning in Natural Language.” In The Oxford Handbook of Causal Reasoning, edited by Michael R. Waldmann. Oxford University Press. doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199399550.013.32. 

Sweetser, Eve. 1990. From Etymology to Pragmatics: Metaphorical and Cultural Aspects of Semantic Structure. Cambridge Studies in Linguistics. Cambridge University Press. doi.org/10.1017/CBO9780511620904. 

Wolff, Phillip. 2017. “Force Dynamics.” In The Oxford Handbook of Causal Reasoning, edited by Michael R. Waldmann. Oxford University Press. doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199399550.013.13. 

I moderne dansk kan man opfordre til ikke at tage noget for tungt vha. konstruktionen i (1): 

(1) Pyt/skidt/skide/blæse/fred (være) med det! 

Vi har andetsteds kaldt dette ubetydeligheskonstruktionen fordi den opfordrer til at betragte et forhold som ubetydeligt. I dette bidrag ser vi nærmere på konstruktionens udvikling vha. historisk og dialektalt materiale. Vi foreslår at der er tale om en flerkildekonstruktion som stammer fra to separate konstruktioner: Interjektionen pyt ’helvede!’ på den ene side og optativer af typen fred være med x på den anden. I ældre kilder optræder pyt ikke med med-led, mens fx fred altid optræder med være og et med-led: 

(2) Fred være med ham, jeg kan ikke være med ham alle vegne (ØMO, Sydsjælland) 

I moderne dansk er de to konstruktioner så at sige vokset sammen, så alle kerneled kan optræde både med og uden være, jf. (1) ovenfor. Samtidig har konstruktionen fået en vis produktivitet, så bl.a. låneordet fuck også kan indsættes: 

(3) Fuck være med det materielle, når bare vi får mad på bordet og har hinanden. (baby.dk) 

Vi diskuterer også kort konstruktionens status som regulativt sætningsemne, en underbelyst men frekvent grammatisk struktur i dansk. 

Ingen har mig bekendt betvivlet tolkningen af Harald Blåtands selvfremstilling på den store Jellingsten: 

sa | haraltr (:) ias : sąR : uan : tanmaurk ala : auk nuruiak (:)  

sā Haraldr es sēR vann  Danmǫrk alla ok Norveg 

den Harald som for sig vandt Danmark hele og  Norge  

auk t(a)ni (k)(a)(r)(þ)(i) kristną 

ok dani gærði kristna 

og danerne gjorde kristne 

Problemet ligger i formen sąr med nasalrunen ansur. Formen skulle have været sar sēr med a-runen, som der faktisk står på Hällestadsten 1: sar hulan trutin sēr hullan drōttin. Dansk runologi har en udbredt tradition for at antage ristefejl, og således også her, for refleksivet har ingen nasalitet, hverken i synkron kontekst eller etymologisk. Hvad jeg foreslår i stedet, skal jeg invitere publikum til at gætte på, men ristefejl er der ikke tale om. 

Mit forslag har ortografiske paralleller, danske (Asmild, Gunderup) og svenske. Resultatet bliver en anderledes tolkning, med betydning for indskriftens karakter af sproglig handling: den Harald som med rette(n bag sig) vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. 

Konsonantsvækkelse forekommer bl.a. i en række uregelmæssige verber med -te præteritum, hvor semivokaler i nutidsformer alternerer med klusiler eller falder bort i præteritum (fx bager ~ bagte, møder ~ mødte). Disse alternationer er blevet fremhævet som en central udfordring i dansk fonologi, men deres betydning for andetsprogstilegnelse er endnu ikke undersøgt empirisk.Dette oplæg undersøger betydningen af konsonantsvækkelsesalternationer for ordgenkendelsen hos syrisk-arabiske andetsprogstalere af dansk. 

Studiet anvender en billedidentifikationsopgave til at sammenligne genkendelsen af verber med konsonantsvækkelsesalternationer og verber uden sådanne alternationer. Desuden sammenlignes effekten af konsonantsvækkelse med effekten af schwa-assimilation i danske substantiver. Formålet er at undersøge, om leksikalt begrænsede alternationer udgør en større udfordring for ordgenkendelse end mere systematiske fonologiske processer. Resultaterne bidrager til vores forståelse af sammenhængen mellem fonologisk kompleksitet og tilegnelsen af dansk som andetsprog. 

Memes som kommunikationsform er tidligere blevet udforsket som kulturelle, politiske og aktivistiske artefakter, men der er ikke mange undersøgelser af hvilken rolle de spiller i privat, interpersonel kommunikation. I vores undersøgelse af unge voksnes hverdagspraksisser med at dele memes er vi blevet opmærksomme på at memes også fungerer som en form for digital intimitet og identitetsforhandling. Memes tjener også som fatisk kommunikation (Malinowski, 1923) og som ”small stories” der er med til at opretholde følelsesmæssig nærhed i digitalt medierede relationer (Bamberg & Georgakopoulou, 2008).  

Vi har foretaget to kvalitative fokusgruppeinterviews med 14 nordiskstuderende på Aarhus Universitet der var i begyndelsen af 20’erne og vil fremlægge resultaterne af vores analyser. De unge fortæller at memes er en fast del af deres daglige rutiner, primært som noget de deler og cirkulerer en-til-en. De unge forklarer memes som en måde at vise nærvær og nærhed på og som en måde at ”føle sig set og spejlet”. Dette vil bl.a. blive diskuteret i forhold til begreber som ”kairos” (Ross & Rivers, 2017) og facework (Goffman, 1955).  

På moderne dansk kan man tale om en brugelig såvel som en brugbar løsning, om en drikkelig såvel som en drikbar vin. Et synspunkt kan være angribeligt, men næppe angribbart, og en handling kan være strafbar, ikke straffelig. Der er altså visse overlap i brugen af de to suffikser -lig og -bar, men helt identiske er de ikke. 

I disse år er det øjensynlig -bar der er produktivt, engang var det -lig. I nogle tilfælde kan man iagttage ren udskiftning (bærelig erstattes af bærbar), i andre tilfælde kan nye -bar-dannelser resultere i større eller mindre betydningsforskelle på -bar- og -lig-adjektiver. Der er fx en tendens til at delelig især bruges ved matematiske udsagn (4 er deleligt med 2), mens delbar i højere grad bruges i sammenhænge hvor man kan dele noget med nogen, fx indhold på nettet. 

Dette leder til overvejelser om produktivitet. Er der tale om en rent automatisk mekanisme (det kunne bærelig > bærbar tyde på) eller om mere pragmatiske motivationer: dels behov for funktionel differentiering, dels intentioner om at henlede opmærksomhed på et bestemt ord ved at bruge en anden dannelse end den ventede. 

Dobbelt perfektum har man i fx hun har haft ringet og han havde haft ansat dem og dannes vha. finit have + have/være i supinum + fuldverbum i supinum. Konstruktionen er bl.a. behandlet i en række artikler i Mål og Mæle (1988, 1989) og Grammatik over det Danske Sprog (Hansen & Heltoft 2019) og af Brøcker (2015). Ikke desto mindre er der stadig ubesvarede spørgsmål: Hvor udbredt er konstruktionen, hvilke fuldverber indgår i den, og hvad betyder det for beskrivelsen af dens betydningsindhold? 

Det undersøger jeg korpuslingvistisk på baggrund af knap 700 forekomster i avistekster fra 1999-2016. Analysen viser at dobbelt perfektum klart favoriserer en bestemt aspektuel profil, men kan dannes med en bred vifte af fuldverber. I nogle tilfælde synes konstruktionen ikke at adskille sig fra simpel perfektum. I andre kontekster er den svær at undvære uden en betydningsændring, mens den i atter andre fremhæver en betydningskomponent som også er tilgængelig ved simpel perfektum. Det peger på at dobbelt perfektum ikke kan tilskrives ét betydningsbidrag, men må beskrives ud fra samspillet mellem konstruktionens temporale og aspektuelle struktur, fuldverbets aktionsart og den konkrete kontekst. 

Referencer 

Brøcker, Karen. 2015. “At ‘have haft ringet’” red. Emilie Tholstrup. Skrifter om Samtalegrammatik 2(7). 

Glismann, Otto. 1989. “Jeg har haft gjort det”. Mål og Mæle (4): 6–10. 

Hansen, Erik og Lars Heltoft. 2019. Grammatik over det Danske Sprog. 2. udg. 

Harder, Peter. 1989. “Om førtid og førførtid”. Mål og Mæle (4): 11–13. 

Redaktionen. 1988. “Har du haft skrevet det?” Mål og Mæle 12(2): 12–15. 

Det såkaldte Grønlandsvers er en enkelt strofe, formentlig fra folkevisen DgF 19 (AAngelfyr og Helmer Kamp@). Det er en af de ganske få ægte rester af folkeviseoverlevering fra selve middelalderen, og strofen er bevaret under temmelig eventyrlige omstændigheder. Strofen lyder (i nutidig retskrivning), cf. DgF X s. 15:  

Der bor en mand i en grønlandså 

og Spjellebed monne han hedde 

mer haver han af nidefild 

end han haver flesk hint fede. 

Nordom driver sandet naa new new [= påny?] 

Uanset den eventyrlige overlevering er læsningen af den første linje med der-konstruktionen ubetvivlelig. Det har den konsekvens at der-konstruktionen pludselig kan dokumenteres et sted mellem tredive og tres år tidligere end det hidtil ældste belæg, cf. Heltoft og Nielsen 2019: 201. I vores hidtidige arbejde med der-konstruktionens historie (Nguyen & Jørgensen 2024, 2026) har vi antaget at konstruktioner med eksplicit der fremkommer i forbindelse med at de tre klassiske nominalpladser i dansk middelalderlig positionssyntaks specialiseres, sådan at subjektet får en præference for plads 2 (forløber for n i nutidig positionssyntaks) og ikke-subjektsleddene får en præference for plads 3 (forløber for N), sml. Heltoft & Nielsen 200-202. Men hvis konstruktioner med eksplicit der vitterlig fandtes før disse præferencer melder sig, skal man måske overveje om konstruktionen har et andet ophav. I givet fald: Hvilket? 

Referencer 

Primærlitteratur: 

Danmarks gamle Folkeviser bd. X. Red. H. Grüner-Nielsen, Karl-Ivar Hildeman, Erik Dal & Iørn Piø. København: Universitets-Jubilæets danske Samfund 1933-65. 

Sekundærlitteratur: 

Heltoft, Lars & Marita Akhøj Nielsen 2019: Fra gammeldansk tiil nutidsdansk. Ebba Hjorth m.fl. (red) Dansk Sproghistorie bd. 3: Bøjning og bygning. Aarhus & København: Aarhus Universitetsforlag & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, s. 129-225. 

Nguyen, Michael & Henrik Jørgensen 2024: AI Enge ganger en Ungersvend...@ B Der eller ikke der i situativkonstruktionernes historie i dansk. Eva Skafte Jensen & Jørgen Schack (red.): Mange grublende Dage ere gaaede forud (Dansk Sprognævns Skrifter 54). Bogense: Dansk Sprognævn, s. 149-174. 

Nguyen, Michael & Henrik Jørgensen 2026: Er der et der? På sporet af den danske situativkonstruktions oprindelse. Harry Lönnroth (red.): I sällskap av medeltida texter (Studier i östnordiskfilologi 6). København & Odense: Universitets-Jubilæets danske Samfund & Syddansk Universitetsforlag, s. 105-124. 

D. 30. april 2026 lancerede Dansk Sprognævn kampagnen Kan vi på dansk, der har formål at undersøge danskernes holdninger til engelske låneord i dansk. Kampagnen er inddelt i 3 faser. Fase 1 er en spørgeskemaundersøgelse af hvilke engelske lån danskerne mener er overflødige, og hvilke ord man kan bruge i stedet. Denne del af kampagnen er nu afsluttet. I fase 2 tester vi et udvalg af afløsningsordene og spørger danskerne om de kan det samme som de engelske lån. Fase 2 blev afsluttet 25. september. I fase 3, som vil finde sted primo 2027, offentliggør vi en liste med forskellige afløsningsord. 

Vores foredrag vil tage udgangspunkt i fase 1. Vi vil vise hvilke engelske låneord flest danskere mener er overflødige, og hvilke sproglige genrer de repræsenterer. Vi vil også komme ind på hvilke oversættelser danskerne har foreslået, og i den sammenhæng vil vi diskutere hvilke oversættelser der fungerer, og hvilke der ikke gør – og hvorfor. Resultaterne af fase 1 leder naturligt til fase 2, som dermed også vil blive inddraget i foredraget. 

I takt med at digital teknologi, herunder generativ kunstig intelligens, spiller en større og større rolle i skolens hverdag, kan digital literacy forventes at udgøre en væsentligere del afidentifikationen af elever som gode, dårlige, problematiske eller kompetente. Både blandt forskere og praktikere er der dog forskellige forståelser af hvad digital literacy indebærer (Tamborg et al. 2018; Boie, Dalsgaard, and Caviglia 2023; Levy-Nadav 2025).  

I denne præsentation undersøger jeg hvilke praksisser der af en gruppe niendeklasselærere implicit og eksplicit behandles som digital literacy, hvordan disse diskursivt knyttes til ideologier om uddannelseskompetence, og hvilken betydning dette har for de kriterier for passende skoleadfærd eleverne møder. Undersøgelsen er baseret på observationer, lydoptagelser og interview med lærere og elever i to niende klasser på en københavnsk folkeskole, indsamlet som en del af EDUCABLE-projektet.  

På baggrund af analyser af individuelle lærerinterview og lydoptagelser af hverdagsinteraktioner mellem lærere og elever, viser jeg hvordan lærerne orienterer sig mod forskellige normer og diskurser og diskuterer konsekvenserne for elevidentifikationen. 

Foredraget her er foranlediget af min undervisning af dansklørnere på Osaka Universitet. I en skriftlig opgave skulle de studerende beskrive det berømte maleri Hip hip hurra!. Her skrev de at menneskerne står – uden det næsten obligatoriske retningsadverbium op. 

Emnet for foredraget er således den følgende konstruktion (som sjældent kommenteres i litteraturen):  

Målet er at kortlægge hvilke betydninger konstruktionen har, så de studerende kan få at vide hvordan den skal bruges. Undersøgelsen er derfor i høj grad deskriptiv og kvalitativ. Den bygger på 750 tilfældigt udtrukne eksempler fra tekstkorpusset daTenTen20.  

Indtil videre peger dataene på at konstruktionen bl.a. kan udtrykke en entitets positur (2), en entitets position (3) og forskellige idiomatiske betydninger (4):  

Hvad menes der egentlig med begrebet ’rigsdansk’? Og er der enighed om, hvad rigsdansk er? I dette oplæg præsenterer jeg mit speciale ’Hvad taler vi om, når vi taler om rigsdansk?’, hvor jeg undersøger, hvordan begrebet rigsdansk er blevet forstået og defineret af forskere på området, og i hvilken grad disse forståelser stemmer overens med sprogbrugernes egne opfattelser. Udgangspunktet er, at rigsdansk ofte anvendes som modsætning til dialekt i dansk sprogvidenskab, uden at begrebet nødvendigvis defineres nærmere. 

Sprogbrugernes opfattelser undersøges gennem en spørgeskemaundersøgelse med 377 respondenter. Respondenterne forholder sig i undersøgelsen til en række udsagn om rigsdansk, vurderer tre taleprøver og svarer på åbne spørgsmål om, hvad de selv forbinder med begrebet. 

I oplægget vil jeg fokusere på resultaterne af undersøgelsen og på, hvordan sprogbrugerne selv definerer og forstår rigsdansk. Jeg vil blandt andet se nærmere på, hvilke forståelser der går igen blandt sprogbrugerne, og hvordan disse forholder sig til de definitioner, der findes inden for dansk sprogvidenskab. 

I samtaler består mange ture (eller specifikt turkonstruktionsenheder) af et enkelt ord. Interjektioner danner ofte enkeltordsture, men er ikke den eneste ordklasse som kan forekomme fritstående. Dette studie undersøger hvilke ord der hyppigst bruges som enkeltordsture i danske samtaler, med fokus på enkeltordsture udover interjektioner. På baggrund af det diskuterer jeg processerne bag. 

Data består af transskriptioner af samtaler fra AULing og den danske del af PLIS-projektet, hvor enkeltordsture er blevet eksporteret og kategoriseret efter ordklasse og form. Baseret på dette viser jeg statistikker over de hyppigste specifikke ord brugt som enkeltordsture i hver ordklasse. Udvalgte eksempler analyseres ud fra funktion i samtalen baseret på interaktionel lingvistik. 

Resultaterne viser at interjektioner som ventet er den hyppigste ordklasse og udgør 76 % af alle enkeltordsture. De største kategorier udenfor interjektionerne er substantiver og adjektiver, mens verber og de grammatiske ordklasser er mindre hyppige. Bestemte former ser ud til at være hyppige som enkeltordsture. Mange ordklasser har flere specifikke ord med høj frekvens.  

Generative AI-systemer er i stigende grad i stand til at producere korrekt og meningsfuldt indhold, hvilket gør dem til et potentielt effektivt redskab i forbindelse med sprogindlæring og tilegnelse af akademiske skrivefærdigheder. Brugen af AI-værktøjer i akademia bør betragtes som både en mulighed og en udfordring (Blom et al. 2024), idet den kan have en betydelig indflydelse på ens skrivepraksisser (Overgaard & Berthelsen 2024).  

I mit oplæg vil jeg præsentere resultaterne af en undersøgelse med udgangspunkt i et korpus af tekster skrevet af polske danskstuderende sammenlignet med tilsvarende AI-genererede tekster. Jeg vil undersøge, i hvilket omfang ChatGPT er i stand til at efterligne indlærersprog på forskellige CEFR-niveauer.  

Valget af de undersøgte stiltræk er inspireret af Blom et al. (2024) og omfatter en række mål for syntaktisk kompleksitet, selvreferencer, leksikalske valg (nøgleord- og N-gramanalyser), brugen af diskursmarkører samt forekomsten af sproglige afvigelser (brud på V2-reglen og stavefejl). 

Resultaterne peger på interessante ligheder og forskelle mellem de to korpusser, og undersøgelsen understreger behovet for yderligere analyser af AI-genererede tekster. 

REFERENCER 

Blom, J. N., Holsting, A., & Svendsen, J. T. (2024). På sporet af chatbottens sproglige fingeraftryk: En sproglig ophavsanalyse af tekster skrevet af danskstuderende og ChatGPT. Nydanske Sprogstudier, 1(65), s. 79–110. 

Overgaard, E. L., & Berthelsen, U. D. (2024). Kan AI reproducere fagdisciplinær stemme? Et komparativt korpusbaseret studie af GPT4’s evne til at reproducere fagdisciplinær stemme i AI-genereret sprogvidenskabelig prosa. Nydanske Sprogstudier, 1(65), s. 41–78. 

I moderne dansk står tryksvage pronominale objekter foran adverbialer. Denne type objekt kaldes letled. Reglen om, at letled placeres foran adverbialer, var allerede gældende i ældre nydansk (ca. 1500–1700). Der findes dog eksempler i nogle af teksterne, hvor adverbialer står foran letled. Denne undersøgelse omhandler hovedsagelig sætninger, hvori adverbialer forekommer både foran og efter et tryksvagt pronominalt objekt, og analyserer adverbialernes type og funktion i de to positioner. 

Positionen efter letled er den normale placering for adverbialer. Her forekommer blandt andet negationer, mådesadverbialer og frie adverbialer (steds-, tids- og omstændighedsadverbialer), ogpositionen har samme funktion som middelfeltets adverbialplads i moderne dansk. Omvendt synes positionen før letled kun at kunne rumme frie adverbialer. Positionen kan analyseres som en plads i baggrundsfeltet, hvor der også står et pronominalt objekt, sådan som det fremgår af Heltofts (2019) sætningskema. 

Kort sagt havde adverbialer i ældre nydansk dermed to placeringsmuligheder i middelfeltet, foran og efter letledspladsen, og de to positioner havde forskellige funktioner. 

Den konventionelle sproglige mening med en sætning siges normalt at hvile på kompositio–nalitet, hvorefter meningen med en sætning nedefra og op bestemmes som summen af meningen med delene og måden de er kom­poneret på. Sætningens konversationelle mening bestemmes samtidigt oppefra og ned som delenes funktion i den accepterede helhed, dvs. teksten og det sociale samspil. 

Et socialt samspil er en afgrænset enhed i tid med regler og normer for parternes kommunikative (herunder sproglige) og ikke-sproglige handlinger og deres rækkefølge, fx taxikørsel, skoletime, bestyrelsesmøde. Taxakørsel er er et samspil mellem taxachauføren (T) og kunden (K), og med det formål at kunden transporteres fra udgangspunkt til et bestem­melsessted. Det består af følgende træk: 

  Indledning: 1. T tilkendegiver (ofte ved tændt lys) at taxaen er fri. 2. K tilkalder (evt. ved at vinke) taxaen. 3. T giver K adgang til taxaen og tænder taxameteret som er en aftale om prisen. 4. K angiver adressen som K skal køres til. 

  Midte: 5. T kører K til destinationen. 

  Slutning: 6. T angiver prisen for turen (eventuelt ved at pege på taxameteret). 7. K betaler og stiger ud.  

Foredraget handler om hvordan en sætnings konversationelle mening, fx i punkt 4., afhænger af parternes samarbejde i samspillet, som er beskrevet i Grices samarbejdsprincip. 

Siden lanceringen i 2014 har ROhist været et populært værktøj til udforskning af den danske retskrivningshistorie. Sprognævnet kan imidlertid ikke længere opdatere den underliggende database, så RO5 fra 2024 (samt opdateringen fra 2025) mangler. 

I oplægget giver jeg en oversigt over arbejdet med afløseren, ROhist 2. Vi har analyseret den gamle database og udtrukket de relevante oplysninger. Nu tildeler vi COR-id’er til de historiske ordbøgers lemmaer, så Det Centrale Ordregister kan fungere som fælles nøgle på tværs af udgaver og stavemåder. Ordbøgerne vil derefter kunne lægges ind i Sprognævnets ordbogsredigeringssystem, DPS. Dette vil gøre det meget lettere at rette fejl og mangler. 

Samtidig eksperimenterer vi med en responsiv brugergrænseflade der visualiserer både normhistorie og datadækning. I den nuværende ROhist kan brugeren ikke se om en manglende form ikke stod i ordbogen, eller om de relevante data blot ikke er scannet eller indtastet. Jeg viser foreløbige prototyper som oplæg til diskussion og inviterer til en diskussion om hvordan viden og videnshuller kan vises pålideligt og læsbart på både store og små skærme.