Vi har med fokus på genus og kongruens undersøgt, hvordan produktion i L3/Ln påvirkes af sprogfærdighed i, eksponering for og brug af tidligere tilegnede sprog. Vi gennemførte en tidsbegrænset sætningsproduktionstest, hvor deltagerne (n=62) havde polsk som L1 og dansk som L3/Ln samt tidligere havde lært engelsk og i nogle tilfælde også tysk.
Med udgangspunkt i ubøjede substantiver producerede deltagerne sætninger, der fulgte mønstrene substantiv + er + adjektiv (fx bilen er lys) og pronomen + er + adjektiv (fx den er lys). Erfaringsrelaterede faktorer blev målt ved hjælp af et spørgeskema, hvor deltagerne angav, hvor ofte de brugte og var i kontakt med de pågældende sprog. Materialet blev kontrolleret for leksikalsk overlap.
Resultaterne viste, at højere sprogfærdighed i samt større eksponering for og brug af engelsk var forbundet med mindre korrekt og langsommere produktion i dansk som L3/Ln. Omvendt var større eksponering for og brug af tysk, som har grammatisk køn, prædiktorer for kortere responstider i dansk som L3/Ln, men ikke for højere korrekthed. Vi fortolker disse resultater som et udtryk for tværsproglig påvirkning, der skyldes strukturelt overlap mellem de pågældende sprog.
Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning har siden 1932 indsamlet materiale om og forsket i de jyske dialekter, hvilket har resulteret i et omfattende og unikt dialektarkiv som forskere og sprogligt interesserede i og uden for Danmark har haft stor gavn af. Centrets arkiver er primært fysiske, og det betyder at man skal besøge centret for at kunne tilgå materialet. Det er desuden skrøbeligt i forhold til eventuelle katastrofer som oversvømmelse og ildebrand.
Ud fra et bevarings-, forsknings- og formidlingsperspektiv arbejder vi for øjeblikket på to store, sideløbende digitaliseringsprojekter på centret. På den ene side arbejder vi på det af Carlsbergfondet finansierede projekt DiaCorp, der skal konstruere en digital forskningsinfrastruktur på baggrund af centrets seddelsamling. På den anden side er det et af Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, finansieret projekt, der har til formål at digitalisere centrets øvrige samlinger, dvs. spørgelistesamlingen, manuskriptsamlingen og topografisk samling samt forskellige registranter.
Slutmålet er at få transformeret vores fysiske dialektarkiv til et digitalt dialektarkiv med nye muligheder for at gå på opdagelse i den jyske landbefolknings sprog- og kulturhistorie.
Klinikere og indlagte patienter på psykoseafsnit er ofte uenige om, hvad de daglige eller ugentlige konsultationer skal opnå, og om der overhovedet er behov for psykiatrisk behandling. Samtalerne må alligevel ofte fortsætte, fordi mange patienter modtager behandling under tvang eller med risiko for tvangsforanstaltninger.
Tidligere forskning har undersøgt tvang og patientinddragelse, men vi ved mindre om, hvordan klinikere gennemfører samtaler under potentiel uenighed om både samtalen og behandlingens mål.
I dette oplæg undersøger vi, hvordan klinikere skaber alignment. Vi forstår alignment som den koordination, der gør det muligt at føre behandlingen videre, selv når patienter og klinikere orienterer sig mod forskellige mål.
Gennem refleksiv tematisk analyse af lydoptagelser og observationer identificerer vi tre kommunikative praksisser: At klinikerne forsøger at aligne hhv. 1) patienternes handlinger, 2) sygdomsforståelser og 3) ønsker med afdelingens behandlingstilbud. Praksisserne fjerner ikke uenigheden, men gør det muligt at gennemføre samtaler og behandling på trods af den.
Denne poster undersøger leksikalsk variation i danske respondenters ordvalg for bestøvere med særligt fokus på variation i betegnelserne brumbasse og humlebi. Studiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 95 besvarelser, hvori respondenterne blev bedt om at navngive en række almindelige danske, bevingede havegæster og besvare spørgsmål om deres sprogbrugsholdninger. Analysen adresserer tre spørgsmål:
1. Hvilke ord bruger danskerne når de tænker på havens bestøvere,
2. korrelerer disse ordvalg med talernes demografiske detaljer såsom alder, geografisk tilhørsforhold og klimabevidsthed, og, baseret på disse forudgående spørgsmål,
3. hvordan klassificerer danskere forskellige typer af bestøvere og hvorfor?
Resultaterne viser blandt andet at de forventede betegnelser som humlebi og brumbasse står centralt i respondenternes sproglige bevidsthed, men at også mere generelle betegnelser som bi er hyppigt forekommende. Vores poster lægger op til en diskussion om hvordan leksikalsk variation kan indgå i en moderne variationslingvistisk analyse og argumenterer for relevansen af fortsat at studere leksikalsk variation i det 21. århundrede, da disse studier fx kan belyse forholdet mellem sprog, identitet og menneskers forståelse af naturen.
Den engelske because X konstruktion (som i You're doing it wrong, because MATH (COCA)) er efterhånden veldokumenteret. Den er dog også at finde på andre sprog og i andre sprogfamilier som f.eks. koreansk eller fransk (Konvička og Stöcker 2022, 335). Derudover er det heller ikke svært at finde danske eksempler som i (1) og (2).
Og ja, Bosnien, et europæisk land på Vestbalkan, er kategoriseret som et ikkevestligt land fordi politik. (Politiken 2022 i TiDK 2025)
Jeg opgav primært mit rygestop, fordi jeg fik voldsomme abstinenser og ikke havde købt nogen nikotinprodukter, fordi Jesus-selvbillede, men også … (Juul 2024, 82)
Jeg vil præsentere resultaterne af et acceptabilitetsstudie hvis formål var at undersøge konstruktionens acceptabilitet med forskellige nominaltyper. Resultaterne viser at alle de undersøgte nominaltyper generelt vurderes lavt, personlige pronomener dog endnu lavere end de øvrige. Til sammenligning vurderes standardsproglig fordi markant højere. Resultaterne giver et første eksperimentelt indblik i acceptabiliteten af den danske konstruktion og rejser spørgsmål om forholdet mellem konstruktionens faktiske brug og dens lave eksperimentelle acceptabilitet.
Litteratur
Juul, Anna. 2024. Superskurk. Lindhardt og Ringhof.
Konvička, Martin, og Kristin Stöcker. 2022. “(Non-)Ellipses in Dutch, English, and German: The Case of Because X”. Nederlandse Taalkunde 27 (3): 333–67. doi.org/10.5117/NEDTAA2022.3.003.KONV.
TiDK 2025. DSL. CoREST.
