Dette forskningsprojekt udforsker pædagogers arbejde, herunder særligt professionens faglighed og kompetencer i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder i de pædagogiske institutioner, der er forbundet til børn og unges fritidsliv, her specifikt fritidshjem/SFO samt fritids- og ungdomsklubber.
Gennem flere år har fritidspædagogikken været stærkt underprioteret på både den social- og uddannelsespolitiske dagsorden. Store besparelser på det fritidspædagogiske område, såvel som et øget fokus på længere skoledage og skolepræstationer, har domineret og fået betydning for de fritidspædagogiske institutioner. På samme tid viser adskillige undersøgelser, at når børn starter i skole, så forekommer der en markant stigning i antallet af underretninger om børn i forskellige former for mistrivsel, ligesom forskning på området har peget på, at flere børn og unge mistrives med fx angst, ensomhed, selvskadende adfærd samt øget risiko for at blive henvist til udredning for psykiatriske diagnoser, en problemstilling der heller ikke synes mindre i lyset af COVID-19 pandemien.
Disse problemstillinger kalder på en helt særlig opmærksomhed på fritidspædagogikken og pædagogers faglighed som en pædagogisk indsats, der kan medvirke til både at forebygge og støtte børn og unges trivsel, udvikling og livschancer. Adskillige forskningsstudier, særligt internationalt, har peget på, at netop fritidspædagogikken rummer helt særlige muligheder for, at børn og unge har fysiske steder at være i fællesskaber med andre børn og unge, og særligt i institutionelle sammenhænge, hvor der er pædagoger, der støtter, tilrettelægger og medvirker til at skabe gode betingelser for børn og unges trivsel.
Ligeledes peger flere internationale forskningsstudier på, at netop børn og unges fritidsliv i pædagogiske rammer kan forebygge oplevelser af ensomhed, mistrivsel og social eksklusion samt støtte børn og unges livsmuligheder gennem andre læringsformer end den traditionelle skolelæring, herunder især udvikling af kompetencer og færdigheder gennem kunstneriske og sportslige aktiviteter. Kompetencer der synes at medvirke til øget trivsel, livsglæde, men også livsmuligheder i forhold til skole, fritidsjob og på længere sigt uddannelsesmuligheder.
Forskningsprojektets formål er at udforske pædagogers faglighed og kompetencer i fritidspædagogikken samt hvilken betydning fritidspædagogikken har for børn og unges trivsel. Forskningsresultaterne forventer at præsentere ny viden på følgende centrale områder inden for fritidspædagogikken:
Forskningsprojektet tager teoretisk afsæt i et professionsteoretisk perspektiv, der åbner mulighed for at udforske pædagogers faglighed, pædagogiske kompetencer og handlinger som situeret i og integreret i den specifikke pædagogiske praksis.
Samtidig tager projektet afsæt i børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder som tæt forbundet til de pædagogiske institutioner, der udgør en samlet og integreret del af den danske velfærdsstat for alle børn og unge. Børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder kan således heller ikke forstås som løsrevet eller isoleret fra de institutionelle sammenhænge og fællesskaber, de indgår i, men må udforskes i sammenhæng med pædagogernes arbejde med at tilrettelægge pædagogiske hverdage og fællesskaber for børn og unges fritidsliv.
Forskningsprojektets metodiske grundlag består af etnografisk inspirerede feltstudier, fokusgruppeinterview med børn og unge, en større spørgeskemaundersøgelse rettet mod børn og unge samt fokusgruppeinterview og individuelle forskningsinterview med pædagoger, ledere og forældre med afsæt i et praksisforskningsperspektiv. Inden for praksisforskningsperspektivet argumenteres for, at både pædagoger, ledere, børn, unge og forældre er aktivt handlende subjekter og deltager i forskningsprojektet som medforskere. I projektet indgår 1 SFO, 5 fritidsklubber og 4 ungdomsklubber, der omfatter ca. 1000 børn og unge og deres forældre.
