Torsdag den 23. juni
Dagen tog en uventet drejning, da vi opdagede, at det hele kar der blev fundet onsdag, som skulle tages op som præparat, havde form som en urne og vendte med bunden i vejret.
Udgravningen lakker mod enden, og onsdag holdt vi derfor ”åben udgravning”. Folk kunne komme og se, hvad vi har fundet og opleve, hvordan arkæologer arbejder - i både styrtende regn og bagende solskin. I løbet af hele dagen kom der gæster, og de kunne se hvordan vi kæmpede os vej ned gennem de dybe keramikgruber.
Dagen begyndte godt, da der pludselig dukkede en fin lille kop op - i hel tilstand! Og i samme grube blev der senere på dagen også fundet et helt keramikkar. Det var dog så skrøbeligt, at det skulle tages op som præparat – det vil sige, at man stikker en plade under genstanden og pakker den forsigtigt ind i gips, og derefter kan den tages op. Det kræver dog noget forberedelse og først torsdag vil vi kunne få karret op.
Torsdag var den sidste hele dag på udgravningen, og der er nok at lave! Keramikgruberne er dybere end forventet, så i dag har der været turbo på, for nu skal bunden findes!
Dagen tog dog en uventet drejning, da vi opdagede at det hele kar der blev fundet onsdag, som skulle tages op som præparat, havde formen som en urne og vendte med bunden i vejret. Der lå sten rundt om halsen på krukken, der tydeligvis er blevet lagt, så de har støttet, hvilket indikerer at den er sat bevidst derned. Kort tid efter denne opdagelse begyndte der i en anden grube, at dukke flere kar op, der vendte på hovedet.
I denne grube, der under hele udgravningen har virket noget mystisk, pga. dens form – den er over en meter dyb, og gravet med helt lodrette vægge, så den får form som en brønd eller anden form for skakt, blev der sammen med karrene, der stod på hovedet også fundet brændte knoglerester. Om knoglerne stammer fra dyr eller mennesker er ikke til at sige, så derfor tog vi prøver, som forhåbentlig kan give os et svar.
Inde i skoven er vi blevet færdig med marksystemerne. Der er blevet tegnet, fotograferet, beskrevet og taget prøver af voldene, og grøfterne derinde blev derfor dækket til.
Sent torsdag eftermiddag lykkedes det endelig at blive færdig med alle gruberne, bortset fra en enkelt – den skaktformede grube med fund af knoglerester. Så fredag var der 2 der fik til opgave at færdiggøre den. Resten af holdet skulle rydde op, og sørge for at alle fundene kom sikkert til Moesgaard, så de står klar til at vi kan gøre keramikken ren og flotere jordprøverne.
Fredag eftermiddag kunne vi derfor sige farvel til Boes skov, der i den grad har holdt os beskæftiget de sidste tre uger.
Pladsen formåede på en enkelt dag at gå fra at være en plads med affaldsgruber til en noget mystisk plads, hvor der har foregået ting og sager, vi forhåbentlig kan blive lidt klogere på, når vi til efteråret skal til at bearbejde alle fund og data, og skrive en rapport om pladsen.