Arrangement

Generation Global: Flere sprog, bredere horisonter

Hvad flere fremmedsprogkompetencer kan gøre for din virksomhed

Invitation og tilmelding

Aarhus Universitet og Det Nationale Center for Fremmedsprog har sammen med kolleger i Norge og Skotland fået støtte fra EU til et projekt med titlen Generation Global: Multilingualism and intercultural skills for a dual-competency workforce of the future. Formålet med projektet er at indsamle viden og producere toolkits, der kan bruges til at informere forskellige målgrupper om værdien af som tillægskompetence at have fremmedsproglige kompetencer ud over engelsk. Altså: Hvad er værdien af, at ikke kun sprogeksperter, men også andre medarbejdere i virksomheden kan mere end blot noget engelsk? Hvad er værdien af, at en fagmand også kan mere end sin snævre fagkompetence? Og opstår der nogen udfordringer i den sammenhæng, som skal håndteres?

En af målgrupperne i projektet er virksomheder, og et toolkit rettet mod disse er nu færdigt og kan ses her på projektets hjemmeside. Det vil vi gerne fejre med et præsentationsarrangement, hvor vi vil invitere virksomheder med interna-tionale ambitioner og erfaringer til dialog med os og hinanden. Derfor afholder vi et introduktions- og debatarrangement om disse emner.

22.11.2019 kl. 12.00 – 15.30

på Aarhus Universitet, Nobelparken,

Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C

Lokale 1483 – 251


Vi glæder os til at se jer til en frugtbar og fremtidsrettet snak om, hvordan jeres virksomhed arbejder med disse udfordringer!

Tilmeldingsfrist er d. 19. november 2019.


Med venlig hilsen

Ana Kanareva-Dimitrovska

Susana Fernández

Jan Engberg

Program for dagen

12.00-12.30

Sandwich og networking


12.30-12.45

Velkomst og introduktion til dagen v/Ana Kanareva-Dimitrovska, Susana Fernández og Jan Engberg


12.45-13.00

Oplæg v/Niels Overgaard Lehmann, prodekan, Aarhus Universitet

Aarhus Universitets syn på sproglige udfordringer i samfundet


13.00-13.30

Keynote - Ib Brandt Jørgensen, CEO, World Translation

Sproglige udfordringer fra en sprog- og eksportvirksomheds perspektiv


13.30-13.45

Generation Global Toolkit præsentation v/Ana Kanareva-Dimitrovska, Susana Fernández og Jan Engberg


13.45-14.00

Kaffepause


14.00-15.15

Paneldebat: Oplægsholdere og repræsentanter fra virksomheder går i dialog med hinanden om, hvilken værdi der ligger i at udnytte sproglige kvalifikationer, især ud over engelsk, som tillægskvalifikationer.

Korte oplæg v/Sidsel Wolff Pedersen (Lindberg), Sonja Wolf (EC Power), Lise-Lotte Dahl (AVK Holding) og Birgitte Nygaard Alexandersen (Aarhus Universitet) som udgangspunkt for debatten.

Gruppediskussioner.


15.15-15.30

Opsamling og tak for i dag