Spildevand skal gennem flere processer før det kan blive udledt til naturen igen. Man arbejder man med tre typer af rensning: Mekanisk, biologisk og kemisk.
Denne type rensning hedder mekanisk, fordi den bruger mekanik til renseprocessen. Det er også det første skridt i vandrensningen. Her bliver vandet pumpet op i renseanlægget og møde en stor rist, hvor ting som vatpinde, bind og kondomer bliver frasorteret. Herefter bliver vandet og det der er opløst eller flyder i det, men som er for småt til risten, sorteret fra. Fedtmolekyler flyder oven på vandet og sand og andre tungere partikler synker til bunds. Her benytter man altså massefylde til at sortere. Fedtet bliver skrabet af overfladen og sand bliver fjernet fra bunden. Dette trin i processen kaldes et ”sand- og fedtfang”. Efter fedt og sand er blevet fjernet ankommet vandet til såkaldte ”forklaringstanke”. De hedder forklaringstanke, fordi vandet her står mere stille. Det giver tid til at opløste partikler kan synke til bunds og vandet bliver klarere. De endnu ikke fjernede partikler kan være afføring og madrester.
Selvom vandet nu er klarere er det lang fra rent nok til at blive udledt til naturen igen. Det er fyldt med opløste stoffer som urin (kvælstof), husholdningsprodukter, fosfor og mange andre ting. Der er også stadigvæk meget organisk stof tilbage. Vandet bliver derfor nu sendt videre til den næste type rensning.
Det kaldes biologisk rensning, fordi man udnytter bakterier, som lever af den blanding af næringsstoffer og organisk materiale, som stadigvæk er i vandet. Man tilfører her en masse ilt, som bakterierne kan bruge, mens de spiser de opløste stoffer. Dette kaldes respiration og bakterierne danner og udleder samtidig CO2, som bobler ud af tankene. Bakterierne bruger rigtigt meget ilt, når de omdanner det organiske materiale. Derfor har man store roterende blade til at piske ilt fra atmosfæren ned i tankene, så bakterierne har det godt. Bakterierne vokser livligt i tankene og man bliver derfor nødt til at fjerne noget af bakteriemassen jævnligt, for at processen ikke går i stå.
Når det meste af det organisk materiale er blevet omdannet skal kvælstoffen fjernes. Kvælstof i spildevand består mest af urinstof (urea) og er et direkte resultat af alt det tis mennesker producerer. Modsat fjernelsen af organisk materiale må bakterierne, som fjerner kvælstof ikke få ilt. Udover det skal der flere forskellige bakterier til, der skal samarbejde. Hele processen skal omdanne urinstof til frit nitrogen (N2). Dette er også det stof, som hele 78% af atmosfæren består af. Først skal urinstof omdannes til ammonium (NH4+), dernæst skal ammonium omdannes til nitrit (NO2-) og nitrit kan så herefter omdannes til frit nitrogen (N2). Det frie nitrogen kan til sidst boble ud af tanken og ind i atmosfæren. Det meget forurenende urinstof er nu blevet til ganske normalt luft.
Denne proces kaldes for denitrifikation, og foregår også naturligt, blandt andet i havbunden!
Det sidste skridt er fjernelsen af fosfat. Fosfat er ligesom kvælstof et næringsstof, som ikke skal udledes i store mængder til naturen. I modsætning til urinstof kan det ikke omdannes til en gas, og derfor virker biologisk fjernelse ikke. I stedet renser man vandet ved at tilsætte kemiske stoffer - deraf navnet kemisk rensning. Det stof man tilsætter vandet er jernklorid (FeCl3). Både jernklorid og fosfat er opløselige i vand, men når de begge er opløste kan de reagere sammen og danne jernfosfat (FePO₄), som er tungtopløseligt. Tungtopløselige stoffer kan ikke opløses i vand og danner partikler, som vil bundfælde sig. Det bliver her blandet med resten af slammet i tankene og kan fjernes via skrabere.
| Se mere om vandrensning i denne video fra VandetsVej, hvor du kan se renseprocessen fra start til slut. |
|---|
| Aktivitet - Forstå vandet vej |
|---|
Tegn et rensningsanlæg og brug pile med forklaringer på hver enkelt skridt i rensningsprocessen.
På VandCenterSyd kan du finde en illustration med forklaring af de forskellige processer du kan blive inspireret af. |