Dugpunkt

Skyer består af små vanddråber og iskrystaller som er omkring en hundrededel af en millimeter. De er så små at de kan holde sig svævende i de højere luftlag.

Dugpunkt

Luften i atmosfæren indeholder vand i form af damp. Når vanddamp bliver afkølet vil det til sidst fortættes til små dråber, som vi ser fra jorden som skyer. Luften kan kun indeholde en bestemt mængde vanddamp, hvor meget afhænger både af tryk og temperatur. Det punkt, hvor der lige præcis er for meget vanddamp, så det bliver omdannet til vand (og dermed til skyer) kaldes dugpunktet.

Absolut og relativ luftfugtighed

Der er to måder at angive luftens fugtighed: Absolut luftfugtighed fortæller hvor mange gram vanddamp der er i en m³ luft. Relativ luftfugtighed fortæller hvor meget vand der er i luften i forhold til dugpunktet.  Dugpunktet er altså den temperatur, hvor en luftmasse når 100% relativ luftfugtighed. Den maksimale mængde vanddamp er afhængig af trykket i atmosfæren og temperaturen. Når temperaturen stiger kan luften indeholde mere vand før den begynder at kondensere. Kondensation, eller fortætning er en proces, hvorved et stof går fra gasform til væskeform. Den modsatte proces er fordampning. Hvis luften bliver nedkølet vil den relative luftfugtighed stige, indtil den når dugpunktet, hvor der vil dannes skyer.

Skydannelse

Skyer bliver dannet på flere forskellige måder:

Når varm luft med vanddamp bevæger sig hen over en kold overflade eller bliver hævet op i koldere luftlag, hvor de bliver afkølet og når dugpunktet dannes skyer.

Illustration: Virtuel Galathea 3

Når en kold og en varm luftmasse møder hinanden vil den varme stige til vejrs mens den kolde vil holde sig ved bunden. Hvis den varme vandmasse indeholder meget vanddamp, vil den danne skyer, når den bliver kølet ned. Hvis luften skal bevæge sig over bjerge kan dette også forekomme.

I nogle tilfælde kan luften også blive tilført vanddamp fra andre kilder. Dette vil medføre at den relative luftfugtighed bliver højere og derfor bliver kondensering nemmere.

Aktivitet
Forklar hvad disse tre små forsøg har med dugpunktet og skydannelse at gøre: 1.      Når du ånder på en kold rude, spejl eller lignende. 2.      Når du tager en kold flaske eller dåse fra køleskabet ind i et varmt lokale. 3.      Når et koldt grydelåg eller andet holdes ind over meget varmt vand.

Aktivitet
Find et nedbørskort over Europa eller Danmark på nettet. Diskuter årsagerne til at det regner mere nogle steder end andre? Illustration: Astra

Aktivitet
Bestemmelse af dugpunkt Fyld en lille metaldåse med vand. Læg en isterning (eller flere) ned i vandet og rør rundt. Notér temperaturen når man kan se dug på siden af metaldåsen. Hvis hele klassen bestemmer dugpunkt, beregn da gennemsnittet.

Klima- og plantebælter

Verden er delt op i klima- og plantebælter i forhold til hvor varmt der er og hvad der kan vokse forskellige steder på Jorden.

Klimabælternes placering på Jorden er her groft skitseret:

Illustration: Virtuel Galathea 3.

I skemaet herunder  kan du se hvordan plantebælterne afhænger af både klimaet og af mængden af nedbør:

Illustration: Virtuel Galathea 3

Læs mere om klimabælter på Virtuel Galathea 3:

Aktivitet
Sammenlign nedbørskort med plantebælter. Hvad ser du?