Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Invasive arter

Når mennesker flytter en plante eller et dyr fra sit naturlige levested til et nyt levested, kan det få en stor betydning for de andre arter, som lever i samme område. Hvis den flyttede art påvirker de andre arter negativt kaldes arten for invasiv. Typisk er der tale om arter som flyttes mellem kontinenter. Problemet med invasive arter er steget meget gennem de sidste 300 år. I havet skyldes problemet med invasive arter primært den øgede skibsfart.

Læs mere her:
Læs denne side om invasive arter: http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-er-invasive-arter/

Invasive arter bliver ofte introduceret tilfældigt gennem fx ballastvand fra store skibe. Skibene sejler verden rundt og i ballastvandet kan der leve mange larver fra snegle, gopler og andre arter. Disse larver kan herefter blive spredt til danske farvande, når ballastvandet pumpes ud (se figur):

Betydningen for fiskebestanden

De danske farvande er økosystemer, som hele tiden ændres og tilpasses. Fiskebestandene, som er en stor del af økosystemet, påvirkes hele tiden af en masse faktorer. Det kan være de bliver spist af rovdyr i havet eller indgår i fangsten fra det danske fiskeri. Bestandene bliver også påvirket af miljøet, når der bliver udledt forurenet spildevand eller næring fra landbruget. Og bestandene kan også påvirkes af invasive arter. Den amerikanske ribbegople er en af de invasive arter, som påvirker de danske fiskebestande, da ribbegoplen spiser både fiskeæg og fiskelarver. Yderligere spiser ribbegoplen zooplankton (bittesmå dyr der svømmer rundt i vandet), som er den vigtigste fødekilde for mange stimefisk. Når der bliver mindre zooplankton øges risikoen for algeopblomstring, som i sidste ende kan føre til iltsvind. Iltsvind kan i værste tilfælde være ensbetydende med døden for mange fisk.

Læs mere her:

Læs mere om iltsvind i kapitel 10 i bogen Hav- og fiskeribiologi: http://www.fiskericirklen.dk/files/Fiskericirklen/Fagboger/PDFer/Hav-%20og%20fiskeribiologi/Hav-%20og%20fiskeribiologi.pdf

Læs mere om havets økosystem i dette link: http://www.smakkecenter.dk/wp-content/uploads/2016/04/Hav-og-fiskeribiologi-kapitel-01.pdf).

Aktivitet

Læs dette dokument:

https://mst.dk/media/150373/sortmundet-kutling.pdf 

I dokumentet har den sortmundede kutling fået scoren 16 ud af 18. Scoren er beregnet ud fra seks forskellige parametre, der hver kan give en maxscore på tre.

Vælg en invasiv art fra nedenstående liste og lav din egen beskrivelse af de seks parametre og giv dem alle en score. Hvad bliver den samlede score for den valgte art?

Du kan vælge mellem disse arter:

  • Amerikansk knivmusling
  • Amerikansk ribbegople
  • Stillehavsøsters
  • Kongekrabbe
  • Kinesisk uldhåndskrabbe

Find information om de invasive arter her:

http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/