Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Teknologien bag fangstredskaber og sporingsudstyr

Teknologien bag moderne fiskeri udvikles konstant. Siden trawlfiskeri blev indført i Danmark i år 1907 er der sket rigtig meget. Dengang var trawlet lavet af naturmaterialer og var meget mindre og knap så holdbare, som dem vi ser i dag. I midten af 60’erne begyndte man at lave nettet til trawlet af kunstfibre som nylon. Disse nye net gjorde at trawlet blev meget stærkere, større og mere effektivt. Det er denne type net som man stadig bruger i dag.

Lær mere her:

Trawlfiskeri i Nordsøen.

Oversigt over de fangstredskaber man bruger i Danmark

Fiskeri med snurrevod efter torsk og fladfisk:

 

Aktivitet

Læs om alle ni fangstmetoder på denne side: https://fiskerforum.dk/fakta-om-fisk/fangstmetoder/

http://www.fiskerforum.dk/fof/fangstmetoder.asp

Diskuter hvilke metoder I vil benytte til fiskeri efter følgende fisk og diskuter fordele og ulemper ved de forskellige metoder:

  • Torsk
  • Makrel
  • Sild
  • Fladfisk 

Gennem de sidste 40 år er udviklingen gået stærkt. Skibene er blevet større og fangstteknikkerne er blevet optimeret. Dog er den største udvikling indenfor trawlfiskeri kommet fra teknologiens verden. Opfindelsen af sonar betyder at skibene nu kan se, hvad der foregår under overfladen og erfaringer, som tidligere blev fortalt fra mund til mund, kan nu nemt findes på skærmen i styrehuset. 

Lær mere her:

Se hvordan sonar virker:

Sonar bruger ultralyd:

Sonar er en teknik, hvor man ved hjælp af lyd kan bestemme afstand og retning under vand. Fra en transducer på skibet udsendes ultralydsbølger (over 20.000 Hz). Når lydbølgerne rammer genstande reflekteres de og dette ekko kan registreres af en modtager på skibet.

En sonar kan bruges til at vise et 3D-billede af havbunde, og den kan også vise genstande som bevæger sig rundt i vandsøjlen. Det kan fx være en ubåd som i videoen eller en fiskestime.

Et ekkolod sender udelukkende lydens bølger lodret nedad mod bunden. På den måde kan ekkoloddet måle havets dybde og afstanden til eventuelle fisk under skibet. Et ekkolod kaldes ofte for fishfinder da den er i stand til at se fiskene som svømmer under skibet.

Læs mere om fishfinder her: http://www.fishfinder.dk/visninger.asp?intActiveMenuChild=3

Lydens hastighed i vand

Sonaren virker ved at udsende lydbølger gennem vandet og måle hvor hurtigt de sendes tilbage til skibet. Man siger typisk at lydens hastighed i saltvand er 1500 m/s, men lydens hastighed afhænger af mange faktorer. De tre vigtigste er vandets massefylde, temperatur og saltholdighed.

  • Massefylden er lav i havoverfladen og stiger med dybden. Lydens hastighed er hurtigst ved lav massefylde.
  • Temperaturen er høj i overfladen og falder med dybden. Lydens hastighed er hurtigst ved høj temperatur.
  • Saltholdigheden er høj i overfladen og falder med dybden. Lydens hastighed er størst ved lav saltholdighed.

I grafen nedenfor har man kombineret alle tre faktorer og man kan derved aflæse lydens hastighed i forskellige dybder.    

Aktivitet

Beregn dybder.
I denne opgave antager vi at lydens hastighed i vandet er 1500 m/s. 

  1. Beregn længden ned til ubåden hvis der går 2 sekunder fra lydbølgen bliver afsendt til den kommer tilbage til skibet?
  2. Beregn dybden hvis lydbølgen sendes mod bunden og modtages igen efter 10 sekunder?
  3. Det dybeste sted i Danmark findes i Skagerrak hvor der er 700 meter til bunden. Beregn hvor længe det tager før lydbølgen kommer tilbage til skibet?
  4. Verdens dybeste sted kaldes Marianergraven og er 11 km dyb. Omregn til meter og beregn hvor lang tid det tager før lydbølgen kommer tilbage til skibet?