Biotop og fødenet
Havet er et stort økosystem. Det vil sige at alle levende organismer lever side om side og påvirker hinanden. Det omkringliggende miljø er også en del af økosystemet. Så når man taler om havets økosystem skal man også inkludere vandet, mineraler , salte, luftarter og forskellige organiske og uorganiske stoffer. Havets økosystem er derfor meget omfattende og komplekst.
For at gøre det mere overskueligt kan man inddele havet i forskellige biotoper. Et biotop er betegnelsen for et mere afgrænset område i havet, eksempelvis er kystzonen, et stenrev eller dybhavet 3 forskellige biotober, selvom de alle tilhører det samme økosystem.
Et andet begreb der er vigtigt at kende er ordet ‘Fødenet’. I har måske hørt om begrebet 'fødekæder, der beskriver hvordan forskellige organismer er afhængige af hinanden for at overleve. Et eksempel på en fødekæde kunne være:
Mikroalger → Copepoder og krill → Småfisk og Fiskeyngel → Større fisk → Sæl
Når man sætter op på denne måde ser det nemt og og overskueligt ud, men sandheden er at det hele er forbundet på en lidt mere kompliceret måde, da de forkellige led i fødekæden ofte har flere slags fødeemner de kan spise. Derfor er det mere passende at kalde det for fødenet, da mange af dyrene er forbundne på kryds og tværs.
Et eksempel på et fødenet i havet kunne se således ud:
Hvis du vil lære mere om havets økosystem, så kig på kapitel 1 i Hav- og fiskeribiologi, som er udgivet af Fiskericirklen.
| Lær mere her: |
|---|
Jo flere dyr og organismer der er i et biotop, jo mere komplekse kan fødenettene blive. WWF har lavet denne video der forklare lidt om fødekæder tillands og til vands. Se også dette eksempel på et fødenet fundet i tangskovene langs den californiske kyst: |
| Aktivitet - Undersøg et fødenet |
|---|
Herunder ses et eksempel på et fødenet der tager udgangspunkt i en enkelt art, nemlig silden. Fisk spiser forskellige ting alt efter hvilket livsstadie den er i, de er nemlig typisk begrænset af hvor stor deres mund er. Øverst i illustrationen vises sildens forskellige udviklingstrin og nedenunder de forskellige fødeemner i et fødenet.
Illustration: Kapitel 4 i Hav- og fiskeribiologi |
Menneskets rolle i økosystemet
Vi mennesker påvirker i høj grad også det marine økosystem, både ift. det vi udleder i havet, men også i form af fiskeriet. Da vi ikke umiddelbart har nogle rovdyr i havet der spiser os, betyder det at vi har den øverste plads i de fødenet vi er en del af. Det betyder ikke at vi nødvendigvis spiser alle andre dyr i fødenettet (eks. har vi ikke tradition for at spise hvaler og sæler i Danamark) men det betyder at vi konkurrere med andre dyr der også findes øverst i fødekæden om ressourcerne.
| Lær mere her: |
|---|
Mennesker store og ofte uforudsete konsekvenser for de marine ækosystemer. I denne video kan du høre om hvordan koralrevene nær Jamaica påvirkes af menneskelig aktivitet, men dette sker overalt på kloden, også i de danske farvande. |
| Aktivitet - Fødenettes opbygning |
|---|
Tag udgangspunkt i videoen herover og figuren i denne boks, og diskuter menneskets rolle og påvirkninger af fødenettet og økosystemet.
Herunder kan du se et eksempel på hvor mange arter der påvirke i et fødenet i havet, når vi mennesker fisker.
Figur: Nordsøfiskenes fødenet. Pilenes tykkelse angiver hvor mange kilogram der fanges/spises. Pilenes farve angiver, hvad fisken spiser, fx er pilene fra torsken til de dyr den spiser, alle pink. |
Biodiversitet
Biodiversitet handler om hvor mange forskellige dyr og planter der er - altså ikke kun at tælle det samlede antal, men nærmere at tælle hvor mange forskellige arter der er.
Eksempelvis, hvis der er to områder med denne fordeling:
- Område 1: her er der 1 mio. organismer totalt, MEN det er altsammen fordelt for 5 forskellige arter
- Område 2: her er der 10.000 organismer totalt, fordelt på 100 forskellige arter.
Selvom der er mange flere dyr til stede i område 1, er biodiversiteten størst i område 2, fordi der er flere forskellige arter tilstede. Biodiversitet handler altså om mangfoldigheden af liv.
| Lær mere her: |
|---|
Se denne video om biodiversitet fra Randers Regnskov, og tænk over hvorfor du syntes at naturen er besværet værd. |
| Aktivitet |
|---|
Undersøg biodiversiteten i havet.
|
Biodiversiteten i danske farvande er primært truet af fiskeri med bundtrawl og iltsvindsepisoder, der skyldes udledning af næringssalte fra vores landbrug.
Hvis iltsvinden i et område er så voldsom at der opstår fiskedød kaldes det for en død zone. En død zone er et kystnært havområde, hvor iltkoncentrationen i vandet er blevet så lav, at mange dyr bliver nødt til at flygte for at overleve. Antallet af disse zoner er siden 1960 fordoblet hvert årti. De fleste zoner findes omkring store å-udløb og fjorde, hvor næringssalte fra landbruget løber ud i havet og øger opblomstring af alger. Når algerne dør falder de ned på bunden og bliver omsat af mikroorganismer som samtidig bruger alt ilten i området.
Illustration: Antallet af ”døde zoner” i verdens have. https://denstoredanske.lex.dk/iltsvind
Selvom iltsvinden ikke er permenent, men kun opstår i perioder med høj varme og meget nærring, er det stadig et problem. Det tager tid for dyr og planter at genetablere sig i de ramte områder, og selv da er det ikke sikkert at det er de samme arter der slår sig ned igen. Du kan lære mere om iltsvind under emnet ‘Når havet er i åndenød’.
Du kan læse mere om fiskeriet påvirkninger af biodiversiteten under emnerne ‘Fiskeri’ og 'Teknolgien bag fangstredskaber og sporingsudstyr'
| Lær mere her: |
|---|
Se denne video og bliv klogere på trawlfiskeriets påvirkning af biodiversiteten: |