Dybhavet er svært at definere, men den mest normale definition er alt det hav, som er på mere end én kilometers dybde. Grunden til dette er, at lys meget sjældent når én kilometer ned i havet, selvom vandet er klart. Dvs. at der altid er mørkt – det kaldes også den infrarøde zone. Selvom der er mørkt, koldt og et højt tryk er mange organismer tilpasset livet hernede.
Det er et meget spændende sted for forskningen. Det er kun omkring 1% af dybhavet, der er kortlagt. Havbunden i dybhavet er også meget foranderlig – der findes alt fra stor undersøiske sletter til undersøiske bjergkæder og store grave, som Marianergraven der er over 11 km dyb! Havenes gennemsnitlige havdybde er omkring 3.800 meter, så langt den største del (80%) af havbunden ligger under 2.000 meters dybde.
Lær mere: |
|---|
Læs om dybhavet her på Virtuel Galathea 3 |
Hvor dybt strålingen kommer ned i vandet afhænger meget af, hvad der ellers er i vandet. Hvis det er meget grumset og der er mange alger, meget salt eller skidt vil lyset ikke nå så langt ned. Undertiden kan lys i meget små mængder komme helt ned til én kilometers dybde.
Et af de steder på bunden af dybhavet, hvor man finder mest liv, er ved de hydrotermiske væld. Hydrotermiske væld er steder på havbunden, hvor varmen fra Jordens indre strømmer op gennem havbunden. Det kan sammenlignes lidt med vulkaner på overfladen. De første hydrotermiske væld blev opdaget i Stillehavet ud fra Galapagos. Omkring vældene findes meget dyreliv på grund varmen. Selvom der intet sollys er i dybhavet, giver den energirige infrarøde stråling fra varmen energi, som nogle organismer kan lave en form for fotosyntese med. Andre organismer kan bruge den kemiske energi, der er i de stoffer, der kommer fra de hydrotermiske væld. Det er en proces, der hedder kemosyntese.
Lær mere om livet på de hydrotermiske væld: |
|---|
Nogle dyr i dybhavet har udviklet en evne til selv at danne lys, da der intet lys findes i dybhavet. Det fænomen, at lys er biologisk dannet, kaldes bioluminiscens. Bioluminisens bruges af mange dyr i dybhavet til mange forskellige formål. Det kan bruges til at skjule sig med, jage med eller til genkendelse og i parringsritualer. Lyset skabes fra et pigment kaldet luciferin. Luciferin skaber lys, når det reagerer med oxygen. Det virker på to måder. Enten kan dyrene selv danne luciferin, eller også lever de selvlysende dyr i symbiose med bakterier, som kan danne pigmentet. Den sidste måde er den mest almindelige.
| Lær mere om bioluminiscens i dybhavet: |
|---|
Aktivitet |
|---|
| Gå på selv på jagt efter Bioluminescence. I Danmark kan man også finde selvlysende organismer og endda helt inde ved kysten. Morild er små alger der lyser op, når der er bevægelse i vandet omkring dem. Læs mere om morild og hvordan du finder det her |