Der findes flere forskellige måder at lave energi på, den alger - og planter, bruger kaldes fotosyntese. Når fx en alge laver fotosyntese, bliver der blandt andet dannet organisk stof i form af kulhydratet glukose, det vi også kalder sukker. Glukosen dannes ud fra de uorganiske stoffer kuldioxid og vand. Denne proces kræver energi som algen får fra lyset. Under fotosyntes dannes der også et overskudsprodukt kaldet ilt, og selvom det ikke er direkte anvendeligt at planten under fotosyntesen, er det virkelig vigtigt for mange andre organismer - inklusiv mennesker. Planterne, og især algerne, er nemlig ansvarlig for at danne den ilt i atmosfæren vi skal bruge for at overleve!
Når man skal beskrive kemiske processer bruger man ofte noget kaldet en reaktionsligning, herunder er et eksempel på hvordan man kan beskrive fotosyntesen:
6 CO2 + 6 H2O + lysenergi --> C6H12O6 (glukose) + 6 O2
Man kan også erstatte de kemiske beskrivelser så den ser således ud:
Kuldioxid + vand --> sukker + ilt
Har du svært ved at huske hvordan det nu er med fotosyntesen, så hør fotosyntesesangen her
| Aktivitet - Lav din egen video |
|---|
Der findes mange animationer og små film om fotosyntesen, fx denne fra DR.dk eller denne fra Folkeskolen online. Prøv at finde og se 3 forskellige film/animationer om fotosyntesen, diskuter i grupper hvordan I kan bruge filmene til at forstå fotosyntesen. I kan også prøve at lave jeres egen film om fotosyntesen - hvordan tror i det foregår nede i havet? |
Det at agers kan danne kulhydrater vha. lysenergi er meget vigtig for det økosystem, som algerne er en del af. Algerne gør lysenergien tilgængelig for resten af økosystemet ved at omdanne lysenergi fra solen, til kemisk energi (glukose), som andre organismer i havet kan bruge. For at kunne lave fotosyntese bruger planter og alger en særlig del af deres planteceller kaldet grønkorn, der indeholder det grønne farvestof klorofyl. Man kan næsten kalde dem for en slags indre solceller. Som navnet lidt antyder er grønkornene det der giver mange planter en del af deres grønne farve!
Algernes evne til at danne kulhydrat og ilt giver dem en helt central rolle i økosystemet. Algerne udgør dermed grundlaget for liv i både ferskvand og havet. Kulhydrat og ilt bruges af alle de dyr der spiser algerne - på den måde går energien videre op igennem fødekæden. Hvis det ikke var for fotosyntesen, ville der ikke være liv på Jorden, som vi kender det i dag. Det er algernes og de andre planters vækst, der danner hele grundlaget for liv!
Fordi algerne bruger solens lys til at skabe energi og dermed er det første led i havets fødekæder, kalder man dem for primærproducenter.
Mikroalgerne står klart for den største primærproduktion i havet. Primærproduktionen fra mikroalgerne i havet udgør omkring 40 % af Jordens samlede produktion ved fotosyntese!
| Aktivitet - Fotosynteseforsøg |
|---|
Brug den viden du lige har fået til at måle fotosyntesen af en undervand plante eller tang. Hvad kan man måle på for at bevise at der har forgået fotosyntese, og hvad tror i er den vigtigste faktor for at det overhovedet kan foregå? |
Selvom mange slags tang ikke er grønne, indeholder de stadig klorofyl (det grønne farvestof, som gør at planeter kan lave fotosyntese). Grunden til at fx blæretang er brunt og ikke grønt skyldes, er at det også indeholder et andet farvestof end det grønne klorofyl, nemlig et brunt farvestof kaldet fucoxanthin. Farvestofferne i planter kaldes også for pigmenter.
| Aktivitet - Algernes pigmenter |
|---|
Det kan nemt vises at brunalger også indeholder klorofyl. Alt du skal bruge er en brunalge og noget kogende vand. Brunalger kan du finde ved at gå en tur ved stranden. Brug Kattegatcentrets algeskema til at identificere hvilke brunalger du finder. Forsøgs metode: Når du har fundet en brunalge og taget dem med hjem i klasse og lægges i en skål. Når algen overhældes med kogende vand, vil den skifte farve fra brun til lysegrøn. Det skyldes, at det brune pigment fucoxanthin bliver ødelagt af det varme vand, mens den grønne klorofyl er mere stabilt i forhold til opvarmning og bliver ved med at være der. Du kan også hælde den kogende vand op i en kop og dyppe enden af brunalgen i vandet. Her kan man tydeligt se forskellen på algens forskellige fotosyntese pigmenter. |