Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lysets spektrum

Det lys, som bliver udsendt af Solen mod Jorden kalder vi ”hvidt lys”. Hvidt lys er en blanding af alle de farver lys, som mennesket kan se, og også ”farver” som mennesket ikke kan se. Regnbuer er fx et fænomen, hvor det hvide lys fra Solen bliver fordelt, så man kan se forskellige farver fra det hvide lys.

Man kan betragte lys som bølger. De forskellige farver har hver deres bølgelængde. Det hvide lys fra Solen er altså stråling med en masse forskellige bølgelængder.

Hver farve har sin bølgelængde (λ - lambda). 

Rødt lys er langbølget: 

Blåt lys er kortbølget: 

Lys bevæger sig med ca. 300.000 km/sek. Det betyder at lyset fra Solen er 8 minutter om at nå ned på Jorden.

I dette diagram kan man se en sammenhæng mellem bølgelængde:


Kilde: http://soapbubble.dk/

Den stråling, som vi ikke kan se omfatter gamma-stråling, røngten-stråling, ultraviolet stråling, infrarød stråling, radiobølger mm.    

Bølgelængder bliver normalt målt i nanometer – en nanometer (nm) er en milliardtedel af en meter. Det er altså meget småt. De bølger, som menneskets øje kan fange, er fra 380 nm til 760 nm, og kaldes det synlige spektrum.

Den korteste bølgelængde mennesket kan se er den violette på omkring 380 nm. Ved 450 nm begynder det blå, og ved 500 nm har vi grøn, efter grøn kommer gul ved omkring 600 nm, efterfulgt af orange. Rødt lys har bølgelængder over 700 nm.

Lær mere her:

http://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/

Aktivitet

Lav din egen regnbue og forklar fænomenet. https://www.experimentarium.dk/vejr/lav-din-egen-regnbue/ eller med et prisme:

Strålingen fra Solen kan absorberes eller reflekteres af det, den rammer. Når strålingen bliver kastet tilbage, siger vi at den reflekteres. Når energien fra strålingen optages siger vi at den bliver absorberet. En sort T-shirt vil fx absorbere rigtigt meget stråling og det bliver varmt. En hvid T-shirt reflekterer næsten alle de bølgelængder vi kan se, altså hele det synlige spektrum og bliver derfor ikke så varm.  

Aktivitet

Overfladeeksperimenter

Læg en sort plade, en grå plade og en hvid plade ud i solen.

  • Hvilken plade bliver varmest?
  • Forklar hvorfor pladerne får forskellige temperatur.

 

Solceller og solkomfurer

Der er grundlæggende to teknologiske måder vi mennesker kan udnytte energien fra Solen på:

  • Til elektricitet (via solceller)
  • Til varme (via solfangere) 

Læs mere om solceller og solfangere her:

https://www.okolariet.dk/viden-om/lys-og-luft/lys/hvordan-bruger-vi-lys/fra-strale-til-strom

https://www.okolariet.dk/viden-om/energi/solceller-solfangere-og-varmepumper

Se hvordan en solcelle virker:

Læs mere om solkomfur her:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-et-solkomfur

Aktivitet

Byg din egen solfanger/solovn

 Brug eventuelt disse links som inspiration:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-solfanger

http://www.okolariet.dk/media/92893/04_Vind-med-klimaet-PRINT_CO2-i-samfundet103.pdf

http://astra.dk/sites/default/files/B%C3%A6redygtig%20fremtid%20-%20Opg.%203.%20Byg%20en%20solovn.pdf

 

Byg din egen solcelle:
https://www.experimentarium.dk/klima/lav-en-solcelle-med-brombaer 

  • Undersøg solcellerne i skolens naturfagssamling. Hvor mange volt kan de give?
  • Undersøg i dit lokalområde - hvor mange har solceller eller solfangere på deres tag. Se det eventuelt på Google maps.