Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lys og plantearter

De molekyler, der kan opfange Solens stråler og omdanne dem til kemisk energi, hedder pigmenter. Det er pigmenterne, som giver planterne og tang deres farve. Det mest normale pigment i planterne hedder klorofyl og er grønt, men der findes mange andre.

Det pigment, som giver gulerødder den orange farve, hedder beta-caroten. I Danmark har vi tre typer af tang, navngivet efter farve. 

Som man kan se af skemaet, kan der godt være flere pigmenter. Det er ikke alle pigmenterne man kan se. Fx har brunalgerne både klorofyl, fucoxanthin og fykobilin. Dog kan man ikke se klorofyl fordi fucoxanthin absorberer den grønne farve.

Aktivitet

Det kan nemt vises at brunalger også indeholder klorofyl. Alt du skal bruge er en brunalge og noget kogende vand. Brunalger kan du finde ved at gå en tur ved stranden. Brug algeskemaet til at identificere hvilke brunalger du finder:

http://www.kattegatcentret.dk/files/skolematerialer/tangskema_undervisningsmateriale_kattegatcentret.pdf 

Når algen overhældes med kogende vand, vil den skifte farve fra brun til grøn. Det skyldes, at farvepigmentet fucoxanthin ødelægges af det varme vand. Til gengæld er det grønne klorofylpigment mere stabilt i forhold til opvarmning.

Fotosyntese på forskellige vanddybder

Når man ser på en kyststrækning med tang, ser man oftest at de grønne tangarter er øverst i vandsøjlen og dybere nede finder man de brune og røde tangarter.

I mere end 100 år arbejdede man med en teori, som blev kaldt ”kromatisk adaption” til at forklare fænomenet. Teorien gik ud på, at tangarterne befandt sig i zoner inddelt efter deres forskelligfarvede pigmenter. De grønne arter, indeholdende pigmentet klorofyl, befinder sig øverst i vandsøjlen, fordi de kan udnytte det røde lys, som bliver absorberet i de øverste lag af vandsøjlen. Længere nede befinder de røde tangarter sig. Pigmenterne, kaldet fucoxanthin, i de røde tangarter kan ikke udnytte rødt lys, derfor har de ikke nogen konkurrencemæssig fordel ved at vokse øverst i vandsøjlen. De brune arter befinder sig mellem de to andre tangtyper, fordi de indeholder både klorofyl og fucoxanthin.

Man har nu fundet ud af, at det faktisk er andre faktorer, som gør, at tangarterne vokser i disse zoner. Nemlig konkurrence mellem arter, struktur, tykkelse af bladene og vækstformerne i tangarterne. Indholdet af forskellige pigmenter betyder kun ganske lidt. Faktisk har man fundet grønne alger ned til en dybde på over 260 meter hvor der intet rød lys er, men dybderekorden på næsten 300 meter er stadigvæk holdt af en rødalge!

Lær mere:

Rød-, brun-, og grønalger:
https://sites.google.com/a/roedkilde-gym.dk/marinoekologi/home/tangplanter

Tangskove:
https://www.youtube.com/watch?v=GcbU4bfkDA4

Aktivitet

Det er oplagt at besøge en strand og se på tangplanter. Mange steder kan man finde opskyllede tangplanter på stranden. En del arter vokser kystnært, så det også er muligt at vade ud og samle eksemplarer ind. Endnu bedre er det at krybe i badetøjet og observere algerne ved snorkling. I kan bruge et tangskema:

http://www.kattegatcentret.dk/files/skolematerialer/tangskema_undervisningsmateriale_kattegatcentret.pdf til identifikation af den tang, I finder, eller ”opdag havet” appen

Hvis det ikke er muligt at besøge en strand, kan du indsamle vandprøver fra den lokale sø eller en havedam. Gennem mikroskop kan du se det mangfoldige liv af encellede mikroalger.

Har du ikke adgang til et mikroskop på din skole kan du lave et mikroskop ud af en lommelaser og din smartphone:

https://testoteket.dk/tildinundervisning/lommemikroskop