Aarhus Universitets segl

Ozonlaget

Strålingen udsendt af Solen har en stor positiv effekt for livet på Jorden, dog kan for meget stråling være farligt, specielt UV-stråling.

Heldigvis har vi på Jorden et UV skjold, som består af ozon i atmosfæren - det kaldes ozonlaget, selvom det ikke er et egentligt lag. Ozon er et molekyle bestående af tre oxygen-atomer (O3) som findes på gasform i Jordens atmosfære (stratosfæren).

Ozon kan absorbere meget af den UV-stråling, som kommer fra Solen. Faktisk absorberes næsten alt UV-C stråling, mens ozonlaget lukker noget UV-B og UV-A stråling ned til Jordens overflade.

Lær mere:

Læs mere om ultraviolet lys

Læs mere om skadelige virkninger af UV-lys

Læs mere om ozon og dannelse af ozon på Virtuel Galathea 3: http://virtuelgalathea3.dk/artikel/ozonlaget-beskytter-os-mod-solens-farlige-str-ler

Ozon er godt, men kan også være en negativ ting. Ozon er udover et skjold mod UV-stråling også en potent drivhusgas (se. Drivhuseffekten), og hvis ozon forekommer ved jordoverfladen, kan det være irriterende for menneskers slimhinder og vejrtrækning samt farligt for planter og træer. Så det er godt at det meste ozon findes højt oppe i atmosfæren.

Lær mere:

Læs mere om ozonlaget og UV-stråling hos DMI: https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/atmosfaeren/ozonlaget/om-ozon-og-uv-straaling/ 

Hul i ozonlaget

Nogle steder i Verden er koncentrationen af ozon over os så lav, at man taler om ”hul i ozonlaget”. Det er ikke et rigtigt hul men et område med så lav koncentration af ozon, at UV-stråling kan ramme Jorden med meget højere intensitet.

I 1980’erne fandt man ud af at menneskets udledning af CFC-gasser (især fra køleskabe) var årsagen til ozonhullerne. CFC står for Chloro-Fluoro-Carbon, det er altså en gruppe af kemiske forbindelser, der består af klor. Klor fra CFC-gasserne kan løsrive sig og nedbryde ozon (O3) i atmosfæren til ilt (O2). Det var vigtig viden, for siden har Verden forbudt udledningen af CFC-gasser. Det har betydet at ozonlaget langsomt er i bedring. 

Lær mere:

Læs mere om nedbrydning af ozon på Virtuel Galathea 3: http://virtuelgalathea3.dk/artikel/nedbrydningen-af-ozonlaget  

Læs hvordan ozonhullet har det idag på Ingeniøren.dk: https://ing.dk/artikel/ozonhullet-langsomt-sikkert-ved-at-lukke-sig-210128

Læs hvorfor ozonlaget især nedbrydes over polerne hos DMI: https://www.dmi.dk/vejr-og-atmosfare/temaforside-ozonlaget-og-uv-straling/ozonhul/

Aktivitet

På virtuel Galathea 3 kan du finde disse to eksperimenter om ozonlaget:

Byg dit eget ozon-kredsløb: http://virtuelgalathea3.dk/artikel/byg-ozonlagets-naturlige-kredsl-b

Find ud af hvor ozonlaget er tyndest, og hvorfor: http://virtuelgalathea3.dk/artikel/hvor-er-ozonlaget-tyndt