Aarhus Universitets segl

Tang som tilsætningsstof

Ræk mig lige en tangmælk. Nej, jeg mener kakaomælk. Tang bruges til at fremstille forskellige fortykningsmidler, som bruges til at gøre fødevarer eller andre produkter, fx tandpasta, tyktflydende. Produktet hedder carrageenan og produceres bl.a. her i Danmark fra fx gaffeltang.

Gaffeltang er en rødalge. Tegning: Susanne Weitemeyer (https://naturenidanmark.lex.dk/Kommerciel_udnyttelse_af_bundvegetation)

Læs mere om udnyttelsen af tang her:

Naturen i Danmark: http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Havet/Havbundens_dyre-_og_planteliv/Havbundens_planter/Den_produktive_bundvegetation/Kommerciel_udnyttelse_af_bundvegetation

Hver gang du børster tænder, drikker en kakaomælk eller spiser is så tager du faktisk en bid af havet. Kakaomælken Cocio indeholder ikke carrageenan og derfor falder kakaoen til bunden og kakaomælken skal rystes inden man drikker den.

Fortykningsmiddel

Et fortykningsmiddel er et tilsætningsstof, der ændrer fødevarers konsistens, og gør dem mere tyktflydende.

Fortykningsmidlet carrageenan, der kan udvindes fra carrageentang, er et hydrokolloid.

Hydrokolloider er lange molekyler, der kan binde vand og dermed give en fastere konsistens.

Et eksempel på et naturligt forekommende hydrokolloid er E407 - carrageenan. Når der er tilsat carrageenan til fx kakaomælk, skal det stå i varedeklarationen at der er tilsat E407.

Læs mere om carrageenan her:

Kattegatcentret: http://www.kattegatcentret.dk/livet-i-havet/alger/carrageenan/

Aktivitet

Eksperiment med forskellige fortykningsmidler:

Her kan du lave Panna cotta med tang: https://www.youtube.com/watch?v=suVmxPKtzrs

Eller fremstilling af spiselig kokosnød-gelé med carrageenan:

https://www.molekymi.dk/blogs/opskrifter-til-molekylaer-gastromomi/flydende-kokosnod-gele-opskrift-med-carrageenan-iota-carrageenan-kappa