Konsekvenser ved brugen af fossile brændstoffer
Brugen af fossile brændsler (olie, kul og gas) har store konsekvenser for livet i havet. Især forsuring af verdenshavene kan have store konsekvenser for havets økosystemer.
Læs mere |
|---|
| Arbejd med emnet ’forsuring’ i dette undervisningsforløb fra WWF. Find det på side 39 i Opdag Havet. |
CO2 gør dog ikke kun at verdenshavene bliver forsurede, men også at de bliver varmere på grund af drivhuseffekten.
Temperaturen har indflydelse på hvilke dyr og planter, der kan leve. Hvis vandet bliver varmere flytter fx torsken nordpå. Det skete fx i 1960’erne i Grønland, hvor en periode med usædvanlig varmt klima betød at torsken søgte op mod Grønlands kyster - indtil det blev koldere i slutningen af 60’erne og torsken søgte sydpå igen. På figuren nedenfor kan man se den gennemsnitlig breddegrad Gydemodne (4+-årige) torsk. Sommer (fuldt optrukket linje) og vinter (stiplet linje).
Siden starten af 80’erne er torskens område igen flyttet nordpå - især om vinteren (stiplet linje) lever torsken på mere nordlige breddegrader.
Det er dog ikke kun afbrænding af fossile brændsler, som gør at der bliver frigivet drivhus gasser (fx CO2, lattergas, methan osv.)
I den nordlige del af Kattegat findes en helt særlig naturtype, nemlig boblerev. Boblerev er en naturtype, der er særlig for Danmark. Der er fundet 40 boblerev i Kattegat, men biologer har også en ide om, at revene findes i Nordsøen.
Boblerevene udgør et meget dyre- og planterigt miljø. På overfladen af revet finder man tang, alger og anemoner med kraftige farver. Revet er med sine huler og mange gemmesteder desuden et fantastisk ynglested for fisk som sej, kuller og den sorte hummer.
Det der er helt unikt ved boblerevene er, at de bobler med methangas. Revene ligger oven på undersøiske metanlagre, hvorfra mathanen bobler op. Det er methanen der gennem forskellige kemiske processer er med til at denne boblerevene. Læs mere om boblerevet i Kattegat her
Lær mere |
|---|