Tidevandszonen er et område langs kysten, der er påvirket af tidevandet. Det danner en særlig økologisk niche. Nogle gange er området under vandet og andre gange over – alt efter tidevandets bevægelse. Dvs. at dyrene og planterne, som findes i tidevandszoner skal kunne klare både at være over og under vand.

Tidsvandszoner er yderligere delt i 4 underzoner.

• Lav: Den lave tidevandszone er næsten marin (havlignende), og bliver kun udsat for luft under stærkt højvande, hvor tidevandet trækker sig langt ud af fjorde og bugter.
• Mellem: I den mellemste tidevandszone er der regulære skift mellem vand og luft, da det ligger mellem normalt højvande og lavvande.
• Høj: Denne zone er næsten terrestrisk (jordlignende) og er kun dækket af vand, når højvandet er rigtigt højt.
• ”splash-zone”: Her kommer vandet aldrig op, men der er et konstant input af sprøjt, når bølger brydes mod kysten. Der er altså meget saltholdige vandstænk hele tiden, samt sol som fordamper vandet.

De forskellige tidevandszoner er økologisk særlige, fordi de ligger så tæt. Hvis man er på land, strækker de forskellige landsskabstyper sig meget længere.

Aktivitet

De fysiske forhold i tidevandszonerne er meget skiftende. Vandet trækker sig frem og tilbage og det er en enorm forskel for de dyr, som lever i tidevandszonerne. Start med at diskutere hvilke fysiske faktorer, der ændre sig, når vandet skifter. Nogle stikord er salt, mekanisk energi (bølger), udtørring (sol) – men måske er der også flere? Se derefter på de forskellige dyr og alger, som lever der. I kan enten selv finde dyrene ved et rev, eller I kan læse mere om dem her – hvilke strategier bruger algerne og dyrene under de barske forhold? Alger kan I finde noget om her: http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Havet/Havbundens_dyre-_og_planteliv/Havbundens_planter/Plantesamfundenes_zonering Nogle af de dyr man kan finde i tidevandszonen er: albueskæl, blåmuslinger, krabber, søpunge og havsnegle