Plastik, plastic, plast, kunststof eller polymerer er navne for de samme stoffer. Det mest fagligt korrekte ord er plast.
Se forklaring her |
---|
Lang det meste plast er produceret ud fra råolie - læs mere her
Bioplast og bionedbrydeligt plast er ikke altid det samme:
Som alternativ til den traditionelle plast er nogle virksomheder begyndt at lave plast af biomasse – dette kaldes bioplast.
Bioplast kan være fremstillet af fødevarer som for eksempel majs, korn eller sukkerrør. Man kan diskutere, om det er rimeligt at producere plast fra fødevarer i en verden, hvor 795 millioner mennesker sulter (ifølge statistikker fra FN.)
Derfor er man begyndt at fremstille bioplast fra affald fx fra fødevareproduktionen - det kalder man 2. generations bioplast.
Bionedbrydeligt plast er plast der kan nedbrydes af bl.a. bakterier og svampe. Det bliver nedbrudt til biologisk materiale, vand og CO2 (i miljøer med ilt) eller metan (i miljøer uden ilt). Plasten kan både være fremstillet af biomasse eller olie/gas.
Men, men, men: Smider man en bionedbrydelig plastikpose fra sig på gåturen i skoven, tager det mange år, før posen er nedbrudt. Det kræver nemlig de helt rigtige forhold i et kontrolleret miljø for at bionedbrydeligt plast bliver nedbrudt til vand, CO2 og biomasse.
Nedbrydningen foregår som regel på industrielle komposteringsanlæg under meget kontrollerede forhold – nemlig ved høj fugtighed og temperaturer mellem 40 °C og 65°C. Det tager et par måneder at nedbryde bionedbrydeligt plast under de rette forhold. I naturen vil det tage længere tid.
AKTIVITET: Lav din egen bioplast |
---|
Bioplast af kartoffelmel Testoteket har lavet en vejledning, så du selv kan lave miljøvenligt plast. Find den her Bioplast af mælk DTU har lavet undervisingsmaterialet "Energi på lager" hvor du bl.a. kan finde denne øvelsesvejledning. |