Aarhus Universitets segl

Råstofudvinding

  Plastik laves bl.a. af olie - se hvordan her 

Historie

Plast blev opfundet i 1868. En billardspiller udlovede en dusør på 10.000 dollars til den, der kunne finde noget, man kunne lave billardkugler med, de var nemlig dengang lavet af elfenben. Opfinderen John Wesley Hyatt fra USA havde fundet ud af, hvis man blandede nogle forskellige stoffer blev det til celluloid, der var gennemsigtigt som glas, men sejere end læder. Han fandt så ud af at, man kunne smelte Celluloid om til plast. Det var sådan det hele begyndte.

Lær om plastikkens historie her (log evt. ind med nem-id)

https://www.dr.dk/skole/historien-om-plastik#!/

For mere end hundrede millioner år siden var der tropisk klima over det meste af Jorden. I havet levede der mikroskopiske dyr og planter. De sank til bunds når de døde. Her blev de dækket af mudder og andet slam. Jo flere lag der kom, jo mere steg temperaturen og trykket, hvilket omdannede det organiske materiale (dvs. ting der har været levende) til kulbrinter -  altså olie og gas.

Se hvordan olie og gas dannes  

https://www.youtube.com/watch?time_continue=6&v=f7Hih0XHC6s 

Olie bruges til rigtig mange ting: Fx til fremstilling af brændstof til biler og til produktion af plast.

Ressourcer

Det tager rigtig lang tid for naturen at danne olie. Verdens forbrug af olie vokser og vokser og olien vil derfor slippe op en dag. Præcis hvornår ved vi ikke. Nogle gange opdages der nye olielagre og i takt med at man får bedre teknik, kan man pludselig hente olie op fra oliekilder, man tidligere troede var udtømte. 

Mange faktorer spiller ind og det er derfor svært at sige, om der er olie nok til 40 år eller 400 år.

Kort over Verdens kendte olieressourcer

Kortet findes på hjemmesiden: www.pmfias.com/petroleum-and-mineral-oil-world-distribution-supergiants-oilfields-across-world/

På kortet kan man se at Verdens største forekomster af olie er koncentreret i bestemte områder. Der er mange faktorer, der bestemmer hvorvidt olien kan hentes op af undergrunden - fx politisk ustabilitet, miljøhensyn og tilgængelighed.