Plastik - godt eller skidt?

Plastik er et fantastisk materiale. Hver dag bruger vi mange forskellige produkter der er lavet af plastik, og vi er omgivet af plastik allevegne: Kuglepenne, tandbørster, legetøj, gummisko, vandflasker med mere. Det er svært for os at undvære plastik i hverdagen.

Nogle gange ender plastik desværre i fødekæderne ude i havet. I kan her se, hvordan Signe og Mads fra Hovedet i Havet forsøger at finde små stykker mikroplastik i sild!

Der findes mange forskellige slags plastik, med mange forskellige egenskaber.

Vi bruger rigtig meget plastik i vores hverdag. Men de fleste tænker nok ikke over, hvor meget de bruger, da plastik er blevet en helt naturlig del af vores hverdag. Produktionen af plastik er 20 gange større i dag, end den var for 50 år siden, og i 2014 nåede den globale produktion op på 311 millioner ton. Siden 2014 er den globale produktionen forsat med at stige. Plastik er et holdbart materiale, som har store konsekvenser for miljøet og dyrelivet, når det ender i naturen.  

Plastic Change, tegner Belle Djerberg 

I dag udleder vi, hvad der svarer til en stor lastbil fyldt med plastik i verdenshavene hvert eneste minut. I 2050 vil det tal være steget til fire lastbiler i minuttet, hvis vi ikke ændrer vores måde at håndtere plastik på. Vi står altså over for en kæmpe samfundsmæssig udfordring, der vil kræve flere forskellige løsningsmodeller. Men hvordan og hvor skal vi tage fat og løse dette problem?

Se Plastic Change' introduktionsfilm om vores afhængighed af plastik
Plastic Change dokumentar ”Plastiksuppe Forude” om deres ekspedition ud til den Nordatlantiske plastiksuppe    
td>

Dette undervisningsforløb er udviklet i samarbejde med