Algecellen
Alger er en betegnelse for en række meget forskellige organismer. Generelt taler man om alger som planter, selvom de ikke har et rodnet som almindelige planter. Algerne kan, ligesom de øvrige planter, udføre fotosyntese. Under fotosyntesen fanger algerne sollys og bruger energien fra sollyset til at bygge deres egne kulhydrater som er den energi cellerne skal bruge for at leve og potentielt vokse.
Celler varierer meget i opbygning og udseende. Nedenfor ses en plantecelle (til venstre) og en dyrecelle (til højre). Læs mere om de forskellige typer celler her
Alger er i stand til at udføre fotosyntese. Derfor siger man, at de tilhører planteriget. Nogle af mikroalgerne minder dog mere om encellede dyr. Andre mikroalger ligner mere bakterier (fx. blå-grønalger).
Illustration: https://www.etiskraad.dk/undervisning/grundskolen/organismen/cellen-og-dens-bestanddele
| Se mere om alger og algeceller |
|---|
Celler kan deles op i to overordnede typer:
· eukaryote celler (planter, dyr og svampe)
· prokaryote celler (bakterier)
Kort fortalt er eukaryote celler mere komplekse og har en mere inddelt opbygning inde i hver af cellerne (det er derfor alle flercellede organismer fx dyr og planter hører til i denne gruppe) mens prokaryote celler har en mere simpel opbygning. Her kan du læse mere om forskellene mellem en eukaryot og en prokaryot celle.
Algerne tilhører planteriget og består derfor af eukaryote celler. Planteceller har en cellevæg, som ligger uden om cellemembranen. Cellevæggens funktion er at afstive cellen, man kan kalde det en slags ydre skelet. Cellevæggen består primært af et kulhydrat, som kaldes cellulose. Cellulose kender du måske også som kostfibre.
Bakterieceller er også omsluttet af en cellevæg. Bakteriernes cellevæg er dog lidt anderledes opbygget end plantecellernes.
| Aktivitet |
|---|
Brug internettet til at lave en tabel eller et skema, som viser ligheder og forskelle mellem:
|
Makroalger
Makroalger - eller store alger - er det, vi også kalder tang. Makroalgerne er flercellede alger, og de inddeles i tre hovedgrupper: rødalger, brunalger og grønalger
Herunder kan du se eksempler på de 3 hovedgrupper:
Søl er et eksempel på en rødalge. Foto: Havhøst
Blæretang er et eksempel på en brunalge. Foto: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Fucus_vesiculosus_closeup.jpg
Søsalat er et eksempel på en grønalge. Foto: Kattegatcentret.
De forskellige typer alger fordeler sig forskelligt i vandet, de grønne alger vokser på det lave vand (0-10 m), de brune alger breder sig ned på det lidt dybere vand også (0-30 m), imens de røde alger oftest kun holder til på det dybe vand (10-30 m).
| Aktivitet | |
|---|---|
Hvorfor tror du, at algerne vokser i forskellige zoner i vandet? Er det en fordel eller ulempe for algerne at de er tilpasset forskelige dybder? |
På tegningen er vist nogle af de mest almindelige danske alger og hvor de vokser i dybden.
Hvis du går en tur på stranden efter kraftigt blæsevejr kan du være heldig og finde de imponerende store bladtangarter som Sukkertang, Fingertang og Palmetang, som kan være helt op til 2-3 meter lange. Andre gang kan man være heldig og finde nogle mere eksotiske tangarter, så som Buletang, Vingetang og Remmetang. De vokser ikke ved de danske kyster, men bliver bragt hertil fra Norge og England af stormene og havstrømme.
Tang findes i eller ved vandet i tidevandszonen, og kun i saltvand (havet, fjorde og estuarier). Det vokser tæt på kysten, hvor det typisk sidder fast på sten og klipper.
Tang findes herhjemme typisk ned til 20-25 meters dybde. Hvor dybt tangen kan vokse afhænger af, hvor klart vandet er, og dermed hvor meget lys der kan trænge ned til det. De fleste arter af tang er afhængige af at være dækket af vand hele tiden for ikke at udtørre. Andre arter kan også leve, hvor der kun kommer bølgeslag eller saltstøv fra vandet. Hvor man præcis finder de enkelte arter ved kysten, afhænger af deres krav til lys, krav til at være vanddækket, bundforhold og tilstedeværelsen af næringssalte.
| Se om tangskove |
|---|
Alger har ingen rødder og kan derfor ikke vokse i sand eller andet løst materiale som planter ellers normal gør. De skal have en fast overflade, hvor deres hæftesystem kan sætte sig fast. Algerne sætter sig derfor ofte fast på sten eller andre hårde overflade man kan finde på havbunden. Nogle alger har tilpasset sig til at sidde på overfladen af andre og større alger istedet for. Der er derfor ofte stenbund, de steder hvor man finder mange alger.
Hæfteorganet på tang. Illustration: Projekt Hovedet i Havet.
Mikroalger er encellede organismer, som ofte findes i store antal. De kaldes også for planteplankton og danner grundlag for liv i både ferskvand og saltvand, da de ofte er et af de nederste trin i fødekæden. Du har sikkert hørt om dem i medierne, når der bliver talt om algeopblomstring i søer og fjorde. Nogle af disse alger kan udskille giftige stoffer, så det frarådes at bade, når der er store algeopblomstringer.
De fleste mikroalger flyder frit rundt i vandmasserne. Man siger derfor, at de er pelagiske. Andre mikroalger findes på bunden mellem sandkorn. Man siger så, at de lever bentisk. Mikroalgerne kan findes mange steder. ikke kun i saltvand som makroalgerne! De findes både i ferskvand og saltvand, men også i fugtig jord, på klipper, sten eller planter.
| Aktivitet |
|---|
Det er oplagt at besøge en strand og gå på tangsafari. Mange steder kan man finde opskyllede stykker tang på stranden. En del arter vokser tæt på kysten, så det også er muligt at vade ud og samle eksemplarer ind. Endnu bedre er det at krybe i badetøjet og kigge på tang og alger mens man snorkler. I kan bruge et tangskema, som er udviklet af Kattegatcentret til identifikation af den tang, I finder. I kan også finde hjælp i den app der hedder iNaturalist. Den kan downloades til både computer og telefon eller tilgås via denne hjemmeside. I denne video kan du blive klogere på tang sammen med Mads og Marianne, der viser hvor du finder det og hvad det kan bruges til. Hvis det ikke er muligt at besøge en strand, kan du indsamle vandprøver fra den lokale sø eller en havedam. Gennem et mikroskop kan du se alt det skjulte liv af encellede mikroalger der findes i en enkelt dråbe vand. Har du ikke adgang til et mikroskop på din skole, kan du lave et mikroskop ud af din smartphone: |