Algemarker

Algerne har, ligesom landplanterne, behov for en række faktorer for at kunne vokse. Det er fx lys, næringsstoffer og kuldioxid, og tilsammen kaldes det for vækstfaktorer. Algernes vækst afhænger af tilgængeligheden af disse faktorer, og hvis bare en en af faktorerne mangler, fx næringsstoffer, vil væksten gå i stå selvom der er rigeligt af de andre faktorer. Dette kaldes Liebigs minimumslov, den kan du læse mere om her. 

Illustration af Minimumsloven fra https://www.biotechacademy.dk/undervisning/ordliste/minimumsloven/

Algerne vokser hurtigt, hvis alle vækstfaktorer er til stede. Faktisk vokser de hurtigere end mange af de afgrøder, som vi dyrker på land. En af grundene til dette er at alger, modsat landplanter, ikke skal bruge energi på at modvirke tyndekraften for at vokse sig større og længere. I stedet har de andre tilpasninger til livet under vandet, et af dem er indvendige 'luftbobler' der gør at tangen bedre svæver i vandsøjlen, og ikke bare ligge klasket sammen på bunden. Et eksempel på dette er blæretang. 

Tangskov af brunalger. Foto: Peter Bondo Christensen

En anden art der også laver undervandsskove i vores have er ålegræs. Forskellen her er, at ålegræs ikke er en alge, men derimod en blomsterplante, hvilket betyder at den faktisk minder mere om mælkebøtter og kløver, end den minder om blæretang og søl. Selvom ålegræs er en blomsterplante, har dens særlige tilpasning gjort, at den kan vokse og gro i havet, hvor den bruger rødder til at fastholde sig i den sandede bund. 

Ålegræsbed Foto: Peter Bondo Christensen

Den er også god til at øge biodiversiteten, da ålegræsbedene fungerer som gemmested for masser af smådyr. En stor del af vores ålegræs er forsvundet pga. dårlige vækstforhold, men det er stadig til at finde ålegræs langs de danske kyster. 
Hvor har du sidst set ålegræs?

Tang og økosystemet

Dyrkning af tang kan både gavne vandmiljøet og biodiversiteten i havet. Tang optager som nævnt næringsstoffer fra havvandet, og er derved med til at rense vandet. Samtidig omdannes næringsstofferne til proteiner, der kan komme både mennesker og dyr til gavn, når tangen høstes og forarbejdes til fødevarer, foder eller tilsætningsstoffer. Det kan du læse mere om i 'Tang i vores fødevare'

AKTIVITET
Prøv at se, om du kan rense vand for næringsstoffer med tang. Find øvelsesvejledning her

Når man dyrker alger i havet hænger tangen på liner og vokser, og danner dermed en slags ”hængende rev”, der er levested for forskellige dyr. Det gælder både dyr, der bruger tangen som skjulested, og dyr der bruger tangen som føde – enten fordi de græsser direkte på tangen, eller spiser de dyr, der lever på tangen. Derfor mener man, at dyrkning af tang kan bidrage til en større biodiversitet.

Hvad kan du finde af tang på stranden
"Opdag Havet" har været en tur på stranden. Se med her. Du kan også læse mere om de forskellige typer tang i 'Algecellen'

Hvordan ser en typisk tangbund ud? Se Miljøstyrelsens optagelser her

Oplev tangmarkerne under overfalden - tag selv på undervandsjagt