Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Alger i Danmark

Hvorfor er Danmark så velegnet til algedyrkning?

·         Et fladt landområde omgivet af ikke særlig dybe farvande.

·         Et område, der er fordelt på mange øer og halvøer forsynet med mange indskæringer, hvilket betyder, at landet samlet set har en meget lang kystlinie.

 

Vi har i hvert fald mange alger i Danmark - du kan kigge med her, når Signe og Mads fra Hovedet i Havet går på alge-safarie langs molen. Der er både af den grønne, røde og brune slags!

Aktivitet

Brug evt. Google Earth til at undersøge dette.

Find ud af følgende:

·         Hvorfor er Danmark så fladt?

·         Hvorfor er der så meget næring i fjordens vand?

Udbredelsen af alger variere med årstiden. Dette kan ses på de næste to billeder. Det første er fra maj måned. Det næste billede er fra november måned.

Aktivitet

·         Forklar hvad du ser på billederne.

·         Hvorfor er der forskel på mængden af alger i havet i maj i forhold til november?

·         Diskuter hvad vind og vejr kan have af effekt på mængden af alger og hvor vi finder flest alger 

Satellit kort over Danmark, som viser den gennemsnitlige mængde af alger (chlorofyl) i havet i maj måned. De blå nuancer viser en lav alge koncentration. De røde nuancer viser en høj alge koncentration. Find flere algekort fra DMI her

Satellit kort over Danmark, som viser den gennemsnitlige mængde af alger (chlorofyl) i havet i november måned. De blå nuancer viser en lav alge koncentration. De røde nuancer viser en høj alge koncentration.

Kigger man på et verdenskort, kan samme mønster ses flere steder – at mængden af alger variere med årstiderne. 

Kortet viser udbredelsen af alger i verdenshavene. Mængden af alger er størst i områder markeret med rødt og aftager over orange, gul, grøn og blå til lilla. Find flere kort her

Den højeste produktion af planktonalger finder sted i lavvandede områder, især langs kysterne, og fx ud for Sydamerikas vestkyst, hvor næringsrigt bundvand presses op mod overfladen (opvæld). Her kan planktonalgerne årligt producere mere end 450 g kulstof pr. m2. De store oceaner i troperne og subtroperne kan sammenlignes med en ørken. Begge steder er produktionen mindre end 50 g kulstof pr. m2.

Aktivitet
  1. Hvorfor tror du, at mængden af alger varierer når man kigger på de kystnære områder i forhold til midt ude i de store oceaner?
  2. Spiller mennesker en rolle i den variation?