Fælles intro
Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden. Nu er vi over 8 mia. mennesker, og det tal forventer man stiger til over 10 mia. i 2100. Derfor dur det ikke at vi forsætter med at forbruge lige så meget som vi gør nu, for så begynder ressourcerne at slippe op.
Det er altså nødvendigt at vi udnytter, producerer og forbruger ressourcerne smartere. Verdenskortet herunder viser menneskets aktivitet på Jorden. Lyset kommer fra byer og fra afbrænding til energiproduktion. Det giver et godt billede af, hvor meget vi mennesker fylder på jorden.
Der skal bruges energi til at producere varme, mad, elektronik, sko, tøj osv. Den energi har vi i mange år produceret ved at afbrænde kul, olie og naturgas, men det udleder CO2 som bidrager til drivhuseffekten, og det betyder at temperaturen stiger på Jorden. Heldigvis har vi fundet ud af at bruge fx vind, vand og sol som energikilder, og det er meget bedre for vores miljø og klima. Forskere har i mange år forsket i, om vi også kan bruge tang som energikilde, fx til at producere bioethanol, men det kan endnu ikke konkurrere med kul, olie og naturgas.
Når vi er så mange mennesker på Jorden, skal der produceres rigtig meget mad!
Vi dyrker kæmpestore arealer for at skaffe mad til mennesker, men i høj grad også til at producere foder til vores landbrugsdyr. Faktisk bruger vi omkring 80% af verdens landbrugsjord til produktionen af kød, enten som græsningsareal til dyrene eller til dyrkning af foder til dyrene.
Hvis Verdens ressourcer skal kunne dække vores fødevarebehov, skal vi spise anderledes. Især i den vestlige verden skal vi spise mindre kød, og i stedet få dækket vores proteinbehov fra andre fødevarer. Her er det en god ide at kigge mod havet, hvor der findes masser af fødekilder som vi kun udnytter minimalt i dag. Fx har befolkningen i Japan en lang tradition for at spise tang i alle afskygninger, mens det i Danmark er noget vi spiser meget lidt af. Men tang er sundt. Det indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler og kan tilføje den eftertragtede umami til maden. Derudover har tang gode egenskaber som allerede udnyttes i kosttilskud, i medicin og i fødevareindustrien.
Vidste du fx, at kakaomælkens cremede konsistens skyldes tilsætning af tang?
Dyrkning af tang er både bæredygtigt og klimavenligt. Tang optager store mængder af kuldioxid, og de dyrkede tangskove fungerer også som gemmesteder for fisk og andre havdyr. Hvis vi arbejder på at dyrke og udnytte tang på en bæredygtig måde, får vi altså mulighed for at omlægge noget af den dyrkede landbrugsjord på land til andre formål. Måske en vild skov?
Forskerne er begyndt at få øje på tangens gode egenskaber, og hvordan de kan udnyttes til bæredygtig produktion af fx fødevarer, dyrefoder, tekstiler og plastik. Der er sågar en arkitekt som har lavet en stol af tang og ålegræs!