I dag er en meget stor del af proteinfoderet til vores landbrugsdyr baseret på importeret soja. Der er dog det problem, at kæmpestore skovarealer i Sydamerika ryddes, for at gøre plads til dyrkning af soja. Og derudover skal sojaen transporteres fra den anden side af kloden. Det er altså hverken klimavenligt eller bæredygtigt.
Lige nu arbejder forskere på at kunne erstatte den importerede soja med proteinfoder baseret på mikroalger som dyrkes i Danmark. Fordelen er, at mikroalgerne vokser hurtigt, så derfor er der ikke brug for så store arealer til at dyrke dem. Derudover kan de dyrkes på arealer, som er uegnede til dyrkning af almindelige afgrøder, og mikroalgerne egner sig godt til det danske klima. En af ideerne er, at dyrke mikroalgerne i forbindelse med biogasanlæg. Algerne dyrkes i nogle store plastikslanger, så de får den sollys, de har behov for. Algerne får næring og kuldioxid fra biogasproduktionen, og på den måde udnyttes resterne fra biogasproduktionen, og det bliver mere bæredygtigt.
Her kan du se og høre mere om forskningen i mikroalger hos Teknologisk Institut: |
|---|
Lige nu tester Teknologisk Institut, om det er noget, vi skal satse på i fremtiden. En udfordring ved at dyrke alger til foder er, at planteceller indeholder en cellevæg, som kun bestemte enzymer kan nedbryde.
Fx har menneskers fordøjelsessystem ikke det enzym, så derfor skal vi tygge grøntsagerne ekstra grundigt, så vi på den måde kan ødelægge cellevæggen og få gavn af alle de sunde sager der er i plantecellerne.
Forskerne skal altså løse denne udfordring. De dyrker mikroalgerne, høster og centrifugerer algerne til en pasta. Derefter kan de bruge de præcise enzymer til at få hul på de cellevægge der ikke er ødelagt af centrifugeringen, og efter tørring kan algerne nu bruges som foder til fx kyllinger.
Men det er en proces der stadig udvikles på, og den bliver spændende at følge.
Forskerne håber også på, at mikroalge-produktionen kan hjælpe, når man i år 2050 anslår, at der vil være 10 milliarder mennesker på Jorden, som alle skal brødfødes.
Når køerne hygger sig dagen lang med at drøvtygge græs, så udleder de en masse metan, og metan er en drivhusgas. Det betyder, at fordi vi har så mange køer i Verden, er køerne med til at forværre drivhuseffekten. En enkelt ko kan nemlig bøvse ikke mindre end 500-700 liter metan op i døgnet!
Et dansk forskningsprojekt, kaldet ’Climate Feed’, er netop nu i gang med at undersøge, om køerne bøvser mindre metan, hvis de får et fodertilskud lavet af tang. Man ved nemlig, at indholdet af antioxidanter og tanniner i tang kan hæmme produktionen af metan i køernes maver. Projektet handler altså om at udvikle metoder til at dyrke tangen, og derefter lave den til et fodertilskud som landmanden kan tilsætte foderet til sine køer.
Så måske kommer din burgerbøf i fremtiden fra en klimavenlig ko!
Her kan du høre mere om projektet: |
|---|
