Aarhus Universitets segl

Tang i vores fødevarer

Vi bliver flere og flere mennesker i Verden, og det betyder at vi skal skaffe flere fødevarer i fremtiden. Der er masser af oversete ressourcer i havet omkring os, og en af dem er tang.

Vi har i mange år brugt tang i medicinalindustrien, til kosttilskud og i fødevareindustrien, men det tænker de færreste over. Vidste du fx, at der er tang i kakaomælk, is og i tandpasta? Dele af tang kan nemlig fungere som fx stivelse i madvarer.

Aktivitet

Gå på opdagelse derhjemme, og led efter produkter med tang. Disse E-numre kommer fra tang:

Alginat (E 400-404)

Kommer fra brunalger

Agar (E 406)

Kommer fra rødalger

Carrageenan (E 407)

Kommer fra rødalger

Furcellaran (E 407)

Kommer fra rødalger

Hvad kan du finde?

I Danmark er det ret nyt med tang i maden, og de fleste kender det bedst i forbindelse med sushi. Andre steder i Verden er tang en helt almindelig fødevare, fx i Sydøstasien, Irland og på Island. I Japan spiser man eksempelvis cirka 16 kg tang per. person årligt, mens vi i Danmark kun spiser få gram!

Men tang er det nye sort, og flere og flere danskere får øjnene op for, at tang både smager godt og er sundt! Kokke på fine restauranter bruger det, og inden længe bliver det måske helt normalt at lave tangfrikadeller hjemme i køkkenet?

Tang er sundt, det er bæredygtigt og indeholder mange af de vitaminer og mineraler som vi mennesker har brug for. Vidste du at tang en meget bedre kilde til jern end fx spinat og at tang indeholder cirka 10 gange så meget calcium som mælk?

Hvis vi skal spise bæredygtigt, skal vi spise fra bunden af fødekæden, og her finder vi netop tang. Mange spiser fiskeolie for at få de vigtige omega 3-fedtsyrer, men vi kunne spise tang i stedet, for tang er rig på netop omega 3-fedtsyrer. Grunden til at fisk er rige på de sunde fedtsyrer, er de spiser små fisk, og de små fisk spiser tang.

Der er kommet flere tangdyrkere i Danmark de senere år. De høster den tang der allerede vokser på det lave vand, eller også har de en tangfarm hvor de dyrker tang på liner. Der er mange fordele ved en tangfarm. Når tangen vokser, optager den kuldioxid fra vandet, men den optager også en masse næringsstoffer, og det er godt for havmiljøet. Der er nemlig et overskud af næringsstoffer i havet i Danmark. Det kan du læse meget mere om i forløbet ”Når havet har åndenød”.
Tangfarme kan også fungere som gemmested for fisk og andre dyr, og er på den måde med til at øge biodiversiteten i og omkring tangfarmen.

Aktivitet

Vil du selv prøve at sanke og spise tang – det er nemt!

Pluk kun tang som vokser i havet - ikke det som ligger på stranden. Find et sted som er langt fra havne, å udløb osv. Vandet skal være så rent, at du ville bade i det.

Ryk ikke hele tangplanten op. Brug en saks, og klip de nye sprøde spidser af tangen. De smager bedst, og så kan tangplanten vokse videre.
Skyl tangen i saltvandet hvor den vokser - ferskvand får nemlig tang til at blive slimet. Tang kan opbevares i køleskabet i en plastbøtte med låget på klem indtil du skal bruge den. Den skal ikke ligge i vand.

Der er masser af opskrifter på nettet. Eksperimenter, og smag på forskellig tang. Grøntsager smager forskelligt – det gør tang også!

Her viser Signe hvordan du kan lave tangen om til lækre tangchips!

Under havets overflade er der altså en verden fuld af mad som vi kun lige er begyndt at få øje på. Men i fremtiden kommer vi helt sikkert til at spise meget mere fra havet, for eksempel tang. Det er nemlig både bæredygtigt og sundt!

Lær mere

Vil du nørde i tang som fødevare, så tag høretelefonerne på, gå en tur og lyt til denne spændende podcast fra TECH Folk som hedder: ”Tang, alger og søpølser – din menu vil ændre sig om få år”. Inden du starter, kan du selv komme med ideer til fødevarer du tror vi vil spise i fremtiden.

Listen to "Tang, alger og søpølser – din menu vil ændre sig om få år!" on Spreaker.