Filtrerende dyr og planter

Tang optager næringsstoffer fra havvandet. Derved renser tangen vandet og omdanner samtidig næringsstofferne til proteiner, der kan komme både mennesker og dyr til gavn, når tangen høstes og forarbejdes til fødevarer, foder eller tilsætningsstoffer.  

AKTIVITET

  Prøv at se, om du kan rense vand for næringsstoffer med tang. Find øvelsesvejledningen her

  • Hvor tror du nærinsgstofferne kommer fra?

Du kan læse mere om hvad næringsstofferne bliver brugt til efter det er optaget af tanglanten her. 

Nogle dyr jager ikke for at få deres føder, de lever istedet af at filtrere vandet, som strømmer igennem eller forbi dem. Planter kan også filtrere vandet. Sådanne organismer kaldes filtratorer. Man kan sige at de er havets biologiske rensningsanlæg. 

Et godt eksempel på en filtrator, som findes i Danmark er muslinger. De lever overalt i hele Danmark: i havet, i søer og i åer. Navnet ‘Muslinger’ dækkermover en stor dyregruppe der på verdensplan indeholder over 30.000 kendte arter, som næsten alle er med til at rense vores vandmasser, både ferskvand og saltvand.  

Foto: https://www.istockphoto.com/photo/wild-blue-mussels-on-the-rocks-in-cornwall-uk-gm1191915631-338465579 

En af de mest kendte filtratorer i Danmark er den spiselige blåmusling.

Blåmuslingen har det latinske navn Mytilus edulis. Den lever det meste af livet fastsiddende på klipper eller andre hårde overflader, hvor den filtrerer vandet for føde. For at sidde fast laver den tråde, som kaldes byssustråde. 

På billedet herunder kan du se et eksempel på en blåmusling der med sine mange byssustråde har sat sig fast på en stor sten:

File:Mytilus with byssus.jpg

Foto: https://en.m.wikipedia.org/wiki/File:Mytilus_with_byssus.jpg

Byssustrådene bliver dannet af en speciel kirtel der findes inden i muslingen ved dens ‘fod’. Blåmuslinger lever i klynger kaldet muslingebanker, hvor der kan være op til 12.000 individer pr. kvadratmeter. 

Blåmuslingen har ikke noget ånderør, hvorigennem det kan trække vejret. I stedet for at trække vand ind gennem et ånderør, lader den vandet passere gællerne. Gællerne er det største organ i blåmuslingen. 

Når man åbner en blåmusling er det let at se gællerne, da de er tydeligt orange, dette kan ses på billedet herunder:

Gællerne virker ved at vandet passere igennem den, og ilten bliver optaget i blodet hos muslingen. Udover ilt indeholder vandet også mulingen føde. De fødepartikler som bliver fanget af gællen kaldes mucus og er en blanding af plankton og andre partikler. Mucus bliver af mange små fine tråde (kaldet cilia) ført ned ad gællen og til en rende i bunden. Renden ender i munden og muslingen spiser alle de partikler som gællerne har opfanget.

Forsøg - Filtrering af vand

Blåmuslingens evne til at filtrere vand er imponerende og effektiv - se bare denne video her 

Du kan selv prøve at gentage forsøget, du skal bare: 

  • Køb muslingerne hos en fiskehandler/supermarked eller fang dem selv ved havet.
  • Opstil to akvarier med havvand. I begge akvarier opløses en smule gær (tørgær er nemt af bruge)
  • I det ene akvarie lægges muslinger på bunden, det andet skal forblive tomt. 

Efter noget tid vil muslingerne begynde at filtrere. Tag billeder eller film undervejs, og se hvor lang tid der går før muslingerne har renset vandet i deres akvarium.

Du kan læse mere om blåmuslinger hos Naturhistorisk Museums hjemmeside


Muslingen har et lille tarmsystem og en mave, hvor alt næring bliver sorteret fra. En muslings afføringen er derfor normalt bare sand og småpartikler som muslingen ikke kan fordøje og omsætte til energi.
 

Aktivitet - Dissektion af en blåmusling

Muslingerne kan enten købes hos en fiskehandler/supermarked eller i kan hente dem selv hvis i et tæt på havet. 

Med en kniv kan du forsigtigt få de to skaller fra hinanden og åbne muslingen.

WWF har lavet en vejledning, hvor du bl.a. finder instruktion i at åbne muslingen samt en tegning af muslingens organer.

Kan I fx finde:

  • De to forskellige lukkemuskler
  • Hudlag på indersiden af skallen
  • Kappen
  • Ind- og udstømningsåbninger
  • Byssustråde og byssuskirtel

Tegn en skitse af den blåmusling I har åbnet, diskuter og noter, hvad I kan se 
- brug evt linket ovenover til hjælp.

Muslingen har en meget stærk skal, og derfor er det kun specialiserede dyr, der kan spise muslingen. De to værste fjender er måger og søstjerner.

Mågerne kan ikke altid få hul på muslingerne med deres næb og derfor kan man nogle gange se måger flyve højt op og smide muslingerne ned på en hård overflade, for at knus muslingen hårde skal.

Søstjernen kan derimod med sine stærke fangarme lirke muslingen op. Når søstjernen har fået lavet en lille åbning, bruger den sit særligt tilpassede fordøjelsessystem til at krænge sin mavesæk ud af kroppen, og ind i muslingen. Nu kan søstjernens mavesyre og andre enzymer langsomt nedbryde muslingen, inden den suger sin mavesæk tilbage igen, nu fyldt med muslingesuppe.

Aktivitet - Ekskursion 

Tag på stranden og prøv om i kan finde andre organismer som er med til at forbedre vandkvaliteten

Eksempler på forskellige arter i kan støde på:

  • Børsteorme
  • Hjertemuslinger
  • Ålegræs
  • Østers
  • Blåmuslinger
  • Tanglopper
  • Vandmænd
  • En lille blåhval måske…?

Forurenet drikkevand

Selvom muslinger filtrerer vandet, kan de ikke rense det for alt. Eksempelvis bakterier og virus er stadig i vandet. Det betyder at det ikke kan bruges som drikkevand, fordi vi mennsker stadig kan blive syge af vandet hvis der er bakterie og virus til stede i vandet.

Aktivitet
  1. Undersøg hvilke bakterier og vira man kan risikere at få fra drikkevandet i Danmark
  2. Er der forskel på der og resten af verden?
  3. Hvad gør bakterier ved os, så vi bliver syge?