Invasive arter
Når mennesker flytter en plante eller et dyr fra sit naturlige levested til et nyt levested, kan det få en stor betydning for de andre arter, som lever i samme område. Hvis den flyttede art påvirker de andre arter negativt kaldes arten for invasiv. Typisk er der tale om arter som flyttes mellem kontinenter. Problemet med invasive arter er steget meget gennem de sidste 300 år. I havet skyldes problemet med invasive arter primært den øgede skibsfart.
| Lær mere - Hvad er en invasiv art? |
|---|
Nogle gange bliver der byttet rundt på invasive arter og nye arter. Dette skyldes at man glemmer en vigtig faktor der skal være tilstede for at en art kan klassificeres som invasiv; menneskelig indblanding! Miljøstyrelse har lavet denne oversigt med de officielle definition af invasive arter |
Når det handler om dyr der lever i havet, begrænses udbredelsesområdet for en bestemt art primært af følgende: temperatur, salinitet og den distance arten er i stand til at tilbagelægge i løbet af sine livsstadier.
Invasive arter i havet bliver ofte introduceret tilfældigt, fx har ballastvand fra store skibe tidligere været en stor kilde til spredningen af invasive marine arter. Ballastvand har den funktion at hjælpe store fragtskibe med at holde balancen og sejle sikkert, når mængden af last ændre sig. Du kan se et skematisk forklaring af anvendelsen af ballastvand herunder.
Før i tiden var der ikke nogle reguleringer på behandlingen af ballastvand, og man samlede bare vand ind i den havn man var i når man skulle bruge det, og på samme vis pumpede mand det ud når man tog ny last op. Store fragtskiben sejler verden rundt hvilket betyder at ballastvandet kan blive fragtet over enorme afstande.
Problemet opstår når alger og smådyr som gobler, krebsdyr og fiskelarver overlever transporten i tankene, og pumpes ud i et nyt miljø. Hvis de abiotiske faktorer som temperatur og salinitet er meget forskellige vil organismerne i ballastvandet dø, men der er en risiko for at nogle af arterne er mere sejlivede og i stand til at tilpasse sig det nye miljø. Eksempler på marine arter der er kommet til de danske farvande og er blevet til invasive arter er stillehavsøster, sortmundet kutling og ribbegoblen. I alle tre tilfælde er arten blevet introduceret af mennesker og udgør nu en trussel for hjemmehørende arter med hensyn til adgang til føde og habitat.
| Lær mere - Invasive arter i Danmark |
|---|
Miljøstyrelsen har lavet undervisningsmateriale om invasive arter. Find det her: |
| Aktivitet |
|---|
I møiljøstyrelsens grundbog om invasive arter (se herover) har den sortmundede kutling fået scoren 16 ud af 18 (se side 26). Scoren er beregnet ud fra seks forskellige parametre:
Hver parameter får en score mellem 1 og 3 Vælg en invasiv art fra nedenstående liste og lav din egen beskrivelse af de seks parametre og giv dem alle en score. Hvad bliver den samlede score for den valgte art? Du kan vælge mellem disse arter:
|
Betydningen for fiskebestanden
De danske farvande er økosystemer, som hele tiden ændres og tilpasses. Fiskebestandene, som er en stor del af økosystemet, påvirkes hele tiden af en masse faktorer. Det kan være de bliver spist af rovdyr i havet eller indgår i fangsten fra det danske fiskeri. Bestandene bliver også påvirket af miljøet, når der bliver udledt forurenet spildevand eller næring fra landbruget. Derudover bliver bestandene også påvirket af invasive arter.
Den amerikanske ribbegople er en af de invasive arter, som påvirker de danske fiskebestande, da ribbegoplen spiser både fiskeæg og fiskelarver. Yderligere spiser ribbegoplen zooplankton (bittesmå dyr der svømmer rundt i vandet), som er den vigtigste fødekilde for mange stimefisk. Når der bliver mindre zooplankton øges risikoen for algeopblomstring, som i sidste ende kan føre til iltsvind. Iltsvind kan i værste tilfælde være ensbetydende med døden for mange fisk.
| Læs mere her: |
|---|
I bogen ‘Hav- og fiskeribiologi’ udviklet til fiskeriet, kan du læse mere om blandt andet
Du kan også læse mere og iltsvind her i Kend dit Havs online materiale under emnet: |