Liv i dybhavet
Dybhavet er svært at definere, men den mest normale definition er alt det hav, der har en dybde på mere end én kilometer. Grunden til dette er, at lys meget sjældent når én kilometer ned i havet, selvom vandet er klart. Dvs. at der altid er mørkt – og denne del af havet kaldes også for den afotiske eller infrarøde zone. Selvom der er mørkt, koldt og trykket her er enormt højt, er der alligevel mange organismer der har tilpasset sig et liv hernede.
Dybhavet er et meget spændende sted for forskningen, især fordi det kun er omkring 1% af dybhavet, der er kortlagt. Havbunden i dybhavet er også meget foranderlig – der findes alt fra stor undersøiske sletter til undersøiske bjergkæder og store grave (dybde revner i havbunden), som Marianergraven der er over 11 km dyb!
Havenes gennemsnitlige havdybde er omkring 3.800 meter, så langt den største del (80%) af havbunden ligger under 2.000 meters dybde.
| Vil du vide mere? |
|---|
| Du kan læse mere om dybhavet her på Virtuel Galathea 3 Du kan også se denne video og høre mere om dybhavet fra dengang Naturhistorisk Museum i Aarhus havde en udstilling kaldet ‘Dybere end lyset’. |
Hvor dybt strålingen kommer ned i vandet afhænger meget af, hvad der ellers er i vandet. Hvis det er meget grumset og der er mange alger, meget salt eller skidt vil lyset ikke nå så langt ned. Undertiden kan lys i meget små mængder komme helt ned til én kilometers dybde.
Hydrotermiske væld
Et af de steder på bunden af dybhavet, hvor man finder mest liv, er ved de hydrotermiske væld. Hydrotermiske væld er steder på havbunden, hvor varmen fra Jordens indre strømmer op gennem havbunden. Det kan sammenlignes lidt med vulkaner på overfladen. De første hydrotermiske væld blev opdaget i Stillehavet ud fra Galapagos. Omkring vældene findes meget dyreliv på grund varmen. Selvom der intet sollys er i dybhavet, giver den energirige infrarøde stråling fra varmen energi, som nogle organismer kan lave en form for fotosyntese med. Andre organismer kan bruge den kemiske energi, der er i de stoffer, der kommer fra de hydrotermiske væld. Det er en proces, der hedder kemosyntese. Herunder er et billede af et af de mere kendte hydrotermiske væld, der er blevet undersøgt at videnskaben.
| Lær mere om livet i et af dybhavets mest ekstreme miljøer |
|---|
| Se denne video, og hør om nogle af de fantastiske organismer der har tilpasset sig et liv på et af de mest ekstreme miljøer vi har på jorden: hydrotermiske væld |
Lysende dyr i havet
Nogle dyr i dybhavet har udviklet en evne til selv at danne lys, da der intet lys findes i dybhavet. Det fænomen, kaldes bioluminiscens, og betyder at lys er biologisk danne. Bioluminisens bruges af mange dyr i dybhavet til forskellige formål. Det kan bruges til at skjule sig med, jage med eller til genkendelse af andre dyr af samme art og i parringsritualer. Lyset skabes fra et pigment kaldet luciferin. Luciferin skaber lys, når det reagerer med oxygen. Det virker på to måder. Enten kan dyrene selv danne luciferin, eller også lever de selvlysende dyr i symbiose med bakterier, som kan danne pigmentet. Den sidste måde er den mest almindelige.
| Se denne video og opdag hvor mange forskellige dyr der bruger bioluminiscens: |
|---|
| Aktivitet: Gå selv på jagt efter biologisk lys! |
|---|
Du kan selv gå på jagt efter Bioluminescence. I Danmark kan man også finde selvlysende organismer og endda helt inde ved kysten. Morild er små alger der lyser op, når der er bevægelse i vandet omkring dem, og kan derfor nogle gange ses langs kysten når bølgerne bryder inde ved stranden. Læs mere om morild: hvorfor der opstår og hvorfor algerne bruger den taktik for forsvar imod at blive spist. Du kan også læse mere om hvordan du finder det her |