Solens stråler
Solen er en stjerne, som udsender en masse energi. Denne energi kommer i form af solstråler, også kaldet lysenergi, der rammer Jorden og varmer den op.
Undervejs skal lyset fra Solen rejse gennem atmosfæren. Jordens atmosfære, især den del vi kalder ozonlaget, beskytter os og holder noget af energien fra Solen tilbage. Du kan læse mere om ozonlaget her.
Men det er ikke lige meget, hvor på Jorden man befinder sig. De steder på Jorden, hvor Solens stråler rammer Jorden lodret, vil der være varmere end der hvor strålerne rammer med en vinkel . Jo mere skråt Solens stråler rammer Jorden, des større areal skal strålerne rejse, og der vil derfor være køligere her. Forskellen i vinklen af Solens stråler er grunden til at vi har forskellige klima og temperature alt efter hvor man er henne, eksempelvis hvorfor der ofte er varmere i lande i nærheden af ækvator sammenlignet med de skandinaviske lande.
| Aktivitet |
|---|
Byg en model af hvordan Solens stråler kan ramme Jorden forskelligt. Mål og forklar hvad det betyder for arealet og for temperaturen. Få inspiration fra denne illustration:
|
Vi har også årstider på Jorden, og forklaringen på det er, at Jorden hælder 23,5 grader i forhold til Solen og at der derfor varierende soltimer henover året. Dette er igen mere tydeligt jo nærmere man kommer på polerne, mens det ved ækvator er næsten konstant det samme året rundt.
| Aktivitet - læs og lær mere om forholdet mellem Jorden og Solen |
|---|
Københavns Universitet har lavet denne side med en animation og læs teksten som Jordens bane omkring Solen Årstiderne på Jorden har betydning for hvor varmt det er. Gallathea3 har dette eksperiment om forholdet mellem Jorden og Solen, og hvilken betydning det har for vores 4 årstider. |
Albedo
Albedo er det latinske ord for hvid. Indenfor videnskab er albedo er også et mål for hvor meget lys en overflade reflekterer, og man bruger en skala mellem 0 og 1. Hvis albedoen er 0 betyder det at der sendes intet lys tilbage fordi det hele optages (dette gælder fx for en helt sort overflade), og hvis albedoen er 1 (eller 100%) sendes alt lyset tilbage og intet optages (dette gælder fx for et spejl).
En overfaldes albedo kan beregnes, og vil som regel være et kommatal (fx. 0,5).
| Se denne video der forklare mere om Albedo |
|---|
Se hvordan overfladefarve kan påvirke hvor hurtigt is smelter |
En lys eller hvid overflade (fx. isflager ved nordpolen) vil ikke have en albedo effekt på 0, men den vil være tættere på end mørke overflader (fx havet). Derfor er albedo også en vigtig faktor, når man snakker om klimaforandringer på nord- og sydpolen, fordi et varmere klima betyder at mere af isen smelter, og dermed vil mindre af solens lysenergi bliver reflekteret tilbage.
| Aktivitet - Lav selv forsøg med albedoeffekten |
|---|
Du kan enten lave forsøget vist i video herover eller teste hvordan overfladefarven på en dåse påvirker hvor meget væske opvarmes over 1 times konstant belysning. Man kan også udregne og måle forskellige overfladers albedo, find øvelsesvejledningen her:
Du kan også læse mere om albedo-feedback i Naturvidenskab for alle nr. 3, 2008 side 22 |