Fisk tilhører gruppenkaldet hvirveldyr, denne gruppe indeholder alle dyr med rygsøjle. Yderligere har (næsten) alle fisk gæller, som du bruger til at ‘trække vejret med’, men i stedet for at bruge luft til at optage ilt fra (ligesom os landdyr) optager de ilt fra vand. Der findes over 29.000 fiskearter på Jorden, og ud af dem findes 252 i havet omkring Danmark. Fisk deles op i 2 grupper: bruskfisk og benfisk. Bruskfisk har fået deres navn pga. deres bløde brusket skelet og omfatter bl.a. hajer og rokker. Benfisk har et hårdt benet skelet og denne gruppe indeholder fisk som fx skalle, gedde, ørred, torsk, laks og rødspætte.
Celler varierer meget i opbygning og udseende, alt efter hvilken type der er. Nedenfor ses en plantecelle (til venstre) og en dyrecelle (til højre).
Du kan læse mere om forskelle og ligheder mellem forskellige celletyper her, eller du kan læse mere om plantecellens særlige tilpasninger under forløbet Tang-tastic.

Celler kan deles op i to overordnede typer:
Kort fortalt er eukaryote celler mere komplekse og har en mere inddelt opbygning inde i hver af cellerne (det er derfor alle flercellede organismer fx dyr og planter hører til i denne gruppe) mens prokaryote celler har en mere simpel opbygning. Her kan du læse mere om forskellene mellem en eukaryot og en prokaryot celle.
Fisk tilhører dyreriget og består derfor af eukaryote celler.
Dyreceller er anderledes end planteceller. Modsat plante -og bakterieceller har dyreceller ingen cellevæg. Desuden kan dyreceller have mange forskellige funktioner som fedtceller, muskelceller, synsceller, nerveceller, blodceller og meget mere.
| Aktivitet |
|---|
Brug internettet til at lave en tabel eller et skema, som viser ligheder og forskelle mellem:
|
| Aktivitet - lav din egen video |
|---|
Lav din egen video, der fortæller om dyrecellen. Du kan få inspiration ved at se disse videoer: |
Det korte svar er: Ja det gør de.
Fisk består af celler fx muskelceller og fedtceller. Disse celler er fyldt med vand og kan minde lidt om en plasticpose med vand i. Her er posen et billede på cellemembranen, men da denne ikke er helt tæt, kan man også beskrive det som om der er mikroskopiske huller i plastikposen, svarende til at posen hele tiden drypper en smule. Dette er smart da det gør det muligt at transportere vand og andre molekyler igennem membranen, men det betyder også at cellerne hele tiden skal tilpasse deres vandindhold så der hverken er for meget eller for lidt.
| Læs mere |
|---|
Hvis du vil vide mere kan du læse mere om hvordan fisk er tilpasset livet i hhv. havet og ferskvand i underemner ‘Alle har brug for vand’, eller du kan læse om hvordan fisk regulere deres indre væskebalance i denne korte artikel fra Videnskab.dk. |
Vandet i cellerne indeholder salt, men ikke tilnærmelsesvis så meget salt som det omgivende havvand.
Vand vil altid forsøge at bevæge sig mod den væske, som er mest salt. Derfor vil vandet sive fra cellerne og ud i det langt mere salte havvand for at udligne forskellen i saltindhold imellem cellerne og det omgivende vand. Den proces hedder osmose og giver fiskene i saltvand et særligt problem, da deres celler hele tiden skal modvirke det osmotiske tryk for at deres celler ikke tørre ud. Du kan få mere information om hvad osmose er her i underemnet De dyrebare dråber - Osmose.
Fiskene i saltvand taber vand over hele kroppen, men særligt fra gællerne. Fiskene bliver derfor nødt til at drikke vand, men de sparer også på vandet ved kun at tisse en lille smule. Fiskenes urin er til gengæld meget koncentreret.

Sild lever i saltvand. Foto: Maritime Danmark
I ferskvand har fiskene det modsatte problem.
Vandet i cellerne indeholder meget mere salt end det omgivende ferskvand. Derfor siver vandet ind i celler, der ville sprænge, som overfyldte vandballoner, hvis fiskene ikke gjorde noget ved det. Derfor drikker ferskvandsfisk kun lidt vand, men producerer meget urin. Ferskvandsfiskenes urin er meget fortyndet, fordi det også skal udskille det vand cellerne optager ved osmose. På den måde mister fiskene ikke de livsnødvendige salte.

Skaller lever i ferskvand. Foto: Naturhistorisk Museum i Aarhus.
| Aktivitet |
|---|
Lav en fiskedissektion Sild er billige og de kan fås hele (med indmad og hoved) fra en fiskehandel eller et supermarked med fiskehandel, hvis man aftaler det i forvejen. Se denne videoe - og lær hvordan man kan undersøge både det indre og ydre af en fisk. I denne video kan du se nogle af de ting, du skal lægge mærke til ved silden imens i dissekerer. WWF har lavet denne vejledning til at lave en sildedissektion. Find den på side 96 i undervisningsmaterialet "Opdag Havet". |