I dag er en meget stor del af proteinfoderet til vores landbrugsdyr baseret på sojabønner. Problemet er at man, for at gøre plads til dyrkning af soja, rydder kæmpestore skovarealer i Sydamerika for at lave dem om til marker. Derudover skal sojaen transporteres på tværs af kloden for at komme til Danmark. Det er altså derfor hverken klimavenligt eller bæredygtigt at bruge soja, sådan som det ser ud nu.
Lige nu arbejder forskere på at erstatte de importerede sojabønner, med proteinfoder baseret på mikroalger som kan dyrkes i Danmark. Fordelene er, at mikroalgerne både vokser hurtigt og kan vokse i et flydende medie, og derfor er der ikke brug for så store arealer til at dyrke dem. Derudover kan de dyrkes på områder, der alligevel ikke kunne bruges til dyrkning af andre afgrøder, og forskerne har endda fundet frem til en type mikroalge der særlig godt tilpasset til det danske klima. En af ideerne er, at dyrke mikroalgerne i forbindelse med biogasanlæg. Algerne dyrkes i nogle store udendørs plastikslanger, så de får den sollys, de har behov for. Plastisk slangerne er tilkoblet biogasproduktionen, og får derigennem næring og kuldioxid til at leve og vokse. På den måde udnyttes resterne fra biogasproduktionen, og det bliver mere bæredygtigt.
| Her kan du se og høre mere om forskningen i mikroalger hos Teknologisk Institut: |
|---|
Lige nu tester Teknologisk Institut, om alger som dyrefoder er noget, vi skal satse på i fremtiden. En af udfordringerne er, at alger består af planteceller, og de indeholder cellevægge, som kun nogle helt bestemte enzymer kan nedbryde. Fx har menneskers fordøjelsessystem ikke det enzym, så derfor skal vi tygge grøntsagerne ekstra grundigt, så vi på den måde kan ødelægge cellevæggen og få gavn af alle de sunde sager der er i plantecellerne. Et eksempel på et pattedyr der er bedre end mennesker til at optage næring fra planteceller, er køer og andre græssende dyr. De har nemlig et særligt tilpasset fordøjelse og enzymerne det kræver for at nedbryde cellevæggene. Forskerne skal altså finde en løsning på at gøre plantecellernes energi og næring tilgængelig for alle, også dem uden en tilpasset fordøjelse.
Måden de gør det på er at de efter at have dyrket mikroalgerne, høster og centrifugerer dem til en pasta/samlet masse. Derefter tilsætter de den præcise slags enzymer der skal til for at få hul på de cellevægge der ikke er ødelagt af centrifugeringen. Efter tørring kan algerne nu bruges som foder til fx kyllinger eller i dambrug. Selvom man er nået langt er det en proces der stadig udvikles på. Et af håbene for fremtiden er at man kan bruge mikroalge-produktionen som hjælp til at producere mad i god nok kvalitet at mennesker kan spise det. Dette skyldes at man i år 2050 anslår, at der vil være 10 milliarder mennesker på Jorden, som alle skal brødfødes, og her ville mikroalger være en super smart resource.
Når køerne hygger sig dagen lang med at tygge drøv på græs, udleder de en masse metan. En enkelt ko kan nemlig bøvse ikke mindre end 500-700 liter metangas op i døgnet!
Metan er en drivhusgas, og det betyder, at pga. mængden af køer i Verden, er de en ret stor faktor når det kommer til at påvirke drivhuseffekten. Et dansk forskningsprojekt, kaldet ’Climate Feed’, er netop nu i gang med at undersøge, om køerne bøvser mindre metan, hvis de får et fodertilskud lavet af tang. Man ved nemlig, at indholdet af antioxidanter og tanniner i tang kan nedsætte produktionen af metan i køernes maver. Projektet handler altså om at udvikle metoder til at dyrke tangen, og derefter lave den til et fodertilskud som landmanden kan tilsætte foderet til sine køer. Så måske kommer din burgerbøf i fremtiden fra en klimavenlig og tangspisende ko!
| Her kan du høre mere om projektet: |
|---|