Jens Vellevs Tycho Brahe-projekt får stor opmærksomhed i Tjekkiet. Lektor i tjekkisk Peter Bugge fra Aarhus Universitet giver her en historisk forklaring på den tjekkiske interesse for Tycho Brahe.

Skønt han kun nåede at opholde sig to år i Prag fra 1599 til sin død i 1601, har Tycho Brahe indskrevet sig som en central skikkelse i tjekkisk videnskabshistorie. Det skyldes i høj grad, at han bidrog til en af de mest glansfulde perioder i den ældre tjekkiske historie, Rudolf II’s tid.

Siden 1526 havde et medlem af Habsburg-slægten været konge over Bøhmen og Mæhren, de historiske lande som udgør nutidens Tjekkiet. De katolske Habsburgere regerede fra Wien, og de var ofte i konflikt med de overvejende protestantiske bøhmiske stænder. I 1576 overtog Rudolf II tronen. Som politiker og regent var han uligevægtig og ikke særlig kompetent, men han nærede en lidenskabelig interesse for videnskab og kunst.

I 1583 flyttede Rudolf sit hof til Prag, som snart blev en magnet for kunstnere og videnskabsmænd af alle slags fra astronomer til alkymister. Rudolf udbyggede også Prags slot i stor stil, så det fik et passende repræsentativt udtryk. Blandt Rudolfs nære medarbejdere var hoflægen og astronomen Tadeáš Hájek z Hájku (1525-1600), som kendte til Tycho Brahes værk og inviterede ham til Prag. I 1600 sluttede også Johannes Kepler (1571-1630) sig til dem, så Prag blev en af Europas absolutte hovedstæder inden for astronomi.

Rudolfs sidste år var præget af store politiske spændinger, og efter hans død i 1611 flyttede hans efterfølger Mattias hoffet tilbage til Wien. Få år senere, i 1618, udløste striden mellem de protestantiske tjekker og de katolske Habsburgere Trediveårskrigen, som lagde store dele af Bøhmen øde og betød en brat ende på Prags status som europæisk kulturelt centrum. I tjekkisk bevidsthed har mørket fra denne ulykke sat Rudolfs æra endnu mere i relief som en gylden tid.

Af lektor i tjekkisk Peter Bugge, Aarhus Universitet