Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fra islandske sagaer til Melodi Grand Prix

Vikingetiden bliver endnu en gang genopfundet, når danske vikinger indtager scenen til årets Europæiske Melodi Grand Prix.

09.05.2018 | Lea Grosen Jørgensen

Viking ship, image: Colourbox

(Billede: Colourbox)

Sangeren Rasmussen repræsenterer Danmark til Det Europæiske Melodi Grand Prix i Lissabon med hittet ”Higher Ground”. Nummeret er inspireret af den islandske saga om den fredselskende Magnus Erlendsson (1080-1115) og præsenterer en forestillet vikingetid, der associerer de ikoniske skandinaver med tolerance frem for krig og plyndringstogter. ”Higher Ground” skriver sig dermed ind i en lang tradition af middelalderistiske genfremstillinger af vikingetiden. En tradition, som spænder sig over flere århundreder og kulturområder. Fra nationalsange og -dramaer i romantikken til moderne TV-serier og vikingemetal.

Ordet ”viking” og ”vikingetid” er på mange måder et resultat af europæiske romantik. Selv om ordet viking eller wicing optræder i norrøn og angelsaksisk litteratur, blev ordet først udbredt i moderne sprog i løbet af 1800-tallet. I anden halvdel af dette århundrede opfandt man begrebet vikingetid med hensigten at definere og afgrænse perioden fra ca. 800-1050 i den tidlige middelalder. Fascinationen af vikingetiden tog dog fart allerede i slutningen af 1700-tallet, hvor mange lande udvekslede oversættelser og gendigtninger af norrøne digte og islandske sagaer. Historikeren Paul Henri Mallets succesfulde L’histoire du Danemarch (1755) var især med til at fremme interessen for Norden i hele Europa. Kunstnere gengav efterfølgende norrøne mytefigurer i malerier og skulpturer, og flere forfattere lod sig inspirere af sagaer og nordisk mytologi, som de genfortalte i form af skuespil, digte og romaner. I Danmark fandt inspirationen især frem til digteren Johannes Ewald. Med tragedier som Rolf krage (1770) og Balders Død (1773) brugte han både mytologiske og historiske karakterer til at tegne et portræt af vikingetidens kultur og asatro.

I det 19. århundrede fik den norrøne litteratur en særlig national betydning i Skandinavien. Det gjaldt ikke mindst Danmark, der led under økonomisk krise og både mistede Norge og senere Slesvig-Holsten. Vikingetiden blev dengang betragtet som en fjern guldalder, der skulle genopdages for at styrke folkets nationalfølelse og historiske bevidsthed. Flere forfattere delte denne vision, og de genfortalte hyppigt episoder fra vikingetiden, som de hentede fra Saxos Danmarkskrønike og Snorre Sturlusons værker fra det 13. århundredes Island. Adam Oehlenschlägers ”Der er et Yndigt Land” (1819, under navnet ”Fædrelands-Sang”) vidner om den norrøne litteraturs afgørende betydning for nationalfølelsen i romantikken. Sangen betegner landet som ”Frejas sal” og refererer også til fortidens ”harniskklædte Kæmper”. Brugen af vikingemotiver i en national sammenhæng gør sig ligeledes gældende i ”Higher Ground”: Her er scenen pyntet med sejl fra vikingeskibes mast, mens et oprørsk hav og skumsprøjt fylder baggrunden. Et kor af mænd iført lange kapper marcherer i takt og synger på det islandske sprog mellem omkvæd og vers. Ligesom hos Oehlenschläger genbruger og genopfinder Rasmussen vikingetiden med henblik på at repræsentere Danmark og dets kulturarv.

At forestillingen om vikingetiden omsættes til musik er imidlertid ikke noget nyt. Siden 1980’erne er motiver, myter og fortællinger fra vikingetiden blevet genbrugt inden for især hård rock og heavy metal. Subgenren vikingemetal er et resultat af denne interesse for vikingetiden. Flere musikgrupper tager afsæt i perioden for blandt andet at fremhæve maskuline heltemotiver fra norrøn litteratur, men også nordisk natur og brydningen mellem asatro og kristendom er genkommende motiver. Nogle grupper som f.eks. svenske Amon Amarth og norsk-tyske Leaves Eyes genbruger især det krigeriske vikingeimage fra norrøn litteratur. Skjolde og langskibe fylder albumcoverne, og mens Amon Amarth er æresmedlem i vikingereenactment-gruppen Jomswikinger, bruger Leaves Eyes enten udklædning eller harniskklædte vikingestatister i deres sceneshow. Forskere inden for metalmusik peger dog på, at flere grupper lægger vægt på vikingetidens historiske kontekst. De søger en dybere forståelse af perioden og deres genopfindelse af vikingetiden får derfor et mere nuanceret eller personligt præg. F.eks. har norske Enslaved skrevet tekster på norrønt sprog, mens deres sange udfolder de mere filosofiske sider af den nordiske mytologi. De afstår også fra at bruge ordet viking og vil ikke associeres med de stereotype forestillinger om perioden. I stedet bygger deres referencer og metaforer på dybere studier af norrøn litteratur, mens deres musik ofte omhandler individets forhold til historien og den hedenske kulturarv.

En serie som History’s Vikings er også et moderne bud på en mere nuanceret genfremstilling af vikingetiden. Selv om seriens drama i høj grad centrerer sig om krig og plyndringstogter, tilføjer den også et rigt følelsesliv til de mange sagnfigurer og -konger. Både vikingerne og deres modstandere er komplicerede figurer, og serien har ikke et skarpt fjende- eller heltebillede. Ligeledes inkorporerer Vikings bevidst norrøne kilder i sit soundtrack eller i form af replikker. I flere sæsoner citerer karakterer linjer fra udvalgte eddadigte, eller også refererer de indirekte til fortællinger fra den nordiske mytologi. Ligesom Vikings tager ”Higher Ground” også udgangspunkt i en sagafortælling, og sangtitlen bliver sunget på islandsk, som er det moderne sprog, der minder mest om middelalderens norrøne dialekt. Med Magnus Erlendssons saga som inspirationskilde formår sangen tilmed at vende det ellers maskuline eller barbariske portræt af vikingetiden på hovedet. I sangen lyder det blandt andet, at ”victory won’t prevail” og at ”call in surrender / still won’t feel like defeat”. Under det sidste omkvæd står en af korsangerne med et hvidt flag for at understrege tekstens pacifistiske budskab. Udover at fremstille vikinger som mere fredselskende individer, afspejler ”Higher Ground” også, at vikingetiden fortsat lever, og at motiver fra denne middelalderperiode er blevet mainstream. Den musiske genopfindelse af vikingetiden er heller ikke længere forbeholdt en underkategori inden for heavy metal – genopfindelsen har nu også fundet vej til popmusikken.

Blog