Næst efter Saxos Gesta danorum var intet middelalderligt tekstkorpus mere vigtigt for de danske romantikere end de danske folkeviser. Digtere fra Johannes Ewald og frem gendigtede individuelle folkeviser eller imiterede folkevisestilen, ligesom de genbrugte folkevisemotiver, -karakterer og -historier og omsatte dem til andre genrer. Dette delprojekt vil undersøge den danske såkaldte ’ballad revival’ og studere den i lyset af tilsvarende strømninger i Nordeuropa, Tyskland og Storbritannien i særdeleshed. Delprojektet vil beskæftige sig med folkeviseudgivelser og folkevisestudier i perioden 1760 til 1850, men først og fremmest vil det undersøge den poetiske og litterære genbrug af folkevisen hos forfattere som fx Ewald, Oehlenschläger, Heiberg, Grundtvig, Ingemann, Andersen og Hauch.
I Danmark konsolideres romanen som en fiktionsgenre i 1700- og 1800-tallet. Dansk litteraturhistorie har imidlertid overset i hvor høj grad, de første romaner var influeret af middelalderisme, og på den anden side også, hvordan romanen bidrog til romantikkens fascination af middelalderen.
Formålet med dette projekt er dobbelt:
1. Ved at betragte romanen med fokus på middelalderisme, vil projektet bidrage til at omskrive historien om romanen i Danmark. Projektet vil vise, hvordan den danske roman ikke er et resultat af en pludselig udvikling af realisme, som Ian Watt formulerer det (1957), men at romanen opstår gennem en udvikling af den fiktive form, der trækker på både myter, historie og romancer.
2. Det vil undersøge de fiktive teknikker gennem hvilke romanen fik den (forestillede) middelalder til at komme til live i læserens bevidsthed, og dermed vise, hvordan romanen bidrog til at forme middelalderismen.
Projektet vil undersøge den litterære tendens til at kombinere historie med fiktive begivenheder og karakterer i 1700- og 1800-tallet. Fokus vil være på nøgleromaner fra disse århundreder af forfattere som Thielo, Suhm og Ingemann.
Både Oehlenschläger og Grundtvig var inspireret af den norrøne litteratur fra Island, som de gendigtede, oversatte og diskuterede i løbet af deres forfatterskaber. Selv om der i dansk litteraturhistorie er bred konsensus om, at de to forfatternes behandling af de norrøne kilder er med til at indlede den romantiske bevægelse i Danmark, har ingen hidtil diskuteret de middelalderistiske træk i forfatterskaberne. Med middelalderisme som udgangspunkt vil dette projekt foretage et komparativt studie af tekster fra Oehlenschläger og Grundtvig, der enten omhandler eller bygger på norrøne kilder. Projektet vil særligt fokusere på Norden som et transnationalt koncept og skjaldefiguren som en rollemodel for at undersøge, hvordan forfatterne opfinder en karakteristisk tidlig middelalder i Norden og en dertilhørende skjald, som de spejler sig i for at etablere en egen identitet som digter. På baggrund af denne undersøgelse vil projektet bringe et nyt perspektiv på Oehlenschlägers og Grundtvigs reception af den norrøne litteratur og diskutere dette i henhold til de norrøne teksters internationale indflydelse i europæisk romantik.
Det måske mest vedvarende aspekt ved romantikken er middelalderens opkomst som historisk setting i europæisk kunst. Siden Shakespeare og Goethe har den vestlige kultur elsket ridderfortællinger. Derom vidner ikke mindst den store popularitet, som tv-serier som Game of Thrones, vikingetræf, middelaldermarkeder og rollespilsindustrien nyder. Mit postdoc-projekt har to mål: 1) At undersøge det historiske drama i Danmark i årene 1750 til 1770 opstået i et krydsfelt af tyske historikere (J.H. Schlegel), dramatikere (J.E. Schlegel, J.H.V. Gerstenberg, Klopstock) Sturm-und-Drang-forfattere (Bürger, Herder, Goethe) samt forfattere til dansksprogede historiske middelalderdramaer (Samsøe, Ewald). Central for udviklingen af det historiske drama er Bernstorffs ’tyske kreds’, der dominerede dansk åndsliv i årene 1750 til 1770. 2) Dette postdoc-projekt har et andet mål, nemlig at undersøge, hvordan den moderne populærkulturelle middelalderisme hænger sammen med f.eks. J.E. Schlegels eller Ewalds historiske dramaer. På den måde vil en række støvede romantiske historiske dramaer igen blive åbnet for nye læsere samt den moderne, allestedsnærværende middelalderisme blive problematiseret og sat ind i en større kontekst. Sådanne undersøgelser kunne jeg tænke mig at publicere som undervisningsmateriale.
