NYHED: Passage nr. 81 om fiktionaliseret historie udkommer
Forskningsprojektet medfinansierer udgivelsen af tidsskriftet Passage. Tidsskrift for litteratur og kritik nr. 81 med temaet ”Fiktionaliseret historie”.
Projektets medlemmer har fungeret som gæsteredaktion på nummeret og har bidraget med tre artikler om: Valdemar Sejrs genkomst hos B. S. Ingemann og i kunsten, udvekslinger mellem tysk rokoko-middelalderisme og dansk vikingeromantik i 1700-tallet, og norrøne dødssange i Vikings og hos Adam Oehlenschläger. I anledning af udgivelsen arrangerer projektet en reception onsdag d. 19. juni på Aarhus Universitet, hvor alle er velkomne.