Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

”Winterfell”, første afsnit i ottende og sidste sæson af tv-serien Game of Thrones

I disse uger sidder verden tryllebundet foran millioner af skærme i forventning om endelig at få forløst den spænding, som de mange uforløste plots i tv-serien Game og Thrones har opbygget siden præmieren i 2011.

23.04.2019 | Yasmin Marie Jensen

George R. R. Martins bogserie A Song of Ice and Fire (1996, seks bøger udkommet indtil videre) og senere tv-serien Game of Thrones (2011-2019), der bygger på Martins seks romaner, er blevet et verdensomspændende populærkulturelt fænomen. På talrige fan-hjemmesider har fans og tv-kritikere i månedsvis diskuteret, hvordan tv-seriens skabere David Benioff og D. B. Weiss vil samle trådene og færdiggøre det epos, som bøgernes forfatter endnu ikke har afsluttet i bogform.

Det første afsnit i den afsluttende sæson omhandlede Jon Snow og Daenery Targaryens indtog i huset Starks hovedby Winterfell, og det er et godt eksempel på, hvordan Game of Thrones-universet genskriver et motiv fra middelalderens litteratur, nemlig det forhold, at helte og heltinders skæbne er vævet sammen med dragernes. Men i Benioff og Weiss’ omskrivning finder vi for så vidt en radikal omskrivning, al den stund de to drager i afsnittet ”Winterfell” stadigvæk er monstre, men delvist tæmmede og derfor udgør de en del af den gode side i kampen mod ondskaben fra området nord for den store mur. Dragen som prøvelse eller en form for symbol på heltens udvikling ses i andre værker. Også Richard Wagner og J. R. R. Tolkien genoptog det i henholdsvis Niebelungens Ring (1874) og Hobitten eller Ud og hjem igen (1937). Motivet kan føres tilbage til den tidligste middelalderlitteratur som det oldengelske epos Beowulf (måske digtet mundtligt ca. 700 e.Kr.) eller det senere middelhøjtyske epos Niebelungenlied (nedskrevet ca. år 1200).

Omskrivningerne af middelalderen begyndte på sin vis allerede i middelalderen. F.eks. bygger både Beowulf og Niebelungenlied delvis på begivenheder, der formentlig fandt sted i 500-tallet e.Kr. Det samme gælder den berømteste danske tekst fra middelalderen, Saxos Danmarkskrønike fra ca. år 1200 eller, som den hedder på latin, Gesta Danorum, Danernes bedrifter. Genopdagelsen af middelalderen fik nye impulser i renæssancen, men blev først en toneangivende litterær strømning i romantikken, som – lidt bredt opfattet – varede fra 1770 til 1830. Dengang var drager, riddere og ungmøer særdeles populære i kunsten, og det blev de faktisk ved med at være. Omkring år 1900 var vikingerne (altså den tidlige, førkristne middelalderkultur) på højeste mode i arkitektur, musik og malerkunst. Siden Tolkiens værker fra 30’erne og 40’erne blev populære i 70’erne, har ’ridderhistorier’ været eftertragtede. Men allermest populære er de måske nu, med Game of Thrones som et globalt fænomen med f.eks. over 17 millioner seere af afsnittet ”Winterfell” og mange flere i dagene, der fulgte efter præmieren den 14. april 2019. Dermed kan man med rette påstå, at romantikken slet ikke er slut, men har fulgt os lige siden slutningen af 1700-tallet.

Andreas Hjort Møller

Blog