Når en gruppe mennesker i samfundet er fælles om en afvigelse fra ”normalen”, kategoriseres de ofte under en overordnet betegnelse. Men betegnelserne, som bruges om forskellige minoritetstilstande og -identiteter, ændrer sig over tid. Engang kunne man eksempelvis være DAMP-barn, homofil, hysterisk eller kejthåndet. I dag er den slags betegnelser forældede, og nye er kommet til. 

 Samtidig varierer de konnotationer, der er knyttet til forskellige betegnelser, alt efter hvornår, hvor og af hvilke mennesker betegnelserne bruges. For eksempel var bøsse for få årtier siden et nedsættende ord, mens det i dag snarere er neutralt. Ligesom selve betegnelserne og konnotationerne ændrer sig, gør måder at anskue forskellighed på det samme. Tilstande, der i én periode og ét samfund sygeliggøres, opfattes som ”normale” i en anden periode og et andet samfund. 

 Denne præsentation tager udgangspunkt i det igangværende forskningsprojekt “The power of labels: The meaning and use of names for identities and conditions”, som er støttet af Carlsbergfondet. Præsentationen inddrager medieeksempler og eksempler fra kvalitative interviews og tager fat på spørgsmål som: Hvordan udvikler disse betegnelser sig over tid? Og hvilke sammenhænge er der mellem dem og den generelle samfundsudvikling? 

MUDS-konferencen har jubilæum, da vi i år kan deltage ved den 20. af slagsen! I den anledning har vi med et kvantitativt blik på MUDS-rapporterne foretaget en eksplorativ undersøgelse af de mange konferencerapporter gennem tiden. For hvad har vi egentlig diskuteret og skrevet om gennem de mange årtier?  

Vi har med undersøgelsen søgt af afdække de dominerende emner og tendenser i konferencerapporterne, og har ved hjælp af digitale tekstanalytiske værktøjer identificeret de mest fremtrædende temaer, der er blevet skrevet om i konferencerapporterne. Ved at arbejde på denne kvantitative måde kan vi både se særegne træk ved de enkelte år, men også se gennemgående tendenser på tværs af de forskellige rapporter. Vi får herigennem et indblik i, hvordan forskningsfokus og faglige interesserer, har udviklet og flyttet sig frem til, hvor vi står i dag.  

Dette bidrag til MUDS præsenterer CorpusEye (https://corp.visl.dk), et komplekst grafisk brugergrænsesnit til grammatisk-lingvistisk opmærkede korpora, og viser, hvordan korpuslingvistiske metoder kan bruges til fx identifikation af kulturelle, etniske, religiøse og kønsbaserede stereotyper, virksomhedsprofilering og hate speech-forskning, i sociolingvistikken, eller til distant reading i litterære studier. Systemet understøtter bl.a. grammatisk-semantisk-baserede konkordanser og statistikker, relative og standardiserede frekvenstal, metadata-baserede søjlediagrammer til sammenligning af forfattere, værker eller perioder, samt fleksible 2-dimensionelle scatter plots baseret på word embedding, for at sammenligne og “opmåle” beslægtede begreber, som fx ordene flygtning, indvandrer, udlænding. Der benyttes et nyt litteraturkorpus af frit tilgængelige klassiske værker samt et sociolingvistisk korpus med data fra Twitter og Facebook. Opmærkningen dækker foruden morfosyntaks også semantiske kategorier for substantiver (en ontologi af semantiske prototyper) og verber (Framenet).

Danmark er sandsynligvis et af de mest standardiserede lande i Europa, og dialektale forskelle er minimale i dag. Adskillige årtiers eksperimentelle sociolingvistiske studier har vist, at unge mennesker over hele Danmark foretrækker den københavnske standard frem for andre danske varianter. I de senere år har forskere sat spørgsmålstegn ved metodologien i eksperimenterne, især da resultaterne har været så ens, og nogle studier har let ændret på opsætningen for at tilpasse sig det sociolingvistiske miljø, hvor testene blev udført. Resultaterne er med til at nuancere kompleksiteten i det danske sociolingvistiske landskab. 

Vi vil gerne præsentere foreløbige resultater fra en SLIC-task, en kliktest i real-tid, som er ny i en dansk kontekst af perceptuel dialektologi. 237 respondenter har vurderet 6 stemmer i fire forskellige kontekster; en lokal, en hyggelig, en seriøs og en neutral kontekst. Med det undersøger vi blandt andet om kontekst har en betydning i forhold til hvilke træk derfor lyttere er mest fremtrædende i fynsk tale, og om kontekst og sted har en betydning i forhold til hvor lyttere geografisk placerer talere.  

I mit indlæg har jeg fokus på hvorvidt visse leksikalske forskelle mellem norsk og dansk giver forståelsesmæssige udfordringer i transskriberingen af norsk tale til dansk skrift. Desuden er jeg optaget af at afklare om visse paralingvistiske træk kan bidrage til forståelsesopklaring. Formålet er at belyse om leksikalske forståelsesudfordringer kan ryddes af vejen med paralingvistisk hjælp. 

Jeg har gennemført en sociolingvistisk undersøgelse af vejledningserfaringer, sprogbrug og kropssprog. Undersøgelsens informanter er otte erfarne norske universitetsvejledere. Informanternes norske tale transskriberer jeg på dansk, fra lydoptagelser. I transskriberingen hæfter jeg mig ved leksikalske forskelle og om der er forståelsesmæssige udfordringer knyttet til dem. Jeg hæfter mig også ved hørbare paralingvistiske træk – fx talehastighed og stemmerelaterede udtryk og kvaliteter, fordi jeg fornemmer at disse træk ofte rummer svar på leksikalske forståelsesudfordringer. 

Mange problematikker knyttet til transskribering af talesprogsdata er godt belyst, men der findes mig bekendt ingen studier som belyser en lignende problematik som den jeg sætter under lup i mit indlæg. 

Sproglige trusler er defineret ved at forsøge at skræmme deres modtager med henvisning til en fremtidig skade som afsender tager ansvar for (Fraser 1998; REF). Vi ser stor sproglig variation i hvordan de definitoriske elementer af en trussel kommer til udtryk, således at fx arten af skade kan være helt implicit (fx Muschalik 2018; Christensen og Bojsen-Møller 2019). Selvom afsenders rolle i trusler er afgørende (både som den der ytrer dem, og den der tager ansvar for skaden), har der foreløbig været meget lidt forskning i hvordan afsender repræsenterer sig selv i trusselsbeskeder. For at komme det nærmere, har vi undersøgt hvilke diskursfunktioner der forekommer i et udtræk af førstepersons pronomener fra et korpus af 580 autentiske danske trusselsbeskeder (N=1255). Sættet af diskursfunktioner har vi udviklet på baggrund af et mindre, tilfældigt udvalgt datasæt samt tidligere studier. Undersøgelsen viser at langt den hyppigste diskursfunktion i trusselsbeskeder i dansk, udover decideret at true, er at retfærdiggøre truslen. I dette oplæg vil vi fokusere på hvordan vi har udviklet kodningsmanualen til undersøgelsen, dvs. hvilke overvejelser vi har haft om hvordan tekstens jeg eller vi’s diskursive opførsel skal kategoriseres, og herunder om hvordan retfærdiggørelser skal forstås.  

Referencer 

Christensen, T.K. (2019) Indirect threats as an illegal speech act. In K. Ramshøj, H. Jørgensen and J. Wood (Eds) The Sign of the V: Papers in Honour of Sten Vikner 113--130. Aarhus: AU Library Scholarly Publishing Services. https://doi.org/10.7146/aul.348.92 

Christensen, T.K. & M. Bojsen-Møller (2019) Sproglige virkemidler i indirekte trusler [Linguistic features of indirect threats]. In Y. Goldshtein, I. S. Hansen and T. T. Hougaard (Eds) 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog [17th Meeting on the Investigation of Danish Language] 207--226. 

Fraser, B. (1998) Threatening revisited. Forensic Linguistics 5(2): 159--173. https://doi.org/10.1558/sll.1998.5.2.159 

Muschalik, J. (2018) Threatening in English: A Mixed Method Approach. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins. https://doi.org/10.1075/pbns.284 

Selvom adverbielle ledsætninger traditionelt er blevet anset for universelle syntaktiske øer, har det dog vist at det er muligt, i varierende grad, at ekstrahere fra dem i de fastlandssskandinaviske sprog, såvel som i engelsk. Acceptabiliteten af en sådan ekstraktion afhænger af en række forskellige faktorer, herunder typen af adverbiel sætning, typen af ekstraktion og kontekst. Baseret på resultater fra tidligere studier af dansk og engelsk, hvor stimuli har været på skrift, udførte vi en acceptabilitetsundersøgelse (7-punkts Likert-skala) af ekstraktion fra tre forskellige adverbielle sætningstyper med talt stimuli: betingelsessætninger indledt med hvis, tidsadverbialer med når og årsagssætninger med fordi. Vi ville undersøge om acceptabiliteten afhænger af modaliteten (talt vs. skriftligt). Vi brugte AI til at generere vores stimuli baseret på vores tidligere studier. Vores hypotese var at sådanne ekstraktioner ville være mere acceptable i talesprog end i skriftsprog. Resultaterne både bekræfter og udfordrer vores tidligere forsøg. 

Vi vil i vores oplæg præsentere planerne for etableringen af det Carlsberg-støttede Corpus of Danish Digitally Mediated Interaction. Formålet med korpusset er tilvejebringe et stort, bredt sammensat og tilgængeligt datamateriale til undersøgelser af interaktion på danske sociale medier. Korpusset sammensættes af data fra platformene Hestenettet, Twitter, Facebook, Reddit og Messenger, og fra en periode på flere årtier. Vi vil i oplægget fokusere på metodologiske udfordringer ved dataindsamling og -behandling, og vi vil præsentere og diskutere det XML-format der er valgt til at strukturere vores data. Formatet følger Text Encoding Initiative (TEI)-standarden, som for ganske nylig er blevet opdateret med et modul til håndtering af computermedieret kommunikation (CMC). Endelig vil vi præsentere vores overvejelser i forhold til søgning/visning og tilgængeliggørelse af korpusset. Korpusset vil åbne en række nye forskningsmuligheder, herunder systematiske sammenligninger på tværs af forskellige digitale platforme og datadrevne undersøgelser af blandt andet karakteristiske grammatiske strukturer, fx construction mining. 

I en periode fra 1957 og frem til ca. 1984 blev der under det daværende Institut for Navneforskning på Københavns Universitet med mellemrum foretaget optagelser af stednavnes udtale med lokalkendte personer med lokalt præget udtale i store dele af landet. Samlingen omfatter omkring 365 timers optagelse med omkring 350 talere fordelt på 189 spolebånd og 173 kassettebånd. 

Formålet med optagelserne var at optage og dermed bevare autentiske lokale udtaler af stednavne, men efterhånden som først spolebåndoptagere og siden kassettebåndoptagere gik ud af almindelig brug har optagelserne i mange år i praksis ikke være tilgængelige.  

For at puste nyt liv i samlingen blev det besluttet at digitalisere optagelserne. Den proces er ved at være afsluttet og dermed er grunden lagt for at gøre denne samling af historiske optagelser af stednavne til et nyttigt aktiv i den videre forskning i danske stednavnes tolkning, og i formidlingen af navnenes udtale. 

I foredraget vil vi præsentere samlingen og dens tilblivelseshistorie, beskrive processen med at digitalisere materialet og illustrere hvordan materialet kan gøres mere tilgængeligt bla. ved hjælp af transskriptioner genereret med Whisper. 

Stedet har altid spillet en central rolle i dialektforskning. Tidligere dialektforskning har behandlet sted som afgørende for sprogbrug i den forstand, at den byggede på antagelser om – og også viste – at folk fra forskellige stedet taler forskelligt. Nyere sociodialektologi har imidlertid vist, at sprogbrugere kan have forskellig tilknytning til forskellige steder, og at disse tilknytninger betyder noget for, hvordan de taler. Den generelle observation er, at sprogbrugere med stærk tilknytning til et sted bruger flere træk, der associeres med stedet, end dem med svagere tilknytning gør. 

Dette er grundlæggende en kvantitativ observation og tre væsentligt spørgsmål for dialektforskningen må derfor være, hvordan vi kan sætte tal på: 

1. Stedstilknytningens styrke 

2. Omfanget af lokalt sprogbrug 

3. Og sammenhængen mellem de to 

Flere nyere studier (fx Monka et al. 2020; Carmichael 2023) har håndteret dette på følgende måde: Sprogbrugere gives en række point på baggrund af nogle spørgsmål, der vurderes som relevante for deres stedstilknytning. Disse point lægges sammen, hvilket giver en overordnet, lokalt relevant skala for graden af stedstilknytning. Omfanget af lokalt sprogbrug kvantificeres ofte ved at opgøre i procent, hvor mange lokale versus ikke-lokale tilfælde af bestemte træk der optræder i sprogbrugerens tale. Efterfølgende bruges målet for sprogbrugeres stedstilknytning som uafhængig variabel i en række regressionsmodeller hver med en procentuel opgørelse af et bestemt lokalt træk som afhængig variabel. 

I dette oplæg identificeres to problemer med denne tilgang. For det første antager de tidligere studier, at informanternes stedstilknytning uproblematisk kan gengives i ét tal. For det andet undersøges enkelte sproglige træk i isolation, selvom vi ved fra tidligere studier, at mening skabes i kombinationen af træk (fx Eckert 2008 og Pharao et al. 2014). 

I oplægget viser vi med udgangspunkt i 28 unge sønderjyders sprogbrug i samtale med hhv. en standard- og dialekttalende interviewer (Monka og Hovmark 2016), hvordan redskaber fra den eksplorative dataanalyse (Husson et al. 2017) kan bruges til at kvantificere styrken af sammenhængen mellem forskellige variable. Konkret finder vi, at de unges stedstilknytning indeholder flere dimensioner, som må forstås uafhængigt af hinanden, og ikke uproblematisk kan sammenlægges i ét mål. I forhold til sprogbrugen viser vi, hvordan vi med to mål kan generalisere over hhv. alle målte sproglige træk og graden af kodeskift. På den måde kan vores analyse give et mere solidt indblik i sammenhængen mellem stedstilknytning og sprogbrug. 

Referencer 

Carmichael, Katie. 2023. Locating place in variationist sociolinguistics: Making the case for ethnographically informed multidimensional place orientation metrics. Journal of Linguistic Geography 11(2): 65-77. 

Eckert, Penelope. 2008. Variation and the Indexical Field. Journal of Sociolinguistics. 12(4): 453-476. 

Husson, François, Sebastian Lê & Jérôme Pagès. 2017. Exploratory Multivariate Analysis by Example Using R. Chapman & Hall 

Monka, Malene, Pia Quist, & Astrid Ravn Skovse. 2020. Place attachment and linguistic variation: A quantitative analysis of language and local attachment in a rural village and an urban social housing area. Language in Society 49(2): 173-205. 

Monka, Malene & Henrik Hovmark. 2016. Sprogbrug blandt unge i Bylderup anno 2015. Danske Talesprog. 16:73-114 

Pharao, Nicolai, Marie Maegaard, Janus Spindler Møller & Tore Kristiansen. 2014. Indexical Meanings of [S+] among Copenhagen Youth: Social Perception of a Phonetic Variant in Different Linguistic Contexts. Language in Society 43: 1-31. 

Dansk i Sydslesvig er mangfoldigt, da det ikke kun omfatter standarddansk, men også kontaktvarieteten sydslesvigdansk. Hidtil er sydslesvigdansk kun blevet dokumenteret anekdotisk (Kühl 2015). Min ph.d.-afhandling (Goll u.u.) er den første indsamling af repræsentative indirekte sprogdata gennem to undersøgelser med hhv. 144 og 100 informanter, baseret på en modificeret dialektologisk metode inspireret af tyske dialektstudier som fx Syntax hessischer Dialekte. Mine data viser, hvilke (morfo)syntaktiske træk, som er blevet beskrevet som typiske for sydslesvigdansk (fx Pedersen 2000), informanter forventer, at andre talere af sydslesvigdansk producerer. Disse strukturer beskrives ved hjælp af Diasystematisk Konstruktionsgrammatik (DCxG; Höder 2012, 2018), som muliggør modelleringer af kognitivt plausible flersprogede konstruktionsnetværk. 

I mit oplæg vil jeg (i) give indsigt i den modificerede dialektologiske metode, som potentielt kan overføres til andre lingvistiske studier, og (ii) demonstrere, hvordan flersprogede sprogdata kan modelleres kognitivt plausibelt med DCxG. 

Litteratur 

Goll, Sabrina. Under udgivelse. Südschleswigdänisch. Eine strukurelle Bestandsaufnahme aus dialektologischer Perspektive. Kiel: Universitätsverlag Kiel. 

Höder, Steffen. 2012. Multilingual constructions: a diasystematic approach to common structures. I Kurt Braunmüller & Christoph Gabriel (red.), Multilingual individuals and multilingual societies (Hamburg studies on multilingualism 13), 241–257. Amsterdam, Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. 

Höder, Steffen. 2018. Grammar is community-specific: Background and basic concepts of Diasystematic Construction Grammar. I Hans C. Boas & Steffen Höder (red.), Constructions in Contact: Constructional perspectives on contact phenomena in Germanic languages (Constructional Approaches to Language 24), 37–70. Amsterdam, Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. 

Kühl, Karoline H. 2015. South Schleswig Danish: Caught between privileges and disregard. I Rudolf Muhr & Dawn Marley (red.), Pluricentric Languages: New Perspectives in Theory and Description (Oesterreichisches Deutsch – Sprache der Gegenwart), 243–256. Wien: Peter Lang. 

Pedersen, Karen M. 2000. Dansk sprog i Sydslesvig: Det danske sprogs status inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Aabenraa: Institut for grænseregionsforskning. 

To steder i retskrivningsreglerne (Retskrivningsordbogen 2012) omtales det at præteritum participium anvendt som adjektiv kan bruges i ental skønt det som participiet lægger sig til, er i flertal: Dels i § 33.2.b, der omhandler brugen af præteritum participium efter hjælpeverberne være og blive, dels i § 35.2, der generelt handler om brugen af adjektiver dannet af præteritum participium. I § 33.2.b bliver man oplyst om at ubøjet form (svarende til ental) er almindelig sprogbrug uanset om der er tale om en handling eller tilstand, og desuden at ”[u]bøjet form er helt almindelig når præteritum participium indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition”. I § 35.2 gentages dette sidstnævnte – at ”[n]år sådanne adjektiver [adjektiver der er dannet af participier, ASH] indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, er det dog helt almindeligt at bruge ubøjet form i alle tilfælde”. 

I mit oplæg fremlægger jeg en undersøgelse af denne omtalte almindelighed: Hvor almindeligt er det rent faktisk at anvende ubøjet form i faste forbindelser med en efterfølgende præposition i moderne skriftligt dansk? I de eksempler der skal vise ”almindeligheden” ved ubøjet form, finder man følgende seks participier + præpositioner: beregnet til, henrykt over, indstillet på, irriteret over, nødsaget til og uinteresseret i. I Dansk Sprognævns korpus, Korp, undersøger jeg i de landsdækkende aviser fra 2022 og 2023 hvor udbredt den ubøjede form af netop disse participier i forbindelse med netop disse præpositioner er når referenten er i flertal. 

Referencer 

Retskrivningsordbogen (2012) = A.Å. Jervelund, J. Schack, J.N. Jensen, M.H. Andersen: Retskrivningsordbogen. 4. udgave. København: Alinea. 

I de seneste år er der skrevet meget om kasusvariation i nyere dansk, men det er vist ikke lykkedes nogen at tegne et sammenhængende billede af de strukturer der ligger bag variationen. Det vil jeg så prøve. 

Kasusstrukturer som kendt fra ældre nordisk og moderne tysk er bygget indeksikalsk op. Kasusformen er indeks for valensbæreren (verbalstamme, adjektivstamme eller adverbialstamme), det vil sige at man skal til valensbæreren for at finde ud af om en fx dativform er Recipient (argument 3) eller Eksperient (argument 2). 

I nutidigt dansk er kasus symbolsk, med fast indholdsform: anaforisk subjekt (nominativ) i modsætning til alle andre 1.grads funktioner (der er i oblik form).  

Jeg vil argumentere for at de klassiske problemer med oblik form i subjekter alle sammen kan forstås som en ændring af indeksikaliteten til en relation internt i nominale led, altså til funktioner mellem 2.grads led. Eksempler er:  

(1) Ole og mig er blevet noget ældre 

(2) Hende den lille rødhårede pige venter på Søren Brun 

(3) Jeg tror ham derovre pusher 

Oblik form er indeks for en ledstørrelse (kursiveret) der er nødvendig for at bestemme nominalets referent.  

Derimod er problemet hun er mindre end mig/jeg et rent problem på 1.grads niveau og dermed et symbolsk semiotisk valg. 

Når ord lånes ind i et andet sprog, tilpasses deres fonologiske struktur typisk til importsproget, men nogle gange tilpasses bestemte fonologiske aspekter af låneord ikke, selvom disse er i strid med importsprogets fonologi. Sådan en mangel på tilpasning er stærkt udbredt i dansk indlån af mange engelske ord. For eksempel bryder ord som app, snack, gangster, team, groove, whiskey og hash på forskellige måder med den fonologiske struktur i hjemlige danske ord.  

Jeg præsenterer mine første spæde spadestik i bestræbelsen på at undersøge hvilken rolle engelske indlån som app, snack, team, groove, whiskey og hash spiller i dansk fonologi. Tilhører de samme fonologiske system som hjemlige danske ord eller bør de tilskrives en særskilt låneordsfonologi? Ved hjælp af data fra Global Anglicism Database Network, har jeg konstrueret en liste over de engelske indlån der indeholder de relevante fonologiske strukturer. Derefter har jeg udtrukket frekvenserne på disse ord i daTenTen20. Med udgangspunkt i disse tal, diskuterer jeg hvor meget disse strukturer fylder i dansk fonologi, og hvad man kan uddrage af den slags frekvensbetragtninger.

Sammenhængen mellem forekomsten af det prosodiske fænomen stød og placeringen af den betonede stavelse i et ord er længe blevet påpeget i fremstillinger om stødet og dets distribution (Hansen 1943, Andersen 1958, Jacobsen 1985, Basbøll 2005, Itô & Mester 2015, Goldshtein 2023). Basbøll (2005) sammenfatter en del af sit ikke-stød princip (for monomorfematiske ord) til at næstsidste stavelse ikke har stød, hvorimod andre stavelser med betoning (næst-næstsidste eller sidste) har stød, hvis stavelsens lydstruktur tillader det (dvs. har en lang vokal eller en kort vokal fulgt at en sonor konsonant). 

I dette oplæg præsenteres et nyt studie (Høeg, i tryk), hvor formålet er at undersøge hvordan talere generaliserer forekomsten af stød i relation til betoningens placering i monomorfematiske nonsensord. Basbølls (2005) ikke-stød princip omformuleres til tre prædiktioner, som bliver testet: nonsensord med betoning på sidste stavelse vil blive udtalt med stød, nonsensord med betoning på næstsidste stavelse vil blive udtalt uden stød og nonsensord med betoning på næst-næstsidste stavelse vil blive udtalt med stød. De tre prædiktioner bliver testet på totalt 336 forskellige nonsensord, som bliver læst højt af 10 talere fra København. En af talerne blev ekskluderet fra resultatet.  

Resultatet stemmer overens med prædiktionen for nonsensordene med betoning på sidste stavelse, hvor 97 % blev udtalt med stød, samt for nonsensordene med betoning på næstsidste stavelse, hvor 89 % blev udtalt uden stød. For nonsensordene med betoning på næstsidste stavelse har talerne dog også en tendens til at udtale nonsensord som slutter på -el med stød. 

Resultatet stemmer ikke overens med prædiktionen for nonsensordene med betoning på næst-næstsidste stavelse. Kun 30 % af disse nonsensord udtales med stød. Talerne i dette studie generaliserer altså ikke sammenhængen mellem betoning på næst-næstsidste stavelse og stød til ukendte ord. 

Litteratur 

Andersen, Poul. 1958. Fonemsystemet i Østfynsk. København: Schultz. 

Basbøll, Hans, 2005: The phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press. 

Goldshtein, Yonatan. 2023. Outline of a Prosodic Theory of Stød. PhD, Aarhus universitet. 

Hansen, Aage. 1943. Stødet i dansk. København: Munksgaard. 

Høeg, Annika. I tryk. Stød and Stress Location in Danish: A Nonce Word Study. I: Nordic Journal of Linguistics. 

Itô, Junko & Armin Mester. 2015. The perfect prosodic word in Danish. I: Nordic Journal of Linguistics 38.1, 5–36. doi: 10.1017/S0332586515000049. 

Jacobsen, Per Schelde. 1985. A Treatise on the Danish ”Stød”. PhD, City University of New York. 

I (1) fungerer eftertænksom (sammen med de andre ord i paratagmet) som et frit prædikativ, dvs. ad-nominalt som en karakteristik af referenten læseren, og det kongruerer med denne referent ved at stå i fælleskøn singularis. I (2) fungerer eftertænksomt adverbielt; det karakteriserer verbalhandlingen, altså måden noget bliver sagt på. 

(1) [om en journalist der er dygtig til at skrive portrætter] .. kunsten først at analysere og derefter at beskrive et menneske, så læseren sidder oprørt, rørt, eftertænksom og beriget tilbage.  

(2) »Han fik os til at vågne op», siger hun eftertænksomt.  

Frie prædikativer har en være-relation til en referent; mådesadverbialer har en gøre-relation til verbalhandlingen. I en sætning som den i overskriften er det dog svært at se en gøre-relation, en være-relation er langt mere oplagt. Ikke desto mindre finder man let temmelig mange autentiske sætninger hvor ordformen ensomt ikke kongruerer med en referent, jf. overskriften.  

I mit oplæg vil jeg præsentere forskellige forslag til hvordan -t-former som den nævnte kan analyseres, dels en morfologisk, dels en informationsstrukturel. Analyserne er baseret på indsigter i værkerne på nedenfor. 

Hansen, E. & L. Heltoft (2011). Grammatik over det danske sprog. København & Odense: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Syddansk Universitetsforlag. 

Jensen, E. S. (2010). Selv-studier. Ny forskning i grammatik 17, 47-65. 

Jensen, E.S. & J. Schack (2023). Ubøjede adverbier uden og med -t og historien bag. Ny forskning i grammatik 30, 57-73. 

Nølke, H. (1996). Det attributive adjektivs stilling på fransk. Ny forskning i grammatik 3, 49-83. 

Togeby, O. (1993). Praxt. Århus: Aarhus universitetsforlag. 

Dette studie undersøger fonetisk tilpasning i interaktioner mellem talere i Jelling og Hjørring. Mens de sidste årtiers studier har afdækket de større mønstre og processer i sprogforandring, samt hvordan disse afspejler sig i individers sprog og sprogholdninger, har der ikke været megen fokus på hvordan sproget forandrer sig direkte i interaktioner mellem talere, og om disse afspejler overordnede mønstre. 

Med udgangspunkt i akkommodationsstudier anvender dette studie to mål til at undersøge akkommodation på ord-niveau; et akustisk og et perceptuelt. Det akustiske mål bruger såkaldte amplitude envelopes (Lewandowski, 2012) til at sammenligne den akustiske lighed mellem to lyde, mens det perceptuelle mål består af lyttervurderinger af ligheden mellem udtalerne indsamlet vha. et AXB-studie (n=68) (Goldinger, 1998). Ordene der sammenlignes, er fra en map task udviklet til undersøgelsen. Øvelsen består af to kortsæt og en ordliste der oplæses før og efter øvelsen. Deltagerne (n=14) er lærerstuderende på University Colleges i Hjørring og Jelling som har deltaget i optagelser umiddelbart efter studiestart og igen et år efter. 

Resultaterne af den akustiske undersøgelse viser at talerne generelt er mere ens når de taler sammen, end når de læser op, men der findes kun tegn på konvergens hos et talerpar. Den perceptuelle undersøgelse viser at lyttere generelt vurderer talerne som mere ens efter endt interaktion, og at de mandlige talere oftere vurderes at tilpasse sig deres partner end de kvindelige. Der er desuden individuelle og regionale forskelle på hvem der vurderes at tilpasse sig. Resultaterne peger på at lyttere vurderer lydlig lighed på andre parametre end hvad et mål som amplitude envelopes (og andre akustiske mål) kan indfange.  

Den argentinadanske del af Corpus of American Danish (en del af LANCHART) viser udeladelse af subjektspronomener, hvor danmarksdansk kræver et subjektspronomen, fx dér kunne de ikke tale andet [end dansk] deromkring da Ø begyndte at gå i skole. Den afvigende udeladelse af subjektspronomener har et beskedent omfang (46 forekomster) både i forhold til korpussets størrelse og i forhold til 342 forekomster af standardsvarende udeladelse af subjektspronomener. Argentinadanskernes dominante sprog er spansk. Udeladelsen er derfor ikke overraskende som et resultat af sprogkontakt. Forekomsterne er dog principielt interessante, fordi talrige studier viser arvesprogstaleres tilbøjelighed til at ’overproducere’ pronomener frem for at udelade dem (fx i spansk som arvesprog). Analysen af det argentinadanske datasæt ift. sproglige aspekter viser både en udvidelse af standarddanske normer og en overførsel af spanske syntaktiske normer.  Resultaterne lægger op til en præcisering af de kommunikative kontekster i danmarksdansk, hvor udeladelse af subjektspronomen er acceptabelt.  

Når der i uddannelsesforskning diskuteres hvilken rolle sprog spiller for ulige adgang til positioner som gode elever, er der ofte fokus på at elever kan have et andet sprog med hjemmefra end det der forventes af lærerne i skolen. I nyere didaktisk gymnasieforskning er det blandt andet blevet fremhævet af Ulriksen et al. (2007, 2009) at elever hvis forældre ikke har gået i gymnasiet kan have svært ved at forstå det faglige og ’førfaglige’ sprog der bruges af de akademisk uddannede lærere, og at sproget derfor kan udgøre en barriere for at klare sig godt i gymnasiet for disse elever. 

I dette oplæg ser jeg nærmere på artikulerede og praktiserede sprogideologier hos lærere og elever på et sjællandsk gymnasium. Dataene stammer fra et større etnografisk feltarbejde hvor jeg har fulgt elever og lærere i og uden for undervisningen, foretaget interview og indsamlet optagelser af særligt klasserumsinteraktioner. På baggrund af analyser af metasproglige kommentarer i interview og klasserumsinteraktioner viser jeg hvordan sprogideologier og -praksisser ikke kun skaber en barriere fordi nogle elever ikke forstår eller kan reproducere lærernes ’akademiske sprog’. Særligt elevernes autenticitetsideologier kan være med til at skabe barrierer for deres egne og deres klassekammeraters muligheder for at tale på den måde der forventes eller anerkendes af lærerne og derigennem konstruere positioner som gode elever (Larsen 2022; Larsen 2024).  

Larsen, A. (2022). Ideologies of language and authenticity in the construction of educational identities. Working Papers in Urban Language & Literacies (305)  

Larsen, A. (2024). Speaking like a ‘good student’: Norms and deviations in contemporary upper secondary education in Denmark. In P. Quist & N. Pharao (eds.) Language outside the norm in Journal of Nordic Linguistics. Cambridge University Press 

Ulriksen, L., Murning, S., & Ebbensgaard, A. B. (2009). Når gymnasiet er en fremmed verden: Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte. Samfundslitteratur.  

Ulriksen, L., Murning, S., Ebbensgaard, A. B., & Simonsen, B. (2007). Fra gymnasiefremmed til student – større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer. Gymnasieskolernes Lærerforening. 

I dansk kan adjektiver bl.a. forstærkes af (i) præfikser som pisse-, mega-, smadder- og af (ii) ord som fucking og sygt, fx pissegod og fucking bange. Sådanne forstærkere forstærker typisk ikke kun graden af noget, men er også ekspressive og markerer talerens holdning. 

Et vigtigt træk ved forstærkere er at de ofte udskiftes – i modsætning til andre sproglige elementer. Indenfor kort tid kommer der nye forstærkere til som udskifter ’gamle’ forstærkere (se fx Fjeld 2020). 

I dette foredrag undersøger vi brugen af forstærkere i to reality-tv-programmer med unge deltagere, som er sendt med knap 20 års mellemrum, nemlig Big Brother (fra 2001) og Ex on the beach (fra 2018-2019). Hovedformålene med undersøgelsen er (i) at finde ud af hvilke forstærkere der er forsvundet, og hvilke der kommet til, og (ii) at tidsfæste hvornår hvilke forstærkere har været populære. Hvad tidsfæstningen angår, kan opslagsværker som fx ordbøger ganske vist oplyse om hvornår en given form først er belagt, men ikke om denne form var hyppig på et givet tidspunkt. Vi vil desuden komme ind på vanskelighederne ved at definere forstærkere som sprogligt fænomen (jf. også Becker-Christensen & Basbøll 2023). 

Referencer 

Becker-Christensen, Christian & Hans Basbøll (2023): det her røvsyge møgvejr: Ekspressive orddannelser i dansk med særligt henblik på konventionaliseret emfatisk tryk i adjektivkomposita. Danske Studier 62–103. doi:10.7146/danskestudier.vi2023.146736. 

Fjeld, Ruth Vatvedt (2020): Helt sjukt å være så jævlig god. Bruk av adjektivforsterkere i moderne norsk. Bauta: Janne Bondi Johannessen in memoriam, Oslo Studies in Language 11(2). 113–133. doi:10.5617/osla.8493. 

I dette foredrag undersøger jeg hvad man kalde Vores Vejrs diskursgrammatik.  

Udsendelsesrækken Vores Vejr er en del af DR TV’s vigtige aftenprogramflade idet det efterfølger DR’s tv-avis, DR TVA, kl. 18.30 og forudgår Aftenshowet. En typisk Vores Vejr-udsendelse er struktureret omkring tre indholdselementer: en afrapportering af hvordan vejret i Danmark har været, ’døgnets vejr’, en pædagogisk tilrettelagt redegørelse for et aktuelt meteorologisk fænomen og en forudsigelse af vejret, femdøgnsprognosen. Dette formidles af en ’vejrvært’ i studiet. Herudover kan der være to journalistiske indslag, som oftest i form af vejr- eller klimarelaterede danske og internationale nyheder eller historier, og der bringes tillige udvalgte seerfotos af vejrfænomener.  

Indholdet i den studiebaserede del af udsendelsen formidles gennem den talesproglige kanal og visuelt vha. grafik, fx vejrkort, og vejrværtens fysiske fremtoning. Det skriftsproglige element er ret begrænset. Talesproget i Vores Vejr er uden tvivl planlagt, fx er det nøje koordineret med den detaljeprægede grafik, og det er udpræget monologisk og emnemæssigt sagligt og bundet (jf. Jensen 2014). Det er indlysende at sproget indholdsmæssigt er forberedt, men den faktiske sproglige udformning herunder den syntaktiske udformning forekommer mere spontan, eller naturlig, om man vil. Oplæst (fra en prompter) er det i hvert fald ikke, ifølge en af vejrværterne: https://www.dr.dk/nyheder/vejret/kom-med-bag-skaermen-ved-dr-vejret. 

I min diskursgrammatiske tilgang (jf. Renkema & Schubert 2018 og Johnstone 2019) ser jeg på den sproglige udformning af de tre typiske indholdselementer som de udfolder sig i otte udsendelser med fire forskellige vejrværter. Jeg ser i foredraget nærmere på de syntaktiske særpræg og kodningen af informationsstrukturen, og jeg viser eksempler på de prosodiske og paralingvistiske signaler vejrværterne anvender, bl.a. et genkommende ’smask’ der synes at indikere emneskift, pausering og emfatisk tryk. Jeg vil i min diskussion af resultaterne komme ind på hvilke træk der kan siges at være genredefinerende og dermed genkendelige i andre former for vejrudsigter, og hvilke træk der snarere kan relateres til den særlige mundtlighedsbåret formidlingsopgave vejrværterne i Vores Vejr har.  

Litteratur 

Jensen, Eva Skafte. 2014. Tale er tale; skrift er skrift. Nys, Nydanske sprogstudier 46, 11–38. https://doi.org/10.7146/nys.v46i46.17523. 

Johnstone, Barbara. 2019. Discourse analysis (3. udg.). Wiley-Blackwell. 

Renkema, Jan & Christoph Schubert. 2018. Introduction to discourse studies. John Benjamins. 

Sprogforskningen har (haft) en tendens til at overse kroppen og behandle sprog som et autonomt system. Vi mangler en forståelse af, hvordan kropslige processer forbundet med følelser påvirker sociale mønstre i sprogbrug. Derfor undersøger vi de fonetiske konsekvenser af følelsestilstande, og tester, om udtryk for forskellige slags affekt resulterer i systematiske og forudsigelige akustiske resultater, som igen forbindes med socialt betydningsfuld udtalevariation. I eksperimentet bliver deltagerne parret med en confederate, som uden deltagernes vidende er blevet hyret til at variere graden af ​​samarbejdsadfærd i udførelsen af ​​opgaven. Derved kan vi inducere forskellige følelsesmæssige reaktioner hos deltagerne, og undersøge konsekvenserne for ansigtsbevægelser og udtale. Her sætter vi fokus på resultater for de danske deltagere. Foreløbige analyser viser variationsmønstre i fortungevokaler som en funktion af følelser, men også variation der ikke entydigt kan forbindes direkte til ændringer i ansigtsudtryk. Vi vil diskutere, hvordan disse resultater bidrager til vores forståelse af kroppens rolle i sproglig variation. 

Det er uklart hvordan det bløde d udtales. Lyden transskriberes typisk med symbolet [ð], som angiver en stemt dental frikativ, selvom der er konsensus i litteraturen om at det faktisk er en halvvokal. På det seneste har det bløde d spillet en stor rolle i debatten om hvad der er den mest optimale måde at transskribere dansk fonetisk, i hvilken forbindelse Schachtenhaufen (2023) har foreslået notationen [ɤ].  

Denne præsentation behandler udtalen af det bløde d både akustisk og artikulatorisk. Undersøgelsen har indtil videre fire deltagere. Vi har undersøgt tungens stilling og bevægelse i løbet af det bløde d ved hjælp af elektromagnetisk artikulografi (EMA), hvor sensorer placeres på taleres tunger og disse sensorers placeringer spores i tre dimensioner mens talerne læser en række konstruerede sætninger højt. Samtidig optages lyd i høj kvalitet. Hidtige resultater viser at hele tungen ligger meget lavt i munden i løbet af det bløde d, at tungespidsen er fremskudt men uden at nærme sig alveolarranden, og at tungens sider bøjes opad. Selvom det bløde d akustisk minder om en mellemhøj bagtungevokal, udtales lyden altså ikke sådan, hvilket taler imod notationen [ɤ].  

Litteratur 

Schachtenhaufen, Ruben. 2023. Utilpasset IPA. Danske Studier 2023, 21–63. 

I dette oplæg vil vi præsentere forskningsprojektet Når dansk bliver til, som er finansieret af Velux Fonden. Det overordnede formål med projektet er at udvikle en online læringsressource, der skal understøtte udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence i undervisningen i dansk som andetsprog for voksne migranter. Ressourcen indeholder på den ene side beskrivelser af centrale kulturelle nøglebegreber og kommunikationsnormer i et helt simpelt og let-oversætteligt sprog, som vi kalder minimaldansk. På den anden side indeholder den læringsaktiviteter, som er relateret til disse beskrivelser. På den måde ønsker vi at gøre komplicerede, kulturspecifikke og svært oversættelige ord og kommunikationsnormer tilgængelige for kursisterne allerede på et relativt tidligt stadie af deres danskundervisning. En af de centrale antagelser for projektet er, at beskrivelserne af ord og kommunikationsnormer kan åbne et vindue ind i de kulturelle logikker, tankegange og værdier, som man kan støde på og undres over, hvis man er ny i Danmark. Det er også et forsøg på at synliggøre den ”usynlige kultur”, så underforståede og taget-for-givne praksisser bliver mere gennemsigtige. 
I oplægget vil vi fortælle om projektets metoder, give eksempler på de ovenfornævnte beskrivelser af kulturelle nøgleord og kommunikationsnormer, og præsentere en mere overordnet status på projektets udvikling samt de næste skridt.  

Tekster involverer flertydigheder på mange niveauer: leksikalsk, syntaktisk, semantisk og pragmatisk. Jeg vil argumentere for at entydiggørelse primært opnås ved situering. Det vil sige ved at modtageren forstår ytringer ved reference til genstande og handlemuligheder i talesituationen og den omtalte situation. 

I verballøse kortformer som dem der er i fokus her, er der ikke noget valensbærende led og ingen entydig topologi. Derfor er ytringen oftest syntaktisk, semantisk og pragmatisk flertydig. Der er ingen entydig markering af syntaktiske afhængigheder og semantiske roller og heller ikke af ytringens illokutionære kraft. 

Pragmatisk entydiggørelse drejer sig især om tilskrivning af reference og illokutionær kraft ved situering, men også kohæsion, kohærens og implikatur, og den har betydning for entydíggørelse på de lavere niveauer.  

Semantisk og syntaktisk drejer det især om tilskrivning af semantiske roller til de tilstedeværende led og om at forstå de syntaktiske afhængigheder mellem dem. Leksikalsk om valg mellem forskellige betydninger af homonymier og polysemiske udtryk. 

Sætningsadverbialer antages normalvis kun at kunne modificere ét led, og eftersom de både kan placeres i hovedsætninger og ledsætninger, kan det samme adverbial føre til to forskellige tolkninger, afhængigt af hvor i sætningen det står, fx: 

1. Hun sagde ikke, hun elskede ham. 

2. Hun sagde, hun ikke elskede ham. 

Normalvis anses fænomenet Neg Raising, hvor en sætningsnegation i matrixsætningen forstås i den indlejrede sætning, som den eneste undtagelse til denne regel. Nyere forskning tyder dog på, at en lignende proces kan være tilgængelig for andre sætningsadverbialer, selvom der endnu hersker uenighed om de specifikke omstændigheder, der tillader dette. Sætninger som: 

Vi håber hverken der er nogen der vil genere Ole eller Peter (Hansen 2000, 77) 

Bliver fremsat som tilfælde af et fænomen bl.a. kendt som Adverb Raising (AR), hvor et adverbial i hovedsætningen bliver forstået som beskrivende ledsætningen. 

Jeg har undersøgt AR vha. KorpusDK, for at klarlægge ikke bare om adverbialer kan være mobile, men også under hvilke forhold. Heraf forekommer det, at ikke alle adverbialer har friheden til at være mobile, og at begrænsningen af dem er betinget af både syntaks, semantik og processering. 

Referencer 

Hansen, Erik. 2000. ‘Anteponeret adverbial’. Ny forskning i grammatik, nr. 7 (Oktober). https://doi.org/10.7146/nfg.v8i7.23954. 

Når man skal beskrive et sprogs vokaler, er det almindeligt at sammenligne sprogets vokaler med Daniel Jones 18 kardinalvokaler (Jones 1917). I beskrivelser af dansk fonetik (fx Grønnum 1998, Petersen m.fl. 2021) placeres de danske vokaler typisk som i figur 1. Med denne indplacering af vokalerne er der flere fonetiske symboler der i traditionel dansk lydskrift omdefineres en smule; for at få plads til alle de danske vokaler, bruger man fx [ɛ] i [hɛst] hest, selvom [e] ifølge skemaet er mere præcist, og [ɒ] i [spɒːt] sport, selvom [ɔ] synes mere passende. 

Det er imidlertid velkendt at et sprogs vokaler ændrer sig over tid, og spørgsmålet der stilles her, er om den traditionelle placering og beskrivelse af de danske vokaler stadig er adækvat, eller om der kan findes en mere passende placering og tilsvarende passende fonetisk notation af vokalerne. Spørgsmålet søges besvaret gennem både en perceptionsundersøgelse og akustiske mål af moderne danske vokaler. Resultaterne indikerer at placeringen af de danske vokaler i kardinalvokalskemaet bør opdaters, men at de danske vokaler i overordnede træk nu ligger tættere op ad de kardinalvokaler som den fonetiske notation implicerer, så behovet for at ændre den fonetiske notation er beskedent. De danske vokaler har med andre ord bevæget sig tættere på den lyd som den fonetiske notation implicerer. 

Figur 1. Daniel Jones’ kardinalvokaler til venstre, de danske vokaler til højre. Fra https://denstoredanske.lex.dk/kardinalvokaler 

Litteratur 

Catford, J.C. 2001. A Practical Introduction to Phonetics (2. udgave). Oxford University Press. 

Grønnum, N. 1998. Fonetik og Fonologi - Almen og Dansk (1. udgave). Akademisk Forlag. 

International Phonetic Association. 1999. Handbook of the International Phonetic Association. Cambridge. 

Jones, Daniel (1917). An English Pronouncing Dictionary. Dent. 

Juul, H., N. Pharao, J. Thøgersen. 2016. Moderne danske vokaler. Danske Talesprog 16, s. 35-72. 

Lindsey, G. 2013. The Vowel Space. [https://www.englishspeechservices.com/blog/the-vowel-space/, besøgt 2/9-2024] 

Petersen, J.H., H. Juul, N. Pharao, M. Maegaard. 2021. Udtalt. Samfundslitteratur. 

Schachtenhaufen, R. 2023. Ny dansk fonetik. Modersmål-Selskabet. 

I en OL-artikel i Politiken citeredes Lind i juni i år for at glæde sig over ”ikke bare [at] vinde, men faktisk komfortabelt, virkelig tørre gulv med modstanderen” (Politiken, 30.6.2024). Hos Sørensen (1995: 128) beskrives dette oversatte idiom eller oversættelseslån med et eksempel fra 1979, faktisk som hørende til de ”rigtig brutale” under kategorien ”Mest fjender”. I 1979 ’tørrede’ man godt nok ikke gulv med modstanderen, men ’vaskede’ det. En sådan tillempning kan også iagttages ved ’sidde på hegnet’, som i 1985 var et ’gærde’ (Sørensen 1995: 127); jf. dog også eksempel fra 1991 (jf. også dsn.dk/ordbog/noid/sidde_paa_hegnet/). Førstnævnte vending blev optaget i DDO i 2014, den anden i sidste opdatering i juni i år. Ved siden af oversættelseslånene eksisterer der om ikke semantisk fuldækvivalente pendanter, så dog nærsynonyme vendinger, som ’feje/slå af banen’ og ’være i syv sind’. Alligevel har de to fraselån altså overvundet døgnfluestadiet. Oversættelseslån er et velbeskrevet emne på dansk (jf. bl.a. litteratur nedenfor), men Andersen (2020: 19) peger med reference til Gottlieb (2012) på, at ”[man ser] en stigning i antallet af oversatte fraser”. På den baggrund har undersøgelsen til formål at vinde mere indsigt i, hvilke faktorer der motiverer fraselån. Metodisk kombineres en korpusundersøgelse af 7 evt. kun potentielle, nyere lån i pressetekster (Infomedia 1990-2024) med en mindre spørgeskemaundersøgelse.   

Andersen, Margrethe Heidemann (2020): Engelske lån i dansk: Nice to have eller need to have? Nydanske Sprogstudier NyS 58, 9-37. 

Gottlieb, Henrik (2012): Phraseology in flux: Danish Anglicisms beneath the surface. C. Furiassi, V. Pulcini & F. Rodriguez Gonzáles (red.), The Anglicization of European Lexis, 169-198. Amsterdam: John Benjamin Publishing Company.  

Gottlieb, Henrik (2020): Echoes of English: Anglicisms in Minor Speech Communities - with Special Focus on Danish and Afrikaans. Berlin: Peter Lang.  

Sørensen, Knud (1995): Engelsk i dansk – er det et ’must’? Munksgaards Sprogserie. København: Munksgaard.  

Resultater fra undersøgelser med fokus på nominalfrasens udvikling i L2-skrivning tyder på, at den kan være en god indikator for lørnernes progression og deres placering inden for CEFR-skalaen (Bulté & Housen 2014 og 2018, Gujord 2021, Nilsen 2022). En lørnerteksts kompleksitet kan ikke blot være forbundet med skribentens sproglige kompetenceniveau (Moe 2012, Gujord 2021), men også med opgavens emne og type (Sobkowiak 2019). Ifølge Crossley (2020) kan skrivepromptens kompleksitet påvirke opgavebesvarelsen, og derfor kan besvarelsen potentielt afspejle promptens kompleksitet frem for skribentens sproglige kompetencer. I mit oplæg diskuterer jeg nominalfrasens kompleksitet i polske danskstuderendes skriftlige opgaver skrevet i slutningen af bachelorstudiets tredje år. Jeg   analyserer, hvorvidt der i teksterne er tale om genbrug af nominalfraser fra opgaveprompts og sammenligner kompleksiteten i besvarelser på opgaver med prompts, hvor nominalfraser er simple (n=11) og mere komplekse (n=25). Jeg undersøger bl.a. nominalfrasernes gennemsnitlige længde og deres diversitet ved at se nærmere på bestemmelsernes typer og frekvens. 

Litteraturhenvisninger 

Bulté, B., & Housen, A. (2014). Conceptualizing and measuring short-term changes in L2 writing complexity. Journal of Second Language Writing, 26, 42–65. doi.org/10.1016/j.jslw.2014.09.005 

Bulté, B., & Housen, A. (2018). Syntactic complexity in L2 writing: Individual pathways and emerging group trends. International Journal of Applied Linguistics, 28(1), 147–164. doi.org/10.1111/ijal.12196 

Crossley, S. A. (2020). Linguistic features in writing quality and development: An overview. Journal of Writing Research, 11(3), Article 3. doi.org/10.17239/jowr-2020.11.03.01 

Gujord, A.-K. H. (2021). Syntaktisk kompleksitet på tvers av rammeverksnivå. Norsk Lingvistisk Tidsskrift, 39(1), Article 1. 

Moe, E. (2012). Syntaktisk kompleksitet og rammeverksnivå. I C. Carlsen (Red.), Norsk profil—Det felles europeiske rammeverket spesifisert for norsk: Et første steg (s. 137–158). Novus. 

Nilsen, G. K. (2022). Substantivfrasens kompleksitetsutvikling i innlærerspråk: En konstruksjonsgrammatisk analyse av skriftlig produksjon fra A1- til B2-nivå [PhD-afhandling, University of Stavanger, Norway]. uis.brage.unit.no/uis-xmlui/handle/11250/2984162 

Sobkowiak, M. (2019). Hvordan skriver polske førsteårsstuderende? En korpusundersøgelse af syntaktisk kompleksitet i dansk som fremmedsprog. Skandinavskaya Filologiya, 17(1), 36–54. doi.org/10.21638/11701/spbu21.2019.103 

Komposition er den simpleste og mest gængse orddannelsesproces i dansk og de andre germanske sprog. Der forskes meget inden for området og der findes forskellige klassifikationer af komposita. De fleste af dem bygger på semantiske kriterier. Dog forekommer der eksempler på komposita, der ikke lader sig klassificere under kategorier, som indtil videre er blevet beskrevet. De udgør en type, der ligger på grænsen, og kan derfor hverken betragtes som eksocentriske eller endocentriske. På grund af deres egenskaber burde de placeres mellem de ekso- og endocentriske komposita og jeg vil foreslå at kalde dem kvasiendocentriske. I mit oplæg skal jeg præsentere mere og mindre kendte klassifikationer af komposita og vise eksempler på komposita, der ikke lader sig indordne i de hidtidige klassifikationer. Derefter vil jeg argumentere for behovet for en ny kategori og mit forslag for navnet på den.  

Variation i udtalen af kopulaet er (inkl. nulrealisering) er udbredt og afhænger bl.a. af både det foregående ords fonetiske træk og sætningens syntaktiske struktur, fx ordstilling og tryk. Kopula bruges til meget forskelligt, men i samtaler er vurderinger og lignende særligt hyppigt. 

I min præsentation vil jeg diskutere kopulavariationens grammatik og hvordan forskellige kopulafænomener relaterer sig til andre områder af grammatikken. Et spørgsmål er om det er muligt at formulere en regel om kopulasupport. Et andet spørgsmål er om nulkopulasætninger er på vej til at blive grammatikaliseret. Diskussionen dækker også relationen mellem kopulasætninger og andre typer vurderinger, fx fritstående adjektiver, citater og eksklamative sætninger, men også de andre ord der indgår i kopulasætninger. Derudover findes der andre sætningstyper eller kontekster uden kopula eller verbum. Et øvrigt spørgsmål er hvorfor der er situationer hvor kopula ikke reduceres. 

Derudover findes der også reduktion og nulrealisering af ordet har, som deler visse funktioner med er, men som også er forskelligt fra det.

Udviklingen af skriftsproglige færdigheder i grundskolen er en vigtig del af elevernes faglige udvikling og en forudsætning for faglig deltagelse i alle fag. Flere studier har peget på en væsentlig sammenhæng mellem elevers metasproglige repertoire og udviklingen af skrivefærdigheder. I oplægget præsenterer vi eksempler på, hvordan elevers metasprog kommer til udtryk i talk-around-text-interviews med elever fra 5. og 8. klassetrin, hvor eleverne bliver bedt om at fremhæve og begrunde steder i deres tekster, som de er særligt glade for. Vi præsenterer eksempler på, hvordan elevers metasprog kommer til udtryk i disse interviews både som genkendeligt, formelt metasprog om genre og grammatik, men også som mere uformelt metasprog knyttet til forskellige sproglige niveauer. I forlængelse heraf vil vi med udgangspunkt i eksempler fra vores empiriske materiale diskutere betydningen af elevers udvikling af metasprogligt repertoire i en tid, hvor skrivepraksisser i skolen i stigende grad er præget af generativ AI. 

Negative polarity items (NPIer) er ord eller vendinger der tilsyneladende kun er grammatiske i sætninger med negativ grammatisk polaritet. NPIer skal være korrekt licenserede (dvs. 'tilladte') af et andet element i sætningen for at NPI'en er gyldig, og sætningen er acceptabel. Jeg præsenterer en undersøgelse af illusoriske NPI-licenseringer i dansk og engelsk. Illusoriske NPIer opstår når en ellers utilgængelig NPI-licensgiver fejlagtigt ser ud til at licensere en NPI, hvilket øger acceptabiliteten af ellers ugrammatiske sætninger. Baseret på tidligere forskning af den tyske NPI jemals (Da. nogensinde) undersøger jeg om danske og engelske NPIer udviser lignende effekter. På baggrund af 30 danske og 38 engelske deltagere undersøgte jeg illusorisk licensering på to punkter: a) acceptabilitetsvurderinger og b) stigningen i reaktionstid, når deltagerne læste og processerede en illusorisk NPI. Resultaterne viste en illusorisk effekt for begge punkter for dansk, men ikke for engelsk. I en sammenlignende analyse foreslår jeg, at strukturen af stimuli har en større negativ effekt på hvordan de engelske deltagere vurderer de komplekse sætninger i studiet. 

Den samlede mening med en tekst(ytring) opfattes af adressaterne ved uddragning af forskellige typer af information af de materielle former i den retoriske situation: information om handlingens legitimitet, information om budskabets relevans, information om udsagnets sandhed og information om den omtalte situations sammenhæng.  

Budskabets relevans opfattes på grundlag af kompositionenen af sætninerne i teksten med konneksioner mellem dem (i dens begyndelse, midte og slutning), og af arrangementet af informationer i hver enkelt sætning. Informationer i en sætning kan være om den retoriske situation (handlingdeklareringen eller afsenderens parentetiske apropos’er) eller om den omtalte situation. Informationerne om den omtalte situation kan have status som enten nævnt baggrund, fremsat meddelelse eller relevant fokus. I foredraget vil begreberne ‘baggrund’, ‘meddelelse’ og ‘fokus’ blive defineret og eksemplificeret. Fx er der forskel på informationsstrukturen i Han tabte; hun vandt. og i Han tabte, og hun vandt. og i Han tabte, men hun vandt. 

Selvom retslingvistikken, herunder forskning i truslers sprog, efterhånden er en etableret disciplin i Danmark, er komparative undersøgelser af sproget i opfulgte vs. ikke-opfulgte trusler endnu ikke foretaget på dansk. Studier peger på “(...) at trusler ikke er kendetegnet af de sproglige træk som både lægmænd og praktikere tilskriver dem.” (Christensen & Bojsen-Møller 2019: 208). Da politi og efterretningstjeneste “(...)operate under the assumption that violent intent can be detected beforehand” (Hurt 2021: 15) er det ikke alene af akademisk, men også af samfundsmæssig interesse at opnå en øget indsigt i hvilke sproglige kendetegn, der adskiller trusler der opfølges fra trusler der ikke gør. Dette kræver empiriske studier af autentiske data. 

Et sådant studie har jeg udarbejdet i mit speciale, hvor jeg foretager en komparativ undersøgelse af sproget i to mindre korpora bestående hhv. opfulgte og ikke-opfulgte trusler. Analysen fokuserer på brugen af 1. og 2. persons pronomener og modalverber. 

I oplægget diskuterer jeg undersøgelsens resultater samt vanskeligheder ved klassificeringen af trusler som opfulgte og ikke-opfulgte. 

Referencer 

Christensen, T. K., & Bojsen-Møller, M. (2019). Sproglige virkemidler i indirekte trusler. I 17. Møde 

om Udforskningen af Dansk Sprog (Bind 17), s. 207-226. Aarhus Universitet. 

Hurt, M. D. (2021). Pleding to harm: A Linguistic Analysis of Violent Intent in Threatening 

Language. Ph.d.-afhandling. Birmingham: Aston University. 

I min nye bog, Sproget i verden: Tekstteoriens filosofiske forudsætninger, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2023, har jeg behandlet en række antagelser i sprogfilosofien, som i traditionen er blevet opfattet som relativt konsekvensløse, men som ikke desto mindre har vist sig at have afgørende indflydelse på vores forståelse af, hvad sprog grundlæggende er. I mit foredrag vil jeg præsentere nogle af antagelserne i form af tre teser. Teserne er: 

1. Egennavne har altid prædikativ mening  

Dvs. ikke blot prædikater som ”træ” og ”postkasse”, men også egennavne som Sokrates og Mount Everest. Tesen omkalfatrer traditionens opfattelse af egennavnet og giver et nyt bud på, hvordan vi skal forstå forholdet mellem logik og metafysik.  

2. Der findes kun én central talehandling, nemlig assertivet eller den sandheds-tilskrivende kommunikationshandling  

Tesen indebærer ikke blot en kraftig forenkling af logikken bag talehandlingsbegrebet, men giver også deontologien – det pligtetiske grundlag for vores sociale liv – en central placering i vores handleliv generelt. 

3. Tekster består ikke af sætninger, men af talehandlinger i form af assertiver indlejret i instrumentelle handlesammenhænge  

Egentlige, saglitterære tekster får – i modsætning til parasitære, skønlitterære tekster –deres meningsindhold ved at blive brugt kommunikativt til at referere ud i den instrumentelle handleverden og i sidste instans ud i den kausale verden. Det giver os et nyt syn på, hvordan der skabes sammenhæng i en tekst. Det traditionelle synspunkt, at sammenhæng finder sted ved anaforisk reference i sætninger, afløses af det synspunkt, at den finder sted som reference til forhold i tanken på verden.

Store sprogmodeller (LLM’er) som fx ChatGPT kan ud fra et simpelt prompt producere ordbogsartikler af rimelig kvalitet, som demonstreret af bl.a. de Schryver & Joffe i 2023. 

Jeg vil her se på hvordan man kan forbedre kvaliteten af de genererede ordbogsartikler ved at starte med en korpuskonkordans og dernæst lede AI'en gennem den normale leksikografiske arbejdsproces ved hjælp af en automatiseret proces som gør brug af ChatGPT-API’et. 

Hvis man kan producere ordbøger af god kvalitet automatisk, har det store perspektiver. Ikke alene vil det gøre ordbogsproduktion hurtigere og billigere; det vil bl.a. gøre det muligt at producereordbøger til meget specifikke behov, lige fra tosprogede ordbøger for nichesprogpar til ordbøger over en forfatters ordforråd. Man kan også forestille sig ordbøger som er tilpasset den enkelte elevs niveau, eller automatiske glosseringer i litteratur. 

Til perspektivering til jeg komme ind på fremtidens ordbog og ordbogens fremtid: Hvordan skal ordbøger se ud hvis stort set al tekst om nogle år skrives af AI'er? Vil behovet for ordbøger forsvinde?