I denne artikel præsenteres et forslag til, hvordan man etisk kan undersøge ændringer i taleproduktion forårsaget af alkoholindtagelse. Studiet undersøger palatalisering af konsonanter i tale med to forskellige cases: Én ved brug af en podcast-julefrokost og den anden med en facebook-julekalender, hvor værterne drikker 24 øl i streg. Vi har været i stand til at beskrive de fonologiske og auditive træk ved palatalisering og måle stigningen af palatalisering i udtale ved stigende promiller.
Vi har brugt Curlingklubbens podcast til en kvalitativ analyse. Her argumenteres der for, at tungestyringen nedsættes under påvirkning af alkohol, og vi mener, at det derfor er mere sandsynligt for talere at producere palatalisering. Derudover har vi brugt Bjorholms Corner Julekalender til en kvantitativ undersøgelse, hvor vi fandt at stigningen i palatalisering har en vis overensstemmelse med alkoholindtaget hos én taler. De mest påvirkede fonemer var /l/ /g/ /k/ og /t/. Denne artikel bidrager til vores forståelse af den indflydelse som alkohol har på menneskelig tale, ved brug af offentligt tilgængelige optagelser af berusede talere.
Et vigtigt mål med undervisningen i gymnasiets danskfag er at forberede til videregående uddannelse ved at sikre, at elevernes skrivefærdigheder udvikles til et passende niveau. Et væsentligt element er i denne sammenhæng er, at eleven udvikler en selvstændig akademisk stemme, hvilket bl.a. vil sige evnen til på skrift at repræsentere sig selv som reflekteret og troværdig. I dette bidrag kaster vi et longitudinalt kvantitativt blik på et korpus af gymnmasiestile. Vi følger en klasse over tre år fra eleverne begynder i 1.g til de afslutter 3.g, og vi undersøger med udgangspunkt i et pragmatisk funktionelt syn på kommunikativ kompetence, hvordan en række sproglige træk, der normalt forbindes med akademisk stemme, bl.a. stance og engement, udvikler sig over tid. Undersøgelsen er eksplorativ i den forstand, at vi sigter mod afdække udviklingstendenser i korpusset snarere end af efterprøve specifikke hypoteser.
Hvorfor snakker unge fynsk, når de lige så godt kunne lade være? Hvad får de ud af det? Og er det forskelligt fra den ene sociale gruppe til den anden, hvilke sociale funktioner og betydninger brug af regional dialekt har?
Med min poster vil jeg vise hvilke sociale meninger brug af fynsk indekserer blandt unge fynboer, og samtidig vise en tematisk analyse af unge fynboers kodeskift til fynsk. Analysen viser hvilke emner, der er kompatible – og hvilke der bestemt ikke er kompatible - med at snakke fynsk for de unge fynboer. Analysen er baseret på 6 unge fynboer fra forskellige sociale grupper, som jeg har fulgt i et etnografisk feltarbejde. Jeg har indsamlet auditive data i form af interviews, optagelser af skolearbejde og selvoptagelser, som indgår i denne undersøgelse for alle informanter. Posteren lægger desuden op til at diskutere i hvilken grad unge fynboers indekser og systematiske kodeskift hænger sammen med fiktionelle fremstillinger af fynboer.
Posteren har også været vist til ICLaVE12 i Wien i sommeren 2024, hvor den vandt en tredjeplads for bedste poster.
Denne poster præsenterer resultaterne fra en perceptuel-dialektologisk undersøgelse på fire lokationer i Danmark – byerne Aalborg, Aarhus, København og Odense, med universitetsstuderende som respondenter. Undersøgelsen er baseret på data indsamlet i forbindelse med en sociolingvistisk korttegningsopgave, som er designet til at afdække sprogbrugeres opfattelser af geografisk og socialt betinget variation på makroplan i det nutidige Danmark. Vi præsenterer en række GIS-visualiseringer, der opsummerer de overordnede mønstre i materialet fra et hhv. øst- og vestdansk perspektiv. Vi undersøger og diskuterer også metasproglige beskrivelser samt holdningskommentarer fra respondenterne. Ydermere sammenligner vi med resultater fra traditionel dialektgeografi.
I kommunal sagsbehandling med unge indgår meget skriftligt arbejde, herunder formelle dokumenter som handleplaner og ungefaglige undersøgelser. Teksterne danner grundlag for beslutninger om støttende indsatser, og de udgør en væsentlig del af kernen i det tværfaglige samarbejde om den unge. Det er arbejdsdokumenter og altså, i udgangspunktet, tekster og kommunikation om den unge som kan være præget af fagtermer og strategisk sprogbrug. Men det er samtidig tekster som den unge, og den unges familie, også ofte selv læser og så vidt muligt inddrages i udarbejdelsen af.
Det er altså en teksttype som er kompleks på alle kommunikationssituationens niveauer. Med min poster vil jeg illustrere denne kompleksitet – og dermed også hvorfor det kan være vanskeligt for sagsbehandlere at omsætte sprogpolitiske værdier og skriveguiders retningslinjer til tekster der på en og samme tid skal fungere som koordinering mellem fagprofessionelle og invitere til samarbejde og inddragelse af den unge.
Arbejdet med kommunale sagsbehandlingstekster er en del af mit ph.d.-projekt Kommunal interaktion med og om unge i sårbare positioner – om institutionel tale og tekst som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Spørgekonstruktioner af typen Hvem er dets poster? lader til at være ganske almindelige i talesprog for mange danske sprogbrugere. En syntaktisk analyse af dem er dog ikke helt ligetil. Hverken det eller [Hvem er det] kan tolkes som posterens ejermand, og den possessive endelse -s hæftes her altså ikke på possessoren, som vi forventer det fra possessive konstruktioner generelt. Den mest oplagte analyse finder vi i generativ grammatik, hvor konstruktionen beskrives som et eksempel på possessorekstraktion (PE), hvor possessoren hvem er ekstraheret fra sin basisposition i nominalsyntagmet, dvs. fra [hvem-s poster], og flyttet forrest i sætningen. På grund af denne flytning optræder det possessive -s ikke på en plads vi ville forvente. Denne spørgekonstruktion beskrives ikke i danske grammatikker, men hævdes derimod at være umulig på de germanske sprog generelt (f.eks. Gavruseva 2000; Alexiadou et al. 2007), dog ”marginalt mulig” på engelsk og fastlandsskandinavisk (Delsing 1998). Davis (2021) beskriver PE på engelsk, og med udgangspunkt i pilotstudiet Dahl (2023) vil jeg i mit ph.d.-projekt undersøge dansk PE nærmere, deriblandt om det er begrænset til strukturen Hvem er det __s (NP)?
Litteraturhenvisninger
Alexiadou, Artemis, Liliane Haegeman and Melita Stavrou. 2007. Noun Phrase in the Generative Perspective. Berlin, New York: De Gruyter Mouton. https://doi.org/10.1515/9783110207491.
Dahl, Maria Mørch. 2023. “Possessor Extraction in English and Danish.” Leviathan: Interdisciplinary Journal in English (9): 18-45. https://doi.org/10.7146/lev92023136542.
Davis, Colin P. 2021. “Possessor Extraction in Colloquial English: Evidence for Successive Cyclicity and Cyclic Linearization.” Linguistic Inquiry, 52 (2): 291-332. https://doi.org/10.1162/ling_a_00369.
Delsing, Lars-Olof. 1998. “Possession in Germanic.” Possessors, Predicates and Movement in the Determiner Phrase, edited by Artemis Alexiadou and Chris Wilder. Amsterdam, Philadelphia. John Benjamins Publishing Company. https://doi.org/10.1075/la.22.05del.
Gavruseva, Elena. 2000. “On the Syntax of Possessor Extraction.” Lingua 110 (10): 743-772. https://doi.org/10.1016/S0024-3841(00)00015-2.
Posteren præsenterer netværket New Trends in Nordic Socio-onomastics som blev etableret i 2018-2019 gennem et workshopprogram støttet af The Joint Committee for Nordic Research Councils in the Humanities and Social Sciences (NOS-HS). Målet var at stimulere innovativ forskningsudvikling inden for det socioonomastiske område ved at sætte nordiske forskere i stand til at mødes, deltage i diskussioner, udforske nye teoretiske og metodiske værktøjer og identificere nye problemområder, der egner sig til fremtidige fælles nordiske projekter. På posteren præsenteres de igangsættende workshops og de efterfølgende aktiviteter og resultater i netværket, som blandt andet omfatter en hjemmeside med en aktiv blog hvor netværksmedlemmerne poster indlæg ca. hver 2. uge, (www.nordicsocioonomastics.org) og et internationalt socioonomastisk tidsskrift, Nordic Journal of Socio-Onomastics (NoSo) (https://publicera.kb.se/noso).
Posteren er på engelsk da den er lavet i regi af netværket.
De sidste studier om tonale accenter i Østønderjylland blev lavet i 1948 i Felsted (Bjerrum, 1948). Vores plakat præsenterer resultaterne fra vores bachelorprojekt, der undersøgte, om talerne af østsønderjysk stadig bruger tonale accenter i dag.
Analysen fokuserer på 16 minimale par af enstavelsesord fra en ordfremkaldelsesopgave, der blev gennemført af 7 deltagere fra Felsted. Ordparrene adskilles kun ved tonal accent. De tonale accenter var hørbare hos alle talere og synlige i den akustiske analyse, udført med Praat (Boersma & Weenink, 2023).
Vokalens maksimale tonehøjde i accent 1 er højere end i accent 2, hvilket også beskrives i Bjerrum (1948). Tonetoppen i vokalen kommer senere i accent 1 end i accent 2, og der er kun én top i hver accent, mens accent 2 i Bjerrums (1948) data er totoppet. Der er ingen vokal- eller sonorantforlængelse i accent 2, i modsætning til Bjerrum (1948).
Der lader til at være sket en ændring i de tonale accenter i Felstedmål mellem Bjerrums undersøgelse i 1948 og vores undersøgelse i 2023. Disse resultater danner grundlag for fremtidige undersøgelser af tonale accenter i Østsønderjylland.
Litteratur
Bjerrum, M. (1948). Felstedmaalets Tonale Accenter. Aarhus Universitetsforlag.
Boersma, P., & Weenink, D. (2023). Praat: Doing phonetics by computer
(Version 6.4.01) [Computer software]. www.praat.org
Tv-reklamer anvender forskellige salgsstrategier, hvoraf en kunne kaldes valg af ”sproglig tone”. Ud over tilrettelæggelse af den indholdsmæssige argumentation for det produkt man ønsker at sælge, tænkes også i sprogets formalitetsgrad, abstraktionsniveau, henvendelsesformer etc. Som en del af disse strategiske beslutninger indgår sandsynligvis spørgsmålet om hvorvidt der skal bruges dialekt. Det er i hvert fald et sprogligt træk der går igen i mange af de tv-reklamer vi kan genkalde os. Dialekten kan både bruges som et komisk, humoristisk element, som hos Scanlines måger Kaj og Bøje, eller som et autenticitets- og troværdighedstræk, fx Lars Larsens jyske intonation, men hvilke dialektale træk er fremherskende generelt? Er det intonation, talemåder, letgenkendelige ”dialektord” eller udtalevarianter der dominerer, og er der forskel på hvordan de forskellige dialekter bruges i reklamen? Ved at analysere dialektale træk i udvalgte danske tv-reklamer siden 1988 vil vi dels undersøge hvilke træk der går igen i brugen af dialekt, dels diskutere om reklamernes brug af dialekt måske i stedet kunne kaldes ”reklamedialekt” fordi dialekttrækkene bruges sporadisk og i tillempet form.
Gennem en sprogetnografisk tilgang undersøger dette casestudie hverdagssproget på Rødding Højskole.
Rødding Højskole er del af den danske folkehøjskoletradition og projektets mål er at undersøge meningsskabelse i denne kontekst.
Gennem et socialt literacy begreb undersøges tekst, tegn og ord på Rødding Højskole ved hjælp af indeksikalitet og diskurs, som beskrevet af Ahearn, Blommaert og Tusting.
Analysen fokuserer på tre empiriske nedslag: Memes, situeret lokal sprogbrug og diskursive praksisser. Studiet finder at de disse er stærke værktøjer til at skabe et kohærent fællesskab og en stærk identitet for Rødding Højskole, der samtidig er indlejret i ideologi, historie, magtstrukturer og tradition.
Det er en udfordring at opnå gode resultater, når man anvender digitale værktøjer i arbejdet med historisk dansk, især hvis de tekster, man arbejder med, befinder sig inden for et nichepræget sprogligt domæne. Men kan vi gøre noget for at lette arbejdet og mindske udfordringerne, når vi benytter digitale værktøjer på historiske tekster og specialiserede sprogdomæner? Og kan vi lære noget helt generelt om sproget i arbejdet med digitale værktøjer på sådanne domæner?
Jeg vil præsentere en poster om sprogets emotionelle værdi og en historisk udvikling heraf ved at præsentere et studie i sentiment analysis på danske salmer i perioden 1798-1873. Sentiment analysis er et digitalt værktøj der vurderer, hvor positivt eller negativt ladede ord, sætninger, afsnit eller hele tekster, er. Studiet undersøger ikke blot værktøjets præcision på historisk dansk og lyrik, men giver os et indblik i, hvordan sprogets emotionelle udtryk har ændret sig over tid samt. Desuden giver studiet os også indblik i salmernes generelle sentiment-strukturer på kompositionelt niveau for de enkelte salmer. Blandt resultaterne ser vi f.eks. særlige mønstre i værdiladningen af salmer, som gør sig gældende for salmer helt generelt. Studiet bidrager derudover til en forskningsdebat om brugen af emotionelt sprog i litterære tekster. De sproglige indsigter fra salmerne kan udvide vores forståelse af poetisk sprog sammenlignet med litterær prosa; resultaterne er markant forskellige fra lignende studier af litterær prosa, hvilket understøtter, at læsere oplever prosa og poesi på to fundamentalt forskellige måder.
