Børn og unge lever en tilværelse som er massivt digital. Både i skolen, i fritidslivet og i kontakten imellem skoletiden og hjemmelivet som fx spil, chattråde og andre slags udenfor-skole kontakt imellem klassekammerater.
Et årtis forskning viser små men signifikante sammenhænge imellem ”skærme” og trivsel, og psykologisk begynder vi at se, at de mest negative konsekvenser ligger i bestemte områder, som ikke handler om ”skærmtid”. Negative online oplevelser og opførsel (som vi kalder NOOO-faktorer – NOBE på engelsk) er fx mobning/udelukkelse, perfektionssøgende brugsmønstre på sociale medier, og brug der føles mere presset, automatisk og styret udefra, end aktiv, indefrastyret og socialt værdifuld.
NOBE-projektet laver grundforskning, udvikler læremidler, og tester til sidst det hele med et interventionseksperiment. Som voksne burde vi være mere opmærksomme på hvordan det digitale liv – og den digitale opførsel - udvikler sig allerede når fx telefoner og onlinespil begynder at vinde stille indpas i. Men det kan være vanskeligt både at forstå, tale om, og ikke mindst følge med i.
Alle børn i trivselsproblemer har krav på gode voksne – også i en digital virkelighed.
I 2025 skal NOBE-projektet stå klar til et stort kontrolgruppeeksperiment, hvor vi forsøger at sprænge barrieren ind til børns/unges ofte usynlige digitale liv på tre skoler i Aarhus.
I 2023-2024 laver vi et stort stykke benarbejde, for at lytte til elevers stemmer, og forstå hvad der er det bedste og værste ved det gryende onlineliv i 3-4 klasse - og videre til den fuldbyrdede digitale tilværelse i 7-8. klasse.
Det gør vi både med interviews, og med observationer på et større antal skoler, bl.a. for at se på frikvarter og lave en (meget savnet) kortlægning over brugen af digitale læremidler i timerne, der kan hjælpe med at imødegå diskussionen om, hvorvidt folkeskolen er blevet for digital.
Efter to års udvikling, vil NOBE-eksperimentet over i 2025-2026 sætte gode (og dårlige) digitale vaner og oplevelser på skoleskemaet på mindst de tre deltagende skoler.
Planen er (selvom vi selvfølgelig skal forske mere, før noget er sat i sten!) at alle elever i aldersgruppen 3-4. og 7-8. klasse får ”digitale klassens timer”, som ikke mindst skal hjælpe lærere og forældre med at udvikle sig som gode digitale voksne. I halvdelen af klasserne vil elevernes usynlige tanker og oplevelser (for halvdelen af klasserne) også blive indsamlet og visualiseres ved hjælp af appen M-Path, for at prøve en helt særlig måde at lade forældre og lærere kigge- og tale med. Vi tror nemlig at usynlighed er den største barriere for dialog imellem børn og deres voksne om dårlige onlineoplevelser – fra normbillederne på sociale medier til udelukkelse fra kammeraternes fællesskaber. Vi sammenligner udviklingen blandt alle disse elever med elever på andre skoler.
Et kontrolgruppeeksperiment betyder, at vi ikke bare prøver noget af. Vi laver en objektiv videnskabelig måling af ændringer i trivsel og bevidsthed om NOOO-faktorer fra før til efter forsøget, og sammenligner ændringen med andre elever i samme alder, som ikke gennemgår interventionen.
NOBE-projektet udvikler i samarbejde med lærere og læremiddeldesignere fra læremiddel.dk en pakke af forskningsbaserede lektionsspakker on NOOO-faktorerne, som kan bruges individuelt, eller som et forløb af ”digitale klassens timer”..
M-Path gruppen fra det Belgiske universitet KU-Leuven medvirker til at udvikle et redskab, der med visualiseringer på telefonen og klasseværelset, kan hjælpe lærere med at tale om netop de faktorer, der berører børn i deres skoler mest. Telefonappen er udviklet til bl.a. gruppeterapi og behandlingsforløb. Vi bruger samme teknik til at skabe visualiseringer, hvor elevernes pulje af anonyme svar til sammen gør lærere og forældre i stand til at se, hvad der er på færde i lige netop deres skole. Er der mange der føler sig digitalt udelukket? Hvordan med onlinemobning? Og er dét med skønhedsidealer på sociale medier egentligt et issue i 4. klasse?
Produkterne vil være til rådighed på læremiddel.dk som projektet skrider frem.
NOBE-projektet er forankret på DPU, Aarhus Universitet under ledelse af lektor i pædagogisk psykologi Andreas Lieberoth, og udføres med støtte fra Rockwoolfonden. Læremidler og interventionsforløb udvikles i samarbejde med Læremiddel.dk og med tekniske bidrag fra KU-Leuwen univeristetet i Belgien.
