Der er mange stemmer i debatten om, hvilken rolle skærmene skal spille i klasselokalerne, og argumenterne er langt fra enstemmige. Med de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen samt den stadigt stigende medieopmærksomhed på børn og unges teknologibrug er det væsentligt at stille spørgsmålet om, hvordan skærmene rent faktisk bruges i skolerne. Siden december 2023 har NOBE-projektet foretaget en række stikprøveobservationer på skoler, for at finde ud af hvor meget skærmene egentlig fylder i skoletiden. Disse observationer er i øjeblikket i review, og du kan følge med i NOBE-projektet for at få indsigt i, hvilke fund observationerne vil lede til.

Men hvad siger skolerne egentlig selv til brugen af skærme i klasselokalet? En søgning på emnet på mediesitet Folkeskolen.dk leder til en masse hits, og indlæggene kommer både fra skolelærere, teknologivejledere, politiske talspersoner og skoleledere. Fælles for dem alle er dog, at der er meget lidt enighed om, hvordan skærmene egentlig bør håndteres. Debatten rummer alt for mange typer argumenter til kun at kunne deles op i et ”for og imod”, når det gælder spørgsmålet om hvorvidt skærme hører til i klasselokalet.

Helt overordnet ses primært tre typer af holdninger i argumenterne i skole-skærm debatten:

Først og fremmest er der dem, der mener, at skærmene er skadelige for skoleelevernes faglige og sociale trivsel. Her påstås det, at skærmene er årsag til elevers mistrivsel, og at skolerne derfor bør have en mere kritisk tilgang til teknologibrugen. Derfor mener repræsentanter af denne holdning, at skolerne bør holde skærmtiden på et minimum. Her præsenteres forslag såsom mere analog undervisning, flere regler og reguleringer om skærme og mobilforbud.

Fra et andet ståsted er der dem, der mener, at skolerne bør omfavne teknologien, og at det er lærernes ansvar at klæde eleverne på til digital dannelse. Blandt dem, der deler dette synspunkt, peges der på, at den digitale udvikling i vores samfund er kommet for at blive, og at forsøge at modkæmpe den ved at forbyde eller stærkt begrænse skærmtiden i skolen derfor vil give eleverne ringere mulighed for at udvikle færdigheder til at kunne begå sig digitalt. For at opnå dette peger flere af debattørerne på, at det kræver en videreuddannelse af lærerne og mere viden om den digitale udvikling.

Dog er der også dem, der hverken placerer sig positivt eller negativt stemt overfor skærmene. De mener, at selve skærmtidsdebatten er misforstået, da det ikke er skærmene i sig selv, der er væsentlige at kigge på. Her påstås det, at det er undervisningens kvalitet, vi bør have fokus på – ikke om den er digital eller ej. Det handler altså om, hvordan skærmene bruges, og ikke om de bruges. Når vi ser faglig og social mistrivsel i klasselokalet, er det nærmere et udtryk for økonomiske beskæringer, manglende efteruddannelse af lærere og en ulige kamp imod opmærksomhedsøkonomien, mener fortalere for dette argument.

Gennemgangen af argumenterne fra stemmerne i debatten peger altså på stor uenighed, selvom budene på, hvordan skærmene bør håndteres, er mange og højlydte. Derfor er det i høj grad væsentligt at have fokus på, hvad der egentlig foregår i klasselokalerne, og hvad forskningen rent faktisk siger om forholdet mellem skærme og børn og unges trivsel, og netop dette er hovedfokus for NOBE-projektet. Den kommende rapport vil derfor stille skarpt på, hvordan skærmbrugen i klasselokalerne i virkeligheden ser ud, så vi herudfra kan have et mere konkret udgangspunkt til at forholde os til skole-skærm debatten.

Følg med her på hjemmesiden når vi vender tilbage med fundene fra rapporten!