Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Debat: Skab byrum til hverdage – ikke kun til fest og vækst

Det offentlige rum er det bedste sted at møde folk på tværs af sociale skel. Det risikerer vi at glemme, hvis vi kun anskuer byudvikling som en forretning, der skal tiltrække betalende borgere og turister, skriver Charlotte Bagger Brandt, direktør i Råderum. Byudvikling skal anskues som samfundsudvikling. Aktuel med projektet #værkdinverden, der er en platform, der opfordrer til at dele, opleve og tale om kunsten omkring dig.

28.08.2018 | Charlotte Bagger Brandt

Charlotte Bagger Brandt (Foto: Tuala Hjarnø)

(Foto: Tuala Hjarnø)

af Charlotte Bagger Brandt, leder og kurator, Råderum

Vækst har længe været et mantra, når der bliver diskuteret byudvikling.

Det gælder både for udviklingen af vores større byer og vores landdistrikter: Vækst reduceret til et spørgsmål om, hvordan vi holder vores mindre byer i live ud fra et forretningsperspektiv med særligt fokus på muligheden for indkøb og oplevelser i hverdagen – og vækst reduceret til et spørgsmål om, hvordan vi gør vores større byer attraktive rejse- og oplevelsesattraktioner med en passende dosering af spas, festivaler og lebensagen.

Men måske er vi nået til et mætningspunkt i jagten på den enkeltes opfyldelse af egne lystfyldte fornøjelsesaktiviteter, som store og små byer byder os alle sammen, og som vi som enkeltindivider jagter i forhåbningen om at leve det ’rigtige liv’.

»Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt,« som den kære Dan Turèll så rammende skrev i digtet ’Mest af alt holder jeg af hverdagen’.

Debatten er mere end for og imod

For hvis vi ser væk fra fest og farver, hvad er det så for en type udvikling, vores byer, landsbyer, pladser og steder skal indeholde for at kunne rumme det forpligtende hverdagsliv, som de fleste af os jo lever det meste af tiden? Hvordan skaber vi den ’kendte, men alligevel ikke så kendte udsigt’ i det daglige liv?

Det gør vi blandt andet ved ikke kun at anskue byudvikling som forretningsudvikling, der skal tiltrække købere til en ny aktivitet, men ved også at anskue byudvikling som samfundsudvikling.

Den seneste debat om byrum har penduleret mellem en hel masse ’for og imod’ere’: for eller imod natur i byens rum, for eller imod gummibelægninger versus gamle egetræer, for eller imod kreative palleprojekter versus klassisk havekultur.

I Turèlls ånd mener jeg, at alle de diskuterede elementer hører sig til! Dog mangler der i mine øjne et fokus på den dimension, der ser på vores byrum som mulighedsrum for sociale, forpligtende møder i et samfundsperspektiv. Det offentlige rum – eller her skulle jeg nok snarere skrive de offentlige rum, idet vores byrum er kendetegnet ved netop at være forskellige, alt efter om vi befinder os i by eller land, på en plads eller en park, et torv eller en passage – er et af de få steder uanset geografisk placering, hvor vi groft sagt kan møde dem, vi ikke kan lide, eller i hvert fald dem vi ikke til dagligt sammenligner os med.

Netop dette er vigtigt for både sammenhængskraften og alsidigheden i vores samfund.

I det offentlige rum er det muligt for mennesker på tværs af sociale skel at mødes. Al forskning viser, at vi i dag lever i store flokke med dem, der ligner os – det gælder også for de aktiviteter, vi kan tilkøbe os. Ifald vi ikke alle skal blive fremmede for hinanden i et samfundsmæssigt perspektiv, er det helt centralt, at vi programmerer vores offentlige rum alsidigt og med øje for at skabe nye typer sociale fællesskaber, gerne på tværs af alder, uddannelse og levevis.

Gentænk væksten

En sådan programmering kræver en gentænkning af parametrene for vækst – fra vækst forstået som kroner og øre til vækst i form af social sammenhængskraft, som opstår, når og hvis der tænkes på plads til forskellige typer hverdagsfælleskaber.

Disse hverdagsfælleskaber i vores offentlige rum, vil, hævder jeg, på sigt kunne være med til at skabe lokal forankring, men måske vigtigst i dette perspektiv at skabe nye indsigter på tværs af diverse grupperinger i vores samfund.

Hvor er det, vi møder dem, vi ikke kan identificere os med i det daglige, hvis det ikke er i vores offentlige rum eller vores offentlige institutioner? Derfor må de rum også planlægges med et socialt sigte for øje.

At skabe sociale byrum kræver en tilstedeværelse over tid på det givne sted, hvor rummet skal skabes. Ud fra en kroner og øre-betragtning er det ikke en billig løsning. Dog er det vores erfaring, at det er med til at sikre en alsidig forståelse af stedet, som ikke kun betragter de rumlige og arkitektoniske kvaliteter, men også inkluderer de mennesker, som bruger stedet – samt i dette perspektiv også dem, som befinder sig i vores samfunds randområder, og som ikke nødvendigvis deltager i borgerinddragelsesprocesser eller i aktiviteterne i vores byrum.

At skabe sociale rum – om det er i venteværelser på vores nye supersygehus, på landsbytorvet i en mindre by eller på Superkilen i København – kræver, at vi tør være langsomme og tage os tiden til at skabe så alsidige byrum, at der er plads til, at vi som mennesker føler os rummet. Uanset vores sociale udgangspunkt.

Råderum er et mobilt kontor for samtidskunst med fokus på kunst i det offentlige rum, byudvikling og borgerinddragelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 600-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

Blog