Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

»Jeg deltager. Ergo er jeg…«

Beretning og refleksioner fra Take Parts seminar om facilitering og evaluering af deltagelse.

05.05.2017 | Christiane Særkjær

Jeg ligger på gulvet i et mødelokale i Operaen og lytter til en pianist, som spiller et stykke klassisk musik. Tonerne strømmer gennem kroppen, og jeg skal egentlig prøve at fornemme, hvilken stemning musikken fremkalder. Men jeg kan samtidig ikke helt lade være med at tænke på, hvordan jeg er endt her liggende midt på gulvet, og hvad jeg ellers har været igennem den sidste time. Jeg har bevæget mig rundt i forskelligt tempo i lokalet blandt 35 næsten fremmede mennesker, lavet stemmeøvelser og efterfølgende fremført en operainspireret tekst i grupper. Jeg er lidt overrasket over, hvordan en operasanger og en klassisk pianist fik mig til at deltage i alt det, selvom hele min krop i starten tænkte: »Åh nej – jeg bliver gjort til grin, og hvad får jeg ud af dette?«.

Anledningen for denne deltagende ’performance’ var Take Parts andet seminar d. 27.-28. april og var arrangeret af KGL+ – Det Kongelige Teaters outreach program, som står for forskellige publikumsaktiviteter, der rækker ud over de traditionelle sceneoplevelser. I dette tilfælde handlede det om at forstå de forskellige elementer i opera, og vi fik næsten samme behandling som en skoleklasse, pianisten og operasangeren havde besøgt fornylig.

Overordnet havde Take Parts seminar fokus på facilitering og evaluering af deltagelse på kulturinstitutioner, og vi havde været så heldige at kunne være henholdsvis i Operaen og på Statens Museum for Kunst. Programmet bestod udover deltagende indspark fra KGL+ og SMK’s Unges Laboratorier for Kunst af fælles oplæg samt små gruppesessions, hvor nogle af netværkets medlemmer havde medbragt en case eller spørgsmål, de ønskede at få kommentarer på i henhold til seminarets overordnede temaer.

Vi havde her nogle interessante samtaler, hvor vi bl.a. diskuterede, hvad der sker, når man skaber deltagelse uden for kulturinstitutionen, og om det er muligt at evaluere på den efterfølgende. Og hvorfor laver vi overhovedet deltagelse? Er det for brugerne eller for institutionen? Hvilke magtrelationer er der på spil i forhold til deltagelsesbegrebet, og hvordan hænger det sammen med, hvordan vi definerer begrebet?

Det var nogle intense og begivenhedsrige dage, hvor vi fik snakket sammen på kryds og tværs. Med mig derfra tager jeg sjove og lærerige deltagelsesoplevelser samt ikke mindst en masse spørgsmål og overvejelser om, hvordan mange kulturinstitutioner er ret gode til at facilitere deltagelse og indtænke den i deres daglige arbejde, men samtidig også hvor vigtigt det er at være skarpere på evalueringen af den samt klargøre, hvordan vi sikrer, at deltagelsen er meningsfuld på sigt. For mig blev det ligeledes tydeligt, hvor meget universiteterne og kulturinstitutionerne kan lære af hinanden, og hvor værdifuld tværgående vidensudveksling er for diskussionerne omkring deltagelse – i særdeleshed når det handler om metode og evaluering, og hvordan vi kan få det til at spille ind i en større samfundsmæssig kontekst. Men seminaret satte også gang i refleksioner om, hvordan kulturinstitutionerne er udfordret af, at brugerne har nogle bestemte forventninger til et besøg, som ikke nødvendigvis involverer deltagelse – måske lige frem tværtimod. Her skal vi måske huske os selv på, at selvom man kan have nok så mange blokeringer, så kan det være meget virkningsfuldt at ende med at ligge på gulvet. Det glemmer jeg i hvert fald ikke lige foreløbig.

Tak for et godt og deltagende seminar.

Seminar