I tidlig middelalder var elfenben en vigtig handelsvare som befordredes imellem markedsbyer verden over. Af særlig interesse er det, at elfenben kun var tilgængeligt fra visse områder, og kun fra nogle få dyrearter: elefanter i Afrika syd for Sahara samt i Indien, dugonger i Det indiske Ocean, og hvalros i det nordatlantiske område. En række sociale, økonomiske, politiske og teknologiske faktorer påvirkede tilgængeligheden af de forskellige arter af elfenben, omfanget af brugen, hvilke former for genstande, de blev forarbejdet til, hvordan bearbejdningen foregik, samt hvilke typer af materiale der blev foretrukket.  Ved at bestemme fra hvilket område og fra hvilken dyreart elfenbenet i en given genstand stammer kan vi få en bedre forståelse af forbindelser i tidens udvekslingsnetværk.

Dette seksmåneders pilotprojekt sigter mod at udvikle isotopanalyser med henblik på at identificere og stedfæste de to almindeligste former for elfenben i denne periode: hvalros (Odobenus rosmarus) og elefant (Loxodonta africana, Loxodonta cyclotis, Elephas maximus). 

I vikingetiden var hvalrostand et vigtigt naturprodukt, eftersom gode ressourcer var tilgængelige (særligt fra 1100-tallet og frem, da forsyning fra det norrøne Grønland vandt frem, se Roesdahl 2005), og eftersom biprodukter ved hvalrosjagt (skind, kød, fedt) øgede jagtens værdi. For at forsyne denne handel jagedes populationer af hvalros i hele det nordatlantiske område (Grønland og i mindre omfang Island) samt i Nordnorge og Hvidehavet. Som resultat kan hvalrostand i arkæologiske genstande fra tidlig middelalder/vikingetid i Europa have vidt forskellig oprindelse; et mål for dette projekt er at etablere en metode til at fastslå mere præcist fra hvilket område materialet i en given genstand stammer, og hvorvidt ét eller flere områder blev særligt udnyttet på forskellige tidspunkter og/eller af forskellige grupper.

I lighed med flere andre delprojekter i Entrepot projektet, som sigter mod at fastslå oprindelsen af råmaterialer, vil dette pilotprojekt søge at spore hvalrostand ved at kombinere undersøgelser af flere isotoper (²⁰⁸Pb/²⁰⁷Pb, ²⁰⁸Pb/²⁰⁴Pb, δ¹⁸O).  For at gøre dette er det først nødvendigt at teste materiale fra oprindelsesregionerne (hvalrostand med sikker proveniens) for at afgøre, om de lader sig adskille ved hjælp af denne metode. I samarbejde med J. Arneborg (Nationalmuseet, Copenhagen), samt andre deltagere fra North Atlantic Biocultural Organisation (NABO) undersøges en række arkæologiske fund af hvalrostand fra tidlig middelader.

Dette projekt er det første forsøg på at spore arkæologisk hvalrostand ved at kombinere flere isotop-analyser. Flere nyere studier har udforsket isotopvariationen i moderne hvalrospopulationer, med fokus på bestande som jages i arktisk Canada og Grønland. Fordi hvalrosser lever af sedentære bløddyr såsom muslinger må sammensætningen af deres tunge, radiogene isotoper antages at afspejle sammensætningen af den lokale maritime geologi i denne fødekilde. For eksempel er det påvist, at det er muligt at differentiere hvalrospopulationer langs østkysten af Canada og vestkysten af Grønland ud fra sammensætningen af blyisotoper (Pb), idet hvalrospopulationerne fouragerer inden for et begrænset område og dermed optager spor af den lokale maritime undergrunds blyisotopsammensætning i deres tænder (Outridge et al. Arctic 2003, 82-90). Da der er store forskelle i geologien imellem de oprindelsesområder, som udnyttedes i tidlig middelalder/vikingetid (Grønland, Island og Hvidehavet), skal det undersøges om disse forskelle afspejles i den isotopsammensætning, som kan måles i hvalrostand.  Hvis det er tilfældet, så vil det på denne måde være muligt at bestemme oprindelsen af hvalrostand fra arkæologiske fund.

Elfenben fra elefanter var en handelsvare af stigende betydning i tidlig middelalder, særligt i kraft af de islamiske handelsnetværk i Nord- og Østafrika. Fra 7. århundrede steg efterspørgslen på elfenben kraftigt blandt forbrugere i Indien og Kina, og som resultat steg udførelsen også. Regionen omkring Rødehavet var en central del af netværket for elfenbenshandel, og tidlige islamiske havne som Aylah (Akaba) i Jordan må have været vigtige knudepunkter for udvekslingen. Fundet af en bemærkelsesværdig samling af genstande af elfenben ved udgravninger i Aylah i 2010 giver en spændende mulighed for at undersøge hvorfra elfenben skaffedes til købmænd i Aylah i tidlig middelalder. I samarbejde med K. Damgaard (Københavns Universitet) og med venlig tilladelse fra Department of Antiquities i Jordan ønsker vi at undersøge om elfenben kom til Aylah fra ét eller flere oprindelsesområder, samt om det er muligt at definere den geografiske oprindelse af materialet i specifikke genstande mere præcist. Undersøgelsen af elfenbenets proveniens ved hjælp af bioarkæologiske teknikker (DNA og isotopanalyser) binder an med andre dele af Entrepot-projektet som fokuserer på handel i det Indiske Ocean (J. Hawkes og S. Wynne-Jones).