Fiskearter
På trods af at Danmark er et ret lille land, har vi en kæmpe berøringsflade med havet omkring os. Dette skyldes vores 8750 km kystlinje, hvilket er rigtig meget i forhold til Danamrks størrelse. Hvis man skulle flyve samme afstand ville det tage 10-12 timer, og det ville svare til at flyve fra Danmark til Californien.
Havet omkring Danmark inddeles i 5 farvande med meget forskellige abiotiske og biotikse forhold. Dette giver en stor variation af levesteder for fisk, og der er derfor stor forskel på hvilke arter man finder i de 5 områder.
På kortet herunder kan du se de 5 farvande, med navnene:
1. Nordsøen
2. Skagerrak
3. Kattegat
4. Bælthavene (Lillebælt, Storebælt)
5. Det Baltiske hav (Østersøen)
Illustration: fiskeatlas.ku.dk/danske_saltvandsfisk/Danske_fisk.pdf (side 2)
Specielle levesteder, som bunden af Skagerrak og Østersøen, kræver helt unikt tilpassede fysiske forhold i fisken og man ser derfor en stor forskel mellem de arter som lever i 700 meters dybde i Skagerrak og de arter som lever i Østersøens mere ferske vand.
Den store variation af levesteder har betydet at Danmark har mange forskellige fiskearter. Helt præcist er der samlet registreret 252 fiskearter i Danmark, hvoraf 220 lever i havet. Det er omkring 100 af disse arter som er almindelige i Danmark, resten er gæster som kun ses en gang i mellem. Nogle danske arter er i stand til at leve både i ferskvand og saltvand, eks. havørreden der starter sit liv i et vandløb, migrere til havet hvor den vokser op, for at vende tilbage til vandløbet når det er tid til at få unger (gyde).
| Aktivitet - Har du styr på fiskene? |
|---|
Lav en liste over alle de danske fiskearter I kan nævne uden brug af hjælpemidler. Husk at hajer og rokker også er fisk!
Gæt rebussen og udfyld dette skema med navn, billlede/tegning af fisken og 3 facts om arten:
|
Anatomi - fiskens opbygning
Man kan lære rigtig meget om en fisk ved at kigge på dens anatomi, dvs. fiskens form og opbygning, indvendigt og udvendigt. Fiskens ydre fortæller meget om det miljø den lever i, og ved at kigge på dens mund, øjne, generelle kropsform, finner og størrelse kan man regne ud, hvor og hvordan den lever. Når man fx ser på fiskens form og finner kan man tydeligt se om den er langsom eller hurtig, og når man kigger på munden kan man få en ide om, hvad den kan spise. Størrelsen på munden er afgørende for hvilken byttedyr fisken kan spise, de fisk generelt ikke tygger på deres føde, de sluger den hel.
Torsken på billedet herunder lever ved havets bund. Man kan se at den har et enormt hoved i forhold til resten af kroppen, og at munden også er stor. Dette er en fordel da torsken bruger den store mund og og stærke svælg til at sluge krabber og andre byttedyr i ét stykke.
Når man kigger på fiskens indre kan man se hvor organerne er placeret. Her en illustration af torskens indre organer:
| Aktivitet - Disseker en fisk |
|---|
Lav en fiskedissektion Sild er billige og de kan fås hele (med indmad og hoved) fra en fiskehandel eller et supermarked med fiskehandel, hvis man aftaler det i forvejen. Se denne video - og lær hvordan man kan undersøge både det indre og ydre af en fisk. I denne video kan du se nogle af de ting, du skal lægge mærke til ved silden imens i dissekerer. WWF har lavet denne vejledning til at lave en sildedissektion. Find den på side 96 i undervisningsmaterialet "Opdag Havet". Herunder ser du Kend dit Havs dissektions oversigt - du kan hente dissektionsdugen som PDF her. |
Skæl og øresten
De fleste fisk har dækket deres hud med skæl. Der findes forskellige former for skæl:
- Skællene hos hajer og rokker (bruskfisk) hedder hudtænder og er mere ru og tandlignende end hos fisk som fx sild og torsk (benfisk).
- Skællene hos benfiskene kan inddeles i to typer. Glatskæl og kamskæl.
- Glatskæl findes på fisk som sild og torsk
- Kamskæl findes hos blandt andet aborre og ulk.
Udover at beskytte fiskens skin imens den er i live, kan skællen bruges til at bestemme fiskens alder. Det skyldes at der afsættes vækstlag på skællene i takt med at fisken vokser, lidt ligesom ringene i en træstamme. I løbet af vinteren er der pause i fiskens vækst, og skællenes vækstlag bliver derfor tyndere i denne periode. Når man ser et skæl på tæt hold, kan man tælle disse vækstlag og beregne fiskens alder. Denne metode bliver dog mindre præcis i takt med at fiskens alder stiger.
Herunder på figuren kan du se et eksempel på hvordan ‘årringene’ i fiskeskæl kan se ud:
En mere præcis metode er at bruge fiskens øresten (kaldet otolitter), som er kalkholdige strukturer der findes i fiskens indre øre. Størrelsen på en ørestenene variere mellem arter, men generelt gælder det at jo ældre fisken er, jo større er de. Oftest er en af stenene større en de andre, og er derfor nemmere at både finde og undersøge til at lave en mere præcis aldersbestemmelse.
Formen på øresten variere også mellem arter, herunder ses et eksempel på en øresten fra en torsk.
| Lær mere om otoliter her: |
|---|
Video med 3D-model af øresten: Herunder kan du se et forstørret billede af en ørestens indre. Her kan vækstringene (VR) ses for flere år
|
