Selvom Danmark er et lille land, så har vi 8750 km kystlinje, som grænser ud til havet, hvilket er rigtig meget i forhold til landets størrelse. Hvis man skulle flyve samme afstand ville det tage 15 timer og svare til at flyve fra Danmark til Californien. Havet omkring Danmark inddeles i fem farvande som giver en stor variation af levesteder for fisk. Specielle levesteder, som bunden af Skagerrak og Østersøen, kræver helt unikt tilpassede fysiske forhold i fisken og man ser derfor en stor forskel mellem de arter som lever i 700 meters dybde i Skagerrak og de arter som lever i Østersøens ferske vand:

I

Illustration: fiskeatlas.ku.dk/danske_saltvandsfisk/Danske_fisk.pdf (side 2)

Den store variation af levesteder har betydet at Danmark har mange forskellige fiskearter. Helt præcist er der samlet registreret 252 fiskearter i Danmark, hvoraf 220 lever i havet. Det er omkring 100 af disse arter som er almindelige i Danmark, resten er gæster som kun ses en gang i mellem. Nogle danske arter er i stand til at leve både i ferskvand og saltvand.

Aktivitet
Lav en liste over alle de danske fiskearter I kan nævne uden brug af hjælpemidler. Husk at hajer og rokker også er fisk. Tjek de fiskearter I har skrevet ned og kontroller om de er hjemmehørende i Danmark. Optæl hvor mange fra jeres liste som lever i ferskvand. Brug internettet til at lave en ny liste over de danske arter, som kan leve i både ferskvand og saltvand. Udfyld dette skema:

Anatomi - fiskens opbygning

Man kan lære rigtig meget om en fisk ved at kigge på dens anatomi. Dvs. fiskens form og dens opbygning. Fiskens ydre fortæller meget det miljø den lever i og ved at kigge på dens mund, øjne, form, finner og størrelse kan man regne ud, hvor og hvordan den lever. Når man fx ser på fiskens form og finner kan man tydeligt se om den er langsom eller hurtig, og når man kigger på munden kan man få en ide om, hvad den kan spise. Torsken på billedet herunder lever ved havets bund. Man kan se at den har et enormt hoved i forhold til resten af kroppen. Torsken kan bruge den store mund til at sluge krabber og andre byttedyr i ét stykke.

Når man kigger på fiskens indre kan man se hvor organerne er placeret. Her en illustration af torskens indre organer:

Aktivitet
Fiskedissektion. Dissektion kan i princippet laves med alle slags fisk, så se hvad I kan få fat i. Video med dissektion af torsk: Dissektion af sild: Find aktiviteten i bunden af denne side (http://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/fra-bund-til-mund/dyr-i-havet/fisk/).

Skæl og øresten

De fleste fisk har dækket deres hud med skæl. Der findes forskellige former for skæl:

• Skællene hos hajer og rokker (bruskfisk) hedder hudtænder og er mere ru og tandlignende end hos fisk som fx sild og torsk (benfisk).
• Skællene hos benfiskene kan inddeles i to typer. Glatskæl og kamskæl.
  • Glatskæl findes på fisk som sild og torsk, mens
  • Kamskæl findes hos aborre og ulk.

Fiskens skæl kan bruges til at bestemme fiskens alder. Det skyldes at der afsættes vækstlag på skællene i takt med at fisken vokser, lidt ligesom ringene i en træstamme. I løbet af vinteren er der pause i fiskens vækst, og skællenes vækstlag bliver derfor tyndere i denne periode. Når man ser et skæl på tæt hold, kan man tælle disse vækstlag og beregne fiskens alder. Denne metode bliver dog mindre præcis i takt med at fiskens alder stiger.

En mere præcis metode er at bruge fiskens øresten (otolit), som er en kalkholdig struktur der findes i fiskens indre øre. En øresten kan være på størrelse med en ært og kan give en mere præcis aldersbestemmelse.

Lær mere her:
Video om øresten i torsk: Video med 3D-model af øresten:

Aktivitet
Prøv at aldersbestemme en fisk. Vejledningen er lavet til aborre, men kan også bruges til andre arter som har tydelige store skæl (havaborre, multe, laks, ørred). http://www.aborre.dk/artikler/alder/