UV-stråling er et livsvilkår for alt levende – faktisk gik udviklingen af liv på jorden først rigtig i gang da de var dannet så meget ozon – som absorberer UV-stråling – øverst i atmosfæren at UV-strålingen kom ned på et rimelig lavt niveau. De allerfleste organismer beskytter sig mod UV-stråling ved at være farvede, dvs. de har farvestoffer i huder/på overfladen som absorberer lys inklusive UV-stråling. Igen kan vi kigge på vores egen art, mennesket, for at se hvordan UV-stråling har påvirket vores udseende – racer som lever omkring ækvator har flere pigment end os nordboere. Ulempen ved at været farvet er at man bliver synlig. Det er især en ulempe hvis man eller lille, fx en vandloppe, og konstant lever med muligheden for at blive spist af fx en fisk. Derfor er mange vandlopper helt gennemsigtige og derfor nærmest usynlige i vandet. Spørgsmålet er så hvordan de undgår at deres celler bliver skadet af UV-stråling? Specielt i troperne, hvor der er rigtig meget UV-stråling fordi solen står så højt på himlen.
Man har nu fundet ud af at disse små havorganismer beskytter sig med en slags solcreme inde i deres celler. Læs mere om det i artiklen 'Plankton beskytter sig med solcreme' fra Videnskab.dk.
Ultraviolet lys (UV lys) kan være meget skadeligt for mennesker og planter. Den energirige stråling kan have store negative konsekvenser, hvis den rammer liv. Læs mere om ultraviolet lys: (link til ”Hvad er UV lys” under fysik.) Læs mere om hvordan vores atmosfære beskytter os mod UV-lys: (Link til under ”Hul i ozonlaget” under biologi)
Lær mere: |
|---|
Læs mere om ultraviolet lys Læs mere om hvordan vores atmosfære beskytter os mod UV-lys |
Vi har brug for Solens lys, men vi kan også få for meget sol. Når Solens UV-stråler rammer vores hud, kan der opstå solskoldning. Ved solskoldning går hudens celler simpelthen i stykker fordi de får tilført for meget energi. Det føles lidt ligesom, hvis man har brændt sig på noget varmt. En anden skade er den mikroskopiske skade, som vi ikke kan se, men som tit kan være resultatet af en solskoldning. Inde i cellerne findes menneskers arvemateriale, DNA, som også kan skades, når der bliver tilført for meget energi. Skaden på DNA kan betyde at det ændres, eller at det går til grunde. Når DNA ændres kaldes det en mutation. For det meste dør cellen eller intet sker, hvis en mutation forekommer. Men nogle gange er mutationen skadelig og det kan føre til hudkræft.
Læs mere: |
|---|
| Læs mere om hvilke biologiske konsekvenser UV stråling kan have her hos Virtuel Galathea 3: |
Lær mere: |
|---|
| Hør hvad Store Nørd har at sige om UV og hud |
Stort set alle organismer, som ikke lever i mørke, har beskyttelse mod UV-stråling, ellers ville de hurtigt uddø. Måden man beskytter sig mod Solen, er ved at have pigmenter. Hos mennesker hedder pigmentet melanin. Melanin er et pigment, som kan antage forskellige farver fra mørkegult over brunt til næsten sort. Melamin kan absorbere de fleste af Solens stråler - også UV-stråling, så længe der ikke kommer for meget.
Mørke mennesker har meget melanin. De fleste mørke mennesker har oprindelse i lande nær ækvator, hvor der er mest sol. Inuitter og eskimoer har også mørk/brun hud, da de kommer fra egne med meget sne, som reflekterer lys og UV-stråling. I norden har man det, der i daglig tale kaldes lys hud, eller type 2 hud. Det er en hudtype som ikke indeholder meget melanin.
Få mennesker og dyr er albinoer albinoer. De har slet ikke noget pigment. Albinisme er en genetisk fejl, som gør at kroppen overhovedet ikke indeholder melanin – og så er Solen rigtig farlig!
Lær mere: |
|---|
Aktivitet |
|---|
| Lav en formidlingsaktivitet, hvor du kan skabe dialog med cirka fire personer om, hvorfor vi skal beskytte os i Solen – og hvordan man gør det. |
Aktivitet |
|---|
Undersøg om planter kan få for meget sol? Tip – planter kan ikke få for meget lys, men måske kan varmeenergien fra solens stråling være farlig? Tænk f.eks. på en græsplæne der bliver gul, hvis der er meget sol om sommeren. |
